Sessorium ( lat. Sessorium ) - den gamle romerske kejserresidens i III-IV århundreder. n. e. beliggende i den sydøstlige udkant af det antikke Rom , i V-distriktet . Ud over paladsbygningerne omfatter komplekset Castrense amfiteater og Varian cirkus ( Circus Varianus ).
I gamle kilder omtales dette område som Spes Vetus eller ad Spem Veterem , det vil sige "Gamle Håb" eller "ved det gamle Håb", da der selv i republikansk tid var et tempel for gudinden Spes (Håb) [1 ] , som begyndte at blive kaldt gammel efter byggeri i III f.Kr e. Spes andet tempel på Grøntsagsmarkedet .
Navnet "Sessory" forekommer først i skriftlige kilder i det 6. århundrede e.Kr. e. bortset fra én tvivlsom omtale af Plutarch : han beskriver begivenhederne i Året for de fire kejsere , og han bruger dette toponym til at betegne det sted, hvor kejsernes dødsdomme blev udført (uden at specificere stedets placering) [2 ] .
Den tidlige middelalderlige anonyme Valesia nævner "et palads kaldet Sessoria", når den beskriver begivenhederne i år 500. Omtalen af Sessoria i to kommentarer hører til samme æra - som et sted på Esquilinen , hvor tiggere og kriminelle ligger begravet [3] .
I det 2. århundrede e.Kr. e. sydøst for byens mure anlagde velhavende romerske familier mange haver. Her, på Esquiline, på et af de højeste punkter i byen, kom otte af de elleve akvædukter i Rom [4] ind i Rom på én gang , hvilket skabte gunstige betingelser for havearbejde. Efterfølgende blev mange af disse haver kejserens ejendom [5] .
Ifølge arkæologiske data (mærker på mursten og blyrør) går begyndelsen af storstilet byggeri på dette sted tilbage til Septimius Severus ' regeringstid (193-211) og slutningen - til Elagabalus ' regeringstid (218-222 ) ). Under Septimius Severus udviklede der sig en boligkerne af paladsbygninger, bade og en lang (mere end 350 m) portiko med en søjlegang. Under Caracalla (211-17) langs Labican-vejen blev der bygget et imponerende stort (620 × 133 m) Varian- cirkus (som arvede navnet fra Vari-familiens haver, der tidligere var placeret her) [5] . Amfiteatret blev færdiggjort under Elagabalus.
Efter Elagabalus blev residensen forladt af kejserne i mange årtier. Dette er forbundet med et mordforsøg af Elagabalus på sin fætter (og adoptivsøn) Alexander : "det gamle håbs haver" nævnes i forbindelse med forberedelsen af attentatet og som stedet, hvor de oprørske prætorianere , tilhængere af Alexander, kom til at gribe Elagabalus [6] . Da Alexander blev kejser efter mordet på Elagabalus, ønskede han ikke at bo i denne bolig, og foretrak Palatinerne [7] frem for det .
I slutningen af det III århundrede. n. e. residensen blev delt i to dele af den aureliaanske mur lagt igennem den . Den del, der lå uden for byen (inklusive cirkus) blev ødelagt. Den indre del blev igen kejserresidensen i begyndelsen af det 4. århundrede.
Helen Ligestillet med apostlene , mor til Konstantin den Store , boede i Sessoria . Under Konstantin eller hans sønner blev en af paladsets haller omdannet til en kirke ( Basilica Heleniana ), hvor de relikvier, Elena havde medbragt fra Jerusalem, blev opbevaret, inklusive et fragment af det hellige kors . Basilikaen Santa Croce i Jerusalemmme , en af de syv pilgrimskirker i Rom , blev bygget på grundlag af denne kirke i det 12. århundrede .
På nuværende tidspunkt, foruden Castrense-amfiteatret, en fritliggende exedra af paladsets hovedreceptionslokale (ca. 320 e.Kr.) samt en rektangulær forhal (36,5 × 21,8 m), indlemmet i Santa-Croce-kirken i Jerusalem (murværk fra Septimius Severus æra kan ses på basilikaens nordvæg). Nogle forskere henviser også til Sessoria-komplekset Helena-badene , hvis ruiner er synlige på via Eleniana nordvest for basilikaen Santa Croce [5] .