Wendy Turnbull | ||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Fødselsdato | 26. november 1952 (69 år) | |||||||
Fødselssted | Brisbane , Australien | |||||||
Borgerskab | Australien | |||||||
Hjemmeadresse | Boca Raton , USA | |||||||
Vækst | 164 cm | |||||||
Vægten | 55 kg | |||||||
Carier start | 1975 | |||||||
Afslutning på karrieren | 1989 | |||||||
arbejdende hånd | ret | |||||||
Præmiepenge, USD | 2 598 764 | |||||||
Singler | ||||||||
Tændstikker | 577-318 | |||||||
titler | 13 | |||||||
højeste position | 3 ( 7. januar 1985 ) | |||||||
Grand Slam- turneringer | ||||||||
Australien | finale (1980) | |||||||
Frankrig | finale (1979) | |||||||
Wimbledon | 1/4 finaler (1979-1981) | |||||||
USA | finale (1977) | |||||||
Dobbelt | ||||||||
Tændstikker | 352-130 | |||||||
titler | 55 | |||||||
højeste position | 5 ( 19. januar 1987 ) | |||||||
Grand Slam- turneringer | ||||||||
Australien | endelig (1983, 1988) | |||||||
Frankrig | sejr (1979) | |||||||
Wimbledon | sejr (1978) | |||||||
USA | sejr (1979, 1982) | |||||||
Priser og medaljer
|
||||||||
Gennemførte forestillinger |
Wendy Turnbull ( eng. Wendy Turnbull ; f. 26. november 1952 , Brisbane ) er en australsk professionel tennisspiller , tennisfunktionær og sportscaster.
I en alder af 15 forlod Wendy Turnbull skolen og arbejdede i en bank i fire år [1] .
I 1985 var Turnbull blandt de tennisspillere, hvis fotografier blev vist på Lipton/WTA-turkalenderen. Senere, i halvandet årti, tjente Turnbull i bestyrelsen for WTA Tour . I 1991 blev hun også inkluderet i Det Internationale Tennisforbunds (ITF) Olympiske Komité og er fortsat den eneste spiller i dens sammensætning [2] . Hun arbejder også som sportscaster for den australske kanal Network 7 .
Turnbull blev medlem af Order of the British Empire i 1984 . I 1993 blev en offentlig park i hendes hjemland Brisbane opkaldt efter hende [2] .
Har været vist på Supersisters samlekort .
Wendy Turnbull, med tilnavnet "Rabbit" for sin hurtighed på banen, var blandt de 20 bedste tennisspillere i verden i single i ti år, og fra 1977 til 1984 - i top ti. Selvom det ikke lykkedes hende at vinde nogen single Grand Slam -turneringer, spillede hun tre gange i finalen og vandt 13 titler i mindre prestigefyldte professionelle turneringer.
I par var Turnbulls succes mere betydningsfuld. Fra 1978 til 1984 vandt hun fire Grand Slams i damedouble (med tre forskellige partnere) og fem i mixeddouble (også med tre forskellige partnere). I 1979 vandt hun French Open i begge doubler og tabte i singlefinalen. Indtil 1988 fortsatte hun med at nå finalen i Grand Slam-turneringerne i kvinders par, men i hendes sidste seks finaler, der startede i 1982, blev det bedste kvindepar i verden, Grand Slam-vinderne Martina Navratilova og Pam Shriver , uvægerligt på hende. vej til titlen . Men i marts 1986 lykkedes det Turnbull og Gana Mandlikova at vinde en af de mest prestigefyldte kvindeturneringer, Virginia Slims mesterskabet , og besejre Navratilova og Shriver i semifinalerne [3] . I alt vandt Turnbull i løbet af sin karriere 55 turneringer på alle niveauer i damedouble, og kun Australian Open og de olympiske lege underkastede sig hende ikke . I 1988 , ved den første olympiske turnering efter tennisens tilbagevenden til det olympiske program, sluttede Turnbull, som afsluttede sin karriere, sig sammen med Elizabeth Smiley og tabte i semifinalen til de fremtidige mestre Zina Garrison og Shriver, tilfreds med bronzemedaljer.
I Fed Cup spillede Turnbull for det australske landshold i 12 år og nåede finalen fem gange med holdet, men det lykkedes ikke at vinde hovedtrofæet. Fire gange blev australierne blokeret af amerikanerne og én gang af Tjekkoslovakiets hold . Turnbull har rekorden for det nationale tennishold i antallet af sejre i kampe - 46 af 62 møder spillet i 45 kampe for landsholdet [4] . Turnbull var kaptajn og træner for det australske landshold i ni år.
Siden slutningen af sin aktive professionelle karriere har Turnbull konkurreret i veterankonkurrence og vundet 12 Grand Slam-titler i sin aldersgruppe [2] .
Wendy Turnbulls spillerkarriere har været præget af en række professionelle priser. I 1977 modtog hun WTA-prisen i kategorien Årets fremskridt og i 1990 i kategorien Bidrag til tennis. I 1983 blev hun anerkendt som "Årets atlet" i Australien, og i 2009 blev hendes navn optaget på de australske Tennis Hall of Fame-lister.
År | Turnering | Belægning | Rival i finalen | Score i finalen |
---|---|---|---|---|
1977 | US Open | Grunding | Chris Evert | 6–7 3 , 2–6 |
1979 | French Open | Grunding | Chris Evert | 2–6, 0–6 |
1980 | Australian Open | Græs | Gana Mandlikova | 0–6, 5–7 |
År | Turnering | Belægning | Partner | Rivaler i finalen | Score i finalen |
---|---|---|---|---|---|
1978 | Wimbledon-turnering | Græs | Kerry Melville-Reid | Virginia Ruzici Mima Yaushovets |
4–6, 9–8 10 , 6–3 |
1979 | French Open | Grunding | Betty Stove | Françoise Dürr Virginia Wade |
3-6, 7-5, 6-4 |
1979 | US Open | Svært | Betty Stove | Billie Jean King Martina Navratilova |
7–5, 6–3 |
1982 | US Open (2) | Svært | Rosemary Casals | Barbara Potter Sharon Walsh |
6–4, 6–4 |
År | Turnering | Belægning | Partner | Rivaler i finalen | Score i finalen |
---|---|---|---|---|---|
1978 | US Open | Svært | Kerry Melville-Reid | Billie Jean King Martina Navratilova |
6–7, 4–6 |
1979 | Wimbledon-turnering | Græs | Betty Stove | Billie Jean King Martina Navratilova |
7-5, 3-6, 2-6 |
1980 | Wimbledon-turnering (2) | Græs | Rosemary Casals | Katie Jordan Ann Smith |
6-4, 5-7, 1-6 |
1981 | US Open (2) | Svært | Rosemary Casals | Katie Jordan Ann Smith |
3–6, 3–6 |
1982 | French Open | Grunding | Rosemary Casals | Martina Navratilova Ann Smith |
3–6, 4–6 |
1983 | Wimbledon-turnering (3) | Græs | Rosemary Casals | Martina Navratilova Pam Shriver |
2–6, 2–6 |
1983 | Australian Open | Græs | Ann Hobbs | Martina Navratilova Pam Shriver |
4–6, 7–6, 2–6 |
1984 | US Open (3) | Svært | Ann Hobbs | Martina Navratilova Pam Shriver |
2–6, 4–6 |
1986 | Wimbledon-turnering (4) | Græs | Gana Mandlikova | Martina Navratilova Pam Shriver |
1–6, 3–6 |
1986 | US Open (4) | Svært | Gana Mandlikova | Martina Navratilova Pam Shriver |
4-6, 6-3, 3-6 |
1988 | Australian Open (2) | Svært | Chris Evert | Martina Navratilova Pam Shriver |
0–6, 5–7 |
År | Turnering | Belægning | Partner | Modstandere i finalen | Score i finalen |
---|---|---|---|---|---|
1979 | French Open | Grunding | Bob Hewitt | Virginia Ruzici Ion Cyriac |
6-3, 2-6, 6-3 |
1980 | US Open | Svært | Marty Rissen | Betty Stove Frew McMillan |
7–5, 6–2 |
1982 | French Open (2) | Grunding | John Lloyd | Claudia Monteiro Cassio Motta |
6–2, 7–6 |
1983 | Wimbledon-turnering | Græs | John Lloyd | Billie Jean King Steve Denton |
6–7 5 , 7–6 5 , 7–5 |
1984 | Wimbledon-turnering (2) | Græs | John Lloyd | Kathy Jordan Steve Denton |
6–3, 6–3 |
År | Turnering | Belægning | Partner | Modstandere i finalen | Score i finalen |
---|---|---|---|---|---|
1982 | Wimbledon-turnering | Græs | John Lloyd | Ann Smith Kevin Curran |
6-2, 3-6, 5-7 |
Resultat | År | Placere | Partner | Rivaler i finalen | Score i finalen |
---|---|---|---|---|---|
Nederlag | 1980 | New York , USA | Rosemary Casals | Billie Jean King Martina Navratilova |
3-6, 6-4, 3-6 |
Sejr | 1986 | New York | Gana Mandlikova | Claudia Code-Kilsch Helena Sukova |
6–4, 6–7 4 , 6–3 |
Ingen. | År | Placere | Hold | Modstander i finalen | Score i finalen |
---|---|---|---|---|---|
en. | 1977 | Eastbourne , Storbritannien | Australien D. Balestrath , C. Reid , W. Turnbull |
USA R. Casals , B.-J. King , K. Evert |
1-2 |
2. | 1978 | Melbourne , Australien | Australien C. Reid , W. Turnbull |
USA B.-J. King , T. Austin , K. Evert |
1-2 |
3. | 1979 | Madrid , Spanien | Australien D. Balestrath , C. Reid , W. Turnbull |
USA R. Casals , B.-J. King , T. Austin , K. Evert |
0-3 |
fire. | 1980 | Vestberlin | Australien D. Beilstrath , S. Leo , W. Turnbull |
USA C. Jordan , R. Casals , T. Austin , C. Evert |
0-3 |
5. | 1984 | Sao Paulo , Brasilien | Australien E. Minter , E. Smiley , W. Turnbull |
Tjekkoslovakiet G. Mandlikova , G. Sukova |
1-2 |
Foto, video og lyd | |
---|---|
Tematiske steder | |
Ordbøger og encyklopædier |