Provolone

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 21. maj 2019; checks kræver 5 redigeringer .
Provolone
ital.  Provolone
Oprindelsesland Italien
By, region Basilicata
Mælk ko
Pasteuriseret Afhænger af typen
Struktur halvfast
modningstid Minimum 4 måneder
Certificering Provolone Val Padana: DOC 1963
BOB 1996
Provolone del Monaco: BOB 2010.
USDA NDB-kode 01035 og 01208
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Provolone ( italiensk:  Provolone ) er en hård, fedtfattig italiensk ost lavet af komælk . Smagen varierer afhængigt af sorten: fra skarp til meget mild. Teksturen er ensartet, let silkeagtig, med et lille antal øjne. Huden er blød og gylden i farven.

Fødestedet for provolone er den syditalienske region Basilicata , hvor den er blevet produceret siden slutningen af ​​det 19. århundrede. Nu er hovedproduktionen af ​​denne type ost koncentreret i de nordlige regioner af landet (for det meste i Lombardiet ).

Produktion

Produktionsteknologien ligner til at begynde med produktionen af ​​mozzarella : mælk koagles med specielle enzymer (normalt koaguleres mælk med osteløbe fra kalve eller lam) og opvarmes derefter til 80-90 ° C. Den resulterende ostemasse strækkes, indtil der opnås en elastisk koagel. Derefter saltes osten i bade med havvand. Efter afslutningen af ​​denne procedure vaskes osten, og efter at den bindes med sejlgarn (hvoraf de karakteristiske indsnævringer), hænges den op til tørring og modning. [en]

Ostehoveder er normalt en kugle, en pære med lodrette indsnævringer, en kæmpe pølse osv. Hovedets vægt er omkring 5 kg.

Sorter

Der er følgende typer provolone [2] :

Ud over Italien produceres en lignende ost kaldet provolone i USA , Brasilien , Argentina , Uruguay [3] .

Noter

  1. Ostefest Arkiveret 9. januar 2010 på Wayback Machine // restoranoff.ru   (Få adgang 9. februar 2010)
  2. Provolone valpadana - Provolone valpadana / italiensk køkken i Rusland  
  3. Dictionary of Cheeses Arkiveret 1. maj 2010 på Wayback Machine // inaru.co.il   (Få adgang 9. februar 2010)