Jargon ( fransk jargon - "adverbium [1] ; forkælet sprog [2] ", fra gallo-rum. *gargone [3] - "snakken" [1] [4] ) - sociolekt ; adskiller sig fra det almindelige sprog i specifik ordforråd og fraseologi , udtryksevne af vendinger og den særlige brug af orddannelsesmidler, men har ikke sit eget fonetiske og grammatiske system.
Jargon - jargon ord eller udtryk [5] .
En del af slangordforrådet tilhører ikke én, men mange (inklusive dem, der allerede er forsvundet) sociale grupper. Ved at gå fra en jargon til en anden kan ordene i deres "fælles fond" ændre deres form og betydning: "mørkt" i slang - for at skjule bytte, så - at være snedig (under forhør), i moderne ungdomsjargon - at tale uforståeligt , for at unddrage sig svaret.
Jargonens ordforråd er bygget på baggrund af det litterære sprog gennem nytænkning, metaforisering, omformning, lydafkortning samt aktiv assimilering af fremmedord og morfemer. For eksempel: "cool" - moderigtigt, forretning, "hytte" - lejlighed, hus, "penge" - dollars, "bil" - bil, "drapere" - løb, "butik" - butik, "kurv" - basketball, " dude "- fyr (fra sigøjnersproget ). I det moderne sprog er jargon blevet udbredt, især i ungdomssproget.
Social jargon opstod først i det 18. århundrede blandt de adelige ("salon"-jargon; for eksempel "plaisir" - fornøjelse).
Faglig jargon bruges af en gruppe mennesker, der er forenet på et professionelt grundlag. Ofte er det et sæt forenklede (forkortede, forkortede eller figurative) ord til at betegne begreber og termer , der ofte bruges af personer i en bestemt kreds af erhverv (alment accepterede litterære og nøjagtige udtryk er normalt lange og derfor ubelejlige til brug i mundtlig tale , eller slet ikke eksisterer). Det findes i næsten alle faggrupper af mennesker. Ifølge orddannelsesmetoderne ligner det den "sædvanlige" jargon, men tjener ikke kun til at udtrykke den enkeltes tilhørsforhold til en faggruppe, men også til at fremskynde mundtlig kommunikation og gensidig forståelse.
Ordbøger og encyklopædier | |
---|---|
I bibliografiske kataloger |
|