Fåreklipper

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 8. april 2020; checks kræver 10 redigeringer .

Shearer  er navnet på erhvervet. Klippemaskiner beskæftiger sig med at klippe husdyr, hovedsageligt får, eller med andre ord, de er operatører af en klippemaskine (fnug) eller sakse (blade).

Historie

I de tidlige dage af fårehold i Australien blev fåreklipning udført af hyrder og hyrder , lejede tjenere, fanger til tidlig løsladelse og handymen ved hjælp af specielle sakse. Men med udviklingen af ​​fåreavlsindustrien blev der brug for flere og flere klippere. Antallet af arbejdspladser voksede, men vilkårene forblev de samme, og klipperne måtte klare vanskelige arbejdsforhold. Arbejdet var tidskrævende og lavtlønnet. I 1888 blev Australien det første land i verden til at bruge (på Dunlop Station Ranch ) en automatiseret metode til at klippe kvæg. I 1915 havde de fleste australske gårde dampdrevne fåreklippere, efterfulgt af maskiner med forbrændingsmotorer, som spredte sig, efterhånden som brændstof blev tilgængeligt for fjerne gårde.

Overalls

Tøj skal beskytte klipperen mod får og består derfor hovedsageligt af følgende:

Får klipningshastighed

New Zealand Farmers' Association foreslår, at klipning af får gøres til en olympisk sport. New Zealand er regelmæssigt vært for internationale fåreklipningskonkurrencer. Rekorden for klippehastighed holdes af newzealænderen Kerry-Jo Te Huia : hun klippede over 500 får på otte timer.

Farmers' Association of New Zealand mener, at den fysiske indsats for denne bedrift svarer til at løbe to maratonløb i træk [1] .

I USSR blev der udviklet en højhastighedsmetode til klipning af får (2-2,5 minutter pr. får) baseret på newzealandske klippere [2] .

Se også

Noter

  1. BBC: "Sportsfåreklipning" . Dato for adgang: 18. januar 2012. Arkiveret fra originalen 10. april 2012.
  2. Stigning af husdyr // Great Soviet Encyclopedia  : [i 30 bind]  / kap. udg. A. M. Prokhorov . - 3. udg. - M .  : Sovjetisk encyklopædi, 1969-1978.

Litteratur