Irritabelt tarmsyndrom

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 16. august 2022; kontroller kræver 47 redigeringer .
irritabelt tarmsyndrom
ICD-11 DD91.0
ICD-10 K58 _
MKB-10-KM K58 og K58.9
ICD-9 564,1
MKB-9-KM 564,1 [1] [2]
SygdommeDB 30638
Medline Plus 000246
eMedicin med/1190 
MeSH D043183
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Irritabel tyktarm (IBS) er en kronisk, ofte invaliderende og udbredt forstyrrelse af tarm-hjerne-interaktionen. I klinisk praksis er IBS karakteriseret ved symptomer på tilbagevendende mavesmerter og afføringsforstyrrelser. [3] [4]

Udtrykket "irritabel tyktarm" opstod fra anekdotiske, symptomatiske rapporter om patienter med kronisk tilbagevendende abdominalt ubehag forbundet med ændrede afføringsvaner. [5]

Patofysiologi

Genetik og epigenetiske ændringer, infektion og tidlige uønskede livsbegivenheder kan disponere en person for at udvikle IBS, og kronisk stress, psykologiske symptomer, negative overbevisninger om symptomer og sygdom og utilstrækkelige mestringsmekanismer kan øge hyppigheden og sværhedsgraden af ​​symptomer. For nogle patienter med IBS kan komorbid psykologisk sygdom eller angst være en konsekvens snarere end en årsag til sværhedsgraden og hyppigheden af ​​de oplevede symptomer. IBS er en forstyrrelse af den tovejskommunikation mellem tarmen og hjernen (gennem tarm-hjerne-aksen) og har en biopsykosocial ætiologi. [fire]

Diagnostik

Kriterier for Rom-fonden

Rom IV-kriterierne, udviklet ved konsensus af et multinationalt panel af eksperter inden for tarm-hjernelidelser, kan bruges til diagnose i både kliniske og forskningsmæssige omgivelser. [3]

Tilbagevendende mavesmerter i gennemsnit mindst 1 dag om ugen over de sidste 3 måneder forbundet med to eller flere af følgende kriterier:

Disse symptomer bør noteres hos patienten i de sidste 3 måneder med en samlet varighed på mindst 6 måneder. [6]

Laboratorieforskning

Instrumentale studier

Behandling

Ikke-farmakologisk behandling

Kost og ernæring for en patient med irritabel tyktarm

Diæteliminering af fermenterbare oligosaccharider, disaccharider, monosaccharider og polyoler ( FODMAPs ) er populær som behandling for IBS-patienter. FODMAP'er fører til øget GI-vandsekretion og øget tyktarmsgæring, hvilket resulterer i kortkædede fedtsyrer og gasser, der kan føre til lumenudvidelse og spiserelaterede symptomer hos IBS-patienter. [3]

Opløselige fibre, såsom ispaghula/psyllium, er en effektiv behandling af generelle symptomer og mavesmerter ved IBS, men uopløselige fibre (som f.eks. hvedeklid) bør undgås, da det kan forværre symptomerne. [3] [7] [8] [4]

Medicinsk behandling

  • Antispasmodika til patienter med IBS for at lindre smerter. [4] [9] [8]
  • Loperamid hos patienter med IBS til lindring af diarré. [8] [4] [9]
  • Rifaximin hos patienter med IBS med diarré til lindring af diarré. [3] [8] [4] [9]
  • Probiotika til lindring af mavesmerter, afføringsfrekvens og konsistens. [8] [4]
  • Bulk afføringsmidler til IBS-patienter med forstoppelse til behandling af forstoppelse. [3] [8] [4]
  • Osmotiske afføringsmidler til IBS-patienter med obstipation til behandling af obstipation. [8] [4]
  • Kontakt afføringsmidler til IBS patienter med obstipation til behandling af obstipation. [otte]
  • Pebermynteolie til IBS-patienter til behandling af generelle symptomer. [3] [4] [5]
  • Antidepressiva til patienter med IBS for at reducere mavesmerter. [3] [8] [4] [9]
  • Antipsykotika til patienter med IBS for at reducere mavesmerter. [otte]
  • Eluxadolin hos patienter med IBS med diarré. [9] [5]

Historie

Så tidligt som for 3.000 år siden beskrev Hippokrates en patient med mavesmerter, afføringsforstyrrelser, flatulens og trang til at gøre afføring. I de følgende rapporter beskrev Osler og Hurst i 1892 "slimhinde colitis" med slim (slimhinde), cellulær detritus og "tarmsand". Mange af disse patienter var karakteriseret ved hysteriske, hypokondriske eller depressive tilstande og led af abdominal kolik. Udtrykket "spastisk tyktarm" eller "irritabel tyktarm" blev brugt i 1928 af Ryle og i 1929 af henholdsvis Jordan og Kiefer til at beskrive afføring. Siden da er forskellige udtryk blevet brugt i litteraturen (funktionel diarré, nervøs diarré, autonom neurose, colon dysnergi, colon spasmer, spastisk colon, enterospasme, mucosal colitis, mucomembranøs colitis, irritabel tyktarm). Chaudhary og Truelove beskrev 2 adskilte kliniske undertyper, nemlig spastisk tyktarm med mavesmerter og skiftevis forstoppelse og diarré eller smertefri diarré. [5]

Verdensorganisationen for Gastroenterologi lægger vægt på spørgsmålene om diagnose og behandling af IBS og erklærede 2009 for "Året for irritabel tyktarm". [ti]

Noter

  1. ↑ Disease ontology database  (engelsk) - 2016.
  2. ↑ Monarch Disease Ontology-udgivelse 2018-06-29sonu - 2018-06-29 - 2018.
  3. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Brian E. Lacy, Mark Pimentel, Darren M. Brenner, William D. Chey, Laurie A. Keefer. ACG Clinical Guideline: Management of Irritable Bowel Syndrome  (engelsk)  // American Journal of Gastroenterology. — 2020-12-14. - T. 116 , no. 1 . — S. 17–44 . - ISSN 1572-0241 0002-9270, 1572-0241 . - doi : 10.14309/ajg.0000000000001036 . Arkiveret fra originalen den 1. april 2021.
  4. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Dipesh H. Vasant, Peter A. Paine, Christopher J. Black, Lesley A. Houghton, Hazel A. Everitt. British Society of Gastroenterology retningslinjer for behandling af irritabel tyktarm   // Gut . — 2021-04-26. — ISSN 1468-3288 0017-5749, 1468-3288 . - doi : 10.1136/gutjnl-2021-324598 . Arkiveret 14. maj 2021.
  5. ↑ 1 2 3 4 P. Layer, V. Andresen, H. Allescher, SC Bischoff, M. Claßen. Opdatering S3-Leitlinie Reizdarmsyndrom: Definition, Patofysiologi, Diagnostik og Terapi. Gemeinsame Leitlinie der Deutschen Gesellschaft für Gastroenterologie, Verdauungs- und Stoffwechselkrankheiten (DGVS) og der Deutschen Gesellschaft für Neurogastroenterologie und Motilität (DGNM) – Juni 2021 – AWMF-Registriernummer: 021/016  (  Gastroen Zeitterschrift für /German) – 2021-12. — bd. 59 , H. 12 . - S. 1323-1415 . — ISSN 1439-7803 0044-2771, 1439-7803 . - doi : 10.1055/a-1591-4794 .
  6. ↑ Kriterier i  Rom IV  . Rom Fonden . Hentet 6. februar 2022. Arkiveret fra originalen 19. januar 2022.
  7. ↑ Paul Moayyedi, Christopher N Andrews, Glenda MacQueen, Christina Korownyk, Megan Marsiglio. Canadian Association of Gastroenterology Clinical Practice Guideline for Management of Irritable Bowel Syndrome (IBS)  // Journal of the Canadian Association of Gastroenterology. - 2019-02-11. - T. 2 , nej. 1 . — S. 6–29 . — ISSN 2515-2084 . doi : 10.1093 / jcag/gwy071 .
  8. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Shin Fukudo, Toshikatsu Okumura, Masahiko Inamori, Yusuke Okuyama, Motoyori Kanazawa. Evidensbaserede retningslinjer for klinisk praksis for irritabel tyktarm 2020  (engelsk)  // Journal of Gastroenterology. - 01-03-2021. — Bd. 56 , udg. 3 . — S. 193–217 . — ISSN 1435-5922 . - doi : 10.1007/s00535-020-01746-z .
  9. ↑ 1 2 3 4 5 Anthony Lembo, Shahnaz Sultan, Lin Chang, Joel J. Heidelbaugh, Walter Smalley. AGA Clinical Practice Guideline om farmakologisk behandling af irritabel tyktarm med diarré  // Gastroenterologi. — 2022-07. - T. 163 , no. 1 . — S. 137–151 . — ISSN 0016-5085 . - doi : 10.1053/j.gastro.2022.04.017 .
  10. ↑ Officiel hjemmeside for World Organisation of Gastroenterology Arkiveret 15. november 2012 på Wayback Machine  

Se også

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
I bibliografiske kataloger