Tujia | |
---|---|
lande | Kina |
Regioner | Xiangxi Tujia Miao autonome præfektur |
Samlet antal talere | omkring 70.000 |
Status | Xiangxi Tujia Miao autonome præfektur |
Klassifikation | |
Kategori | Eurasiens sprog |
Tibeto-burmesisk underfamilie ? Tujia Nordlige tujia og sydlige tujia | |
Skrivning | Frasers alfabet, latin, Pollards skrift |
Sprogkoder | |
ISO 639-1 | — |
ISO 639-2 | — |
ISO 639-3 | tjs (sydlig), tji (nordlig) |
ELCat | 4225 og 1744 |
Glottolog | tuji1244 |
Tujia (det nordlige Tujia: Bifzivsar, / p i ˧˥ ʦ i ˥ s a ˨˩ /; det sydlige Tujia: Mongrzzirhof, / m õ ˨˩ ʣ i ˨˩ h o ˧˥ /; kinesisk trad. 埮家圪, ex. 语, pinyin Tǔjiāyǔ ) er sproget for Tujia -folket, der bor i det centrale Kina. Har to dialekter, begge tonale. Den nordlige dialekt har 21 initialer , mens den sydlige dialekt har 26 (med fem ekstra initialer). Den nordlige har 25 finaler, og den sydlige har 30, hvoraf 12 kun bruges i kinesiske låneord. I 2005 var antallet af talere omkring 70.000 og den etniske befolkning var 8 millioner.
Tujia er en del af den tibeto-burmesiske sproggruppe .
Alfabetet for Tujia-sproget blev udarbejdet på latinsk basis i 1983. Siden 1986 har den været brugt i grundskoler i det autonome præfektur Xiangxi-Tujia-Miao [1] .
Brev | HVIS EN | Brev | HVIS EN | Brev | HVIS EN |
---|---|---|---|---|---|
b | [b] | x | [ tsh ] | x | [ɕ] |
s | [ ph ] | s | [s] | y | [j] |
m | [m] | r | [z] | g | [k] |
w | [w] | l | [l] | k | [ kh ] |
d | [t] | j | [tɕ] | ng | [ŋ] |
t | [ th ] | q | [ tɕh ] | h | [x] |
z | [ts] | n | [ɲ] | hx | [ɣ] |
Brev | HVIS EN | Brev | HVIS EN | Brev | HVIS EN |
---|---|---|---|---|---|
-en | [en] | ei | [ei] | ou | [əu] |
e | [e] | da | [ẽ] | ong | [uŋ] |
jeg | [jeg] | bl.a | [ia] | uai | [uai] |
o | [o] | dvs | [dvs.] | ui | [uei] |
u | [u] | iao | [iau] | uan | [uã] |
ai | [ai] | iu | [iəu] | un | [un] |
ao | [au] | ian | [iã] | ||
en | [en] | i | [jeg] |
Toner er angivet med følgende tegn: høj tone - x /˥˧/, lavt faldende - r /˨˩/, højt faldende - v /˥/, højt stigende - f /˧˥/.