Kirkeslaviske ord er ord eller vendinger lånt fra det kirkeslaviske sprog . Et særligt tilfælde af slavisme .
I stammerne i -oro-, -olo-, -ere-, -ele- indeholder de tilsvarende kirkeslaviske ord ikke den første vokal, for eksempel hoved/ hoved , stemme / stemme , by / by , guld / guld , kyst / kyst , mælk / mælk , kold / kold , fjende / fjende (i sidstnævnte tilfælde erstattede kirkeslavicismen den oprindelige form [1] ).
I en række tilfælde svarer russisk h på kirkeslavisk til u , for eksempel nat/ nat , datter/ datter , dåse/ strøm , ovn/ ovn .
Kombinationen af zhd i det kirkeslaviske sprog svarer til russisk zh : føde / føde , tøj / tøj , behov / behov. [1] . Kirkeslavonisme er ordene behov , tørst og leder [2] .
Der er intet bogstav ё i det kirkeslaviske sprog : perfekt/ perfekt , liv/ liv .
I det kirkeslaviske sprog var der præfikser for tider og racer, men der var ingen roser og voksede, for eksempel: malet og malet, lege og tegne, sind og rose (rozum er den oprindelige russiske (tidligere i det gamle russiske sprog) form ), lige og lige.
På russisk er ordene: øst, vende tilbage, opstand, opstå osv. - Kirkeslavisk. Russiske former ville være: vstok, optur, opstand, rejse sig.
På moderne russisk er der mange leksikalske lån fra det kirkeslaviske sprog. Disse omfatter for eksempel ordene lam (lam), ting , tid , luft , glæde , verbum (ord), højre hånd (højre hånd), hånd (håndflade), kinder (kinder), belønning , sky , generelt , seng (seng), dreng (teenager), græsgang (kornmark), hyrde , kød , persi (bryst), finger (finger), komponere , forfængelig , mund (mund), barn , pande (pande), kammer ( palads ), livmoder (mave ), overdreven , mad (mad) og andre, hvoraf nogle eksisterer sammen med rigtige russiske dubletter , der adskiller sig fra kirkeslaviske i betydning eller stilistisk, sammenligne (det kirkeslaviske ord gives først): træk / træk, borger / by beboer, fordærv /vending, vagt /vagt, myndighed /sogn, land /side m.fl.
Nogle kirkeslavonisme er blevet så solidt etableret i det russiske sprog, at de russiske ord, der svarer til dem, allerede er blevet fortrængt: fjende (russisk fjende ), tøj (russisk tøj ), hule (russisk Pechora ), god (russisk syg ), magt ( russisk. volost), fugt (russisk vologa), sød (russisk lakrids), hjelm (russisk hjelm), kraft (russisk evne), tid (russisk tid), håb (russisk håb), behov (russisk behov), byrde (russisk) tage), skade (russisk Vered), kraftig (russisk våd), fangenskab (russisk fuld), mellem (russisk mezhu).
Kirkeslaviske navneord dannes ofte med endelsen -ets , -nik : starets ( sammenlign gammel mand ) , ikonmaler , utugter , høvding , præst , hedensk , vandrer .
Verber: at tale og tale (at tale), at være (blev), at eje (at styre), at rejse sig (at rejse sig), at mudre (at gå), at trække sig tilbage , at kysse (at kysse), at åbne (at åbne), at skabe (at gøre). Former af verber såsom skælve er lånt fra kirkeslavisk (med en vekslen af t / u , hvilket er usædvanligt for rigtige russiske former , sammenlign de originale russiske griner eller pludrer ). Også udsagnsordsendelsen -etb, -itb osv. var lånt fra kirkeslavisk. med indfødt russisk -et, -it osv.
Kirkeslaverisme er pronominerne az (I); fagforeninger asche (hvis), yako ("ako") (som) og andre (som), såvel som adverbium, "zane" (fordi, siden), "fordi" (det samme som zane) pakker '(igen, igen ) ), "fordi" (det samme som zane) og fordi) især (især).
Fra kirkeslavisk kom separate grammatiske former ind i det litterære sprog - verbale participier. På russisk var der kun korte former for passive participier - færdige , berusede og fulde former - for eksempel udført , disse er kirkeslavonisme. Derudover er kirkeslavonisme alle participier i -shushing , -shchy (på russisk ville der være endelser - undervisning - yuchy , og der er virkelig sådanne ord, men disse er ikke participier, men verbale adjektiver, det vil sige betegner en konstant egenskab : sprudlende, tæt, stående, siddende, liggende ).
Separate morfemer blev også lånt fra kirkeslavisk til det litterære sprog (for eksempel de verbale præfikser voz- , iz- , niz- , pre- og co- (på russisk vz-, iz-, før-, s- og co- )). Der er mange kirkeslaviske verber med præfikset voz- : lad os bevæge os , vi elsker , vi vil rejse os, vi vil glæde os , vi vil stige op , vi vil græde .
En del af kirkeslavismen er komplekst aftegningspapir med græsk : ortodoksi ( _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ ( μεταμόρφωσις ) , μεταμόρφωσεϽς , ίωωϽς , ίωϽο , ίωϽο _ _ _ af penge ( φιλαργυρία ), forfængelighed ( κενοδοξία ), filantropi ( φιλανία ω ).
Kirkeslaviske udtryk er også udtryk for magthaverne (fra magthaverne , det vil sige den højeste magt ), i deres ansigts sved , alt og alt , stemmen fra en, der græder i ørkenen , pindsvin, pisah , for deres venner , går ikke en idiot , kommer , kaster perler foran grise (i russisk oversættelse - perler bruges perler i kirkeslavisk betydning), tilbage til det normale , til den kommende drøm (fra til drømmen kommer , dvs. (bønner) for dem, der skal sove ), intet tøvende , en lignelse om byen , at gå helt ud, et øje for et øje, en tand for en tand , sandhed og andre ting taler gennem munden på en baby . Mange (men ikke alle) af disse udtryk er også bibelske .
F. P. Filin kom til den konklusion, at 26123 kirkeslavonisme blev bevaret på det russiske litterære sprog. Men en yderligere optælling af ord reducerede listen til 15 tusinde ord [4] .