Stafford, Henry, jarl af Wiltshire

Henry Stafford ( eng.  Henry Stafford ; ca. 1479 - 6. april 1523) - engelsk aristokrat, 1. og eneste jarl af Wiltshire siden 1510, medlem af Privy Council , Knight of the Garter . Hofmand for kong Henrik VII og Henrik VIII , som han var nært beslægtet med.

Oprindelse

Henry Stafford tilhørte en af ​​de mest adelige og indflydelsesrige familier i England, hvis repræsentanter har siddet i parlamentet siden 1299. I den kvindelige linje nedstammede Staffords fra den yngste søn af kong Edward III ; de ejede store jorder (hovedsageligt i den sydvestlige del af riget) og en række titler, herunder hertug . Henry var den anden søn af den 2. hertug af Buckingham og Katherine Woodville . På sin mors side var han en naturlig nevø af dronning Elizabeth Woodville , kone til Edward IV [1] [2] [3] .

Biografi

Henry Stafford blev født omkring 1479. Fire år senere gjorde hans far oprør mod kong Richard III og blev halshugget, og alle hans ejendele og titler blev konfiskeret. Men allerede i 1485 tog Henry VII Tudor tronen . Han giftede sig med den ældste datter af Edward IV og genoprettede rettighederne for de unge Staffords, som var kusiner til dronningen. Den ældste af dem, Edward , blev ridder af badet og 3. hertug af Buckingham. Familien Staffords' mor giftede sig anden gang med kongens onkel Jasper Tudor, hertug af Bedford , og kongens mor, Margaret Beaufort , blev deres værge .

Henry modtog ikke jord, der ville give ham i det mindste nogle indtægter. I lang tid var han en af ​​sin brors rådgivere og hjalp ham med at administrere de store familiegods. I 1500 overvågede Stafford revisionen af ​​landene i den walisiske marts , i 1502 hjalp han med revisionen i Gloucestershire , fra omkring 1500 til 1521 var han manager og sherif for godserne i Wales . Sideløbende førte han livet som hofmand. 22. april 1505 blev Henrik gjort til medlem af strømpebåndsordenen , i januar 1506 var han til stede ved mødet mellem Henrik VII og kong Filip den smukke af Castilla i Windsor . Kort efter Henrik VIII 's tronebestigelse (21. april 1509) blev Stafford fængslet i Tower på mistanke om forræderi, men derefter blev han løsladt uden sigtelse [3] .

I senere år blev Sir Henry en af ​​kongens favoritter, som var hans fætter. Stafford delte monarkens forkærlighed for jagt, turneringer og andre høviske forlystelser. Den 27. januar 1510 modtog han titlen som jarl af Wiltshire , beklædte senere en række lukrative stillinger og deltog i flere militære kampagner. Så i 1512 tjente Stafford på et af de kongelige skibe, i 1513 deltog han som kaptajn i belejringen af ​​Terouan i Frankrig med en afdeling på 650 personer under hans kommando. I 1514 var han medlem af den kommission, der efterforskede optøjerne i Devon , den 18. november 1515 var han til stede ved overrækkelsen af ​​kardinalens kasket til kansleren Thomas Wolsey i Westminster Abbey . I 1520 blev Sir Henry medlem af Privy Council . Han fulgte kongen til Field of Golden Brocade i juni samme år, hvor han mødtes med kong Frans I af Frankrig og var til stede ved Henrik VIII's møde med kejser Karl V [4] [3] .

I 1521 blev hertugen af ​​Buckingham dømt til døden for forræderi og henrettet. Jarlen af ​​Wiltshire var mistænkt for at være involveret i sammensværgelsen, men dette havde ingen reelle konsekvenser for ham; tilsyneladende beholdt Sir Henry kongens gunst. Han var med den hær, der krydsede ind i Frankrig den 12. august 1522. Allerede den 6. april 1523, i en alder af omkring 44 år, døde Henry Stafford [3] .

Familie og arv

Senest i 1505 giftede Henry Stafford sig med Cecilia Bonville  , datter af William Bonville, 6. baron Harington , og Catherine Neville, enke efter Thomas Grey, 1. markis af Dorset , baronesse Bonville og Harington i sin egen ret. I et brev til kong Henry VII, hvor Stafford beder om at tillade ham dette ægteskab, kalder han sig selv enkemand, men navnet på hans første kone kendes ikke nøjagtigt. Ifølge forskeren Burke var dette Margaret Grey, enke efter Edward Stafford, 2. jarl af Wiltshire [5] , men andre forskere er sikre på, at denne version ikke er sand [6] [1] [7] .

For tilladelse til at gifte sig med Cecilia Bonville betalte Stafford kongen to tusinde pund. Denne kvinde var 19 år ældre end sin mand, og i sit første ægteskab fødte hun 14 børn, men sammen med sin hånd modtog Stafford retten til at forvalte tre familiers store landområder (Bonvilles, Haringtons og Grays) [8] . Den ældste af Cecilias sønner, Thomas Grey, 2. markis af Dorset , anfægtede moderens ejendomsret. Efter kongens mellemkomst blev der indgået en aftale, hvorved Cecilia ikke kunne gøre krav på sin medgift, før Thomas modtog arven, og forpligtede sig til at testamentere alle sine ejendele til sin ældste søn [9] .

Henry Stafford efterlod sig ingen afkom. Den 8. december 1529 tildelte kongen titlen som jarl af Wiltshire til Thomas Boleyn , hvis datter Anne var forlovet [10] .

Forfædre

Noter

1. ↑ 1 2 Cokayne G. The Complete Peerage redigeret af Geoffrey H. White. V. XII (del II). London: St Catherine Press, 1959. S. 738.
2. ↑ Richardson D. Magna Carta Ancestry: A Study in Colonial and Medieval Families. V.IV. Salt Lake City, 2011. S. 82.
3. ↑ 1 2 3 4 5 Dockray K. Stafford, Henry, jarl af Wiltshire (ca. 1479-1523) // Oxford Dictionary of National Biography.
4. ↑ Cokayne G. The Complete Peerage redigeret af Geoffrey H. White. V. XII (del II). London: St Catherine Press, 1959, s. 738-739.
5. ↑ Burke J. En generel og heraldisk ordbog over de jævnaldrende England, Irland og Skotland, uddøde, i dvale og i hvile. London, Henry Colburn og Richard Bentley, 1831. S. 493.
6. ↑ Cokayne G. The Complete Peerage. V. VIII. London: St Catherine Press, 1932, s. 61-63.
7. ↑ Richardson D. Magna Carta Ancestry: A Study in Colonial and Medieval Families. V.II. Salt Lake City, 2011. S. 302-303.
8. ↑ Richardson D. Magna Carta Ancestry: A Study in Colonial and Medieval Families. V.IV. Salt Lake City, 2011. S. 80; 85.
9. ↑ Harris B. Engelske aristokratiske kvinder 1450-1550; Ægteskab og familie, ejendom og karriere. Oxford: Oxford University Press, 2002, s. 114-115.
10. ↑ Cokayne G. The Complete Peerage redigeret af Geoffrey H. White. V. XII (del II). London: St Catherine Press, 1959. S. 739.

Litteratur

• Cokayne G. The Complete Peerage of England, Skotland, Irland, Storbritannien og Det Forenede  Kongerige . L .: St. Catherine's Press, 1932. Bd. VIII.
• Cokayne G. The Complete Peerage of England, Skotland, Irland, Storbritannien og Det Forenede  Kongerige . L .: St. Catherine's Press, 1959. Vol. XII.
• Harris B. Engelske aristokratiske kvinder 1450–1550; Ægteskab og familie , ejendom og karriere  . — Oxford: Oxford University Press, 2002.
• Richardson D. Magna Carta Ancestry: A Study in Colonial and Medieval Families, red. Kimball G. Everingham - Salt Lake City, 2011. - ISBN 1449966373 , 1449966381, 1460992709.

Tematiske steder	Peerage
Ordbøger og encyklopædier	Oxford biografisk
Slægtsforskning og nekropolis	WikiTree Vi er sent på den