Prætoriansk præfektur i Italien
Praetorian Prefecture of Italy ( latin praefectura praetorio Italiae ), fulde navn Prætorian Prefecture of Italy, Illyria and Africa ( latin praefectura praetorio Italiae, Illyrici et Africae ) er en af de fire prætorianske præfekturer i det sene romerske imperium . Det omfattede den italienske halvø , det vestlige Balkan , Donau-provinserne og en del af Nordafrika . Præfekturets centrum var Rom , derefter Mediolanum og til sidst Ravenna .
Historie
Præfekturet blev oprettet ved deling af imperiet efter Konstantin I den Stores død i 337 . Oprindeligt omfattede følgende bispedømmer : Afrika , Italien , Pannonia , Dacia og Makedonien .
I 356 , med oprettelsen af det prætoriske præfektur Illyrien , blev bispedømmerne Pannonien, Dacia og Makedonien en del af det.
Efter Vestimperiets fald i 476 fortsatte præfekturet under Odoacer og Theoderik den Store ; efterfølgende gotiske konger fortsatte også med at bruge den romerske administrative opdeling. Efter Justinian I 's gotiske krige faldt præfekturet Italien igen i romernes hænder, men efter langobardernes erobring i 568 forsvandt resterne af det romerske administrative system gradvist, og præfekturet blev omdannet til Ravennas eksarkat under kejser Mauritius .
Liste over bemærkelsesværdige prætoriske præfekter i Italien
- Emilian (328)
- Lucius Papias Pakacianus (334-335)
- Aconius Catullin Philomaphius (341)
- Mark Mecius Memmius Furius Baburius Caecilian Placidus (342-344)
- Vulcation Rufinus (første gang, 344-347)
- Gaius Caionius Rufius Volusianus Lampadius (355)
- Tyren (356-361)
- Claudius Mamertinus (361-365)
- Vulcation Rufinus (anden gang, 365-368)
- Sextus Claudius Petronius Probus (første gang, ca. 368-375)
- Decimius Gilarian Hesperius (378-380)
- Flavius Aphranius Syagrius (382)
- Flavius Hypatius (382-383)
- Sextus Claudius Petronius Probus (anden gang, 383)
- Nonius Atticus (383-384)
- Vettius Agorius Pretextatus (384)
- Neotherium (385)
- Sextus Claudius Petronius Probus (tredje gang, 387)
- Virius Nicomachus Flavian (390-392)
- Flavius Lucius Dexter (395)
- Eusebius (395-396)
- Mallius Theodore (for første gang, 397-399)
- Valerius Messala Avien (399-400)
- Adrian (første gang, 400-405)
- Flavius Macrobius Longinian (første gang, 406)
- Curtius (407-408)
- Flavius Macrobius Longinian (anden gang, 408)
- Mallius Theodore (anden gang, 408-409)
- Caecilian (409)
- Job (409)
- Melithius (410-412)
- Seleucus (præfekt for Afrika, 412)
- John (412-413)
- Hadrian (anden gang, 413-414)
- Seleukos (414-415)
- Junius Quart Palladium (416-421)
- Anicius Avchenius bas (for første gang, 426)
- Rufio Anthony Agripius Volusian (428-429)
- Nicomachus Flavian (431-432)
- Anicius Avchenius bas (anden gang, 435)
- Anicius Acilius Glabrio Faustus (ca. 438)
- Petronius Maximus (439)
- Caecina Decius Aginacius Albinus (443-448)
- Caecina Decius Basilikum (første gang, 458)
- Caelius Aconius Probian (461-463)
- Caecina Decius Basilikum (anden gang, 463-465)
- Felix Himilcon (473)
- Manlius Boethius (mellem 480 og 486) (han var konsul i 487)
- Caecina Decius Maximus Basil the Junior (483) (han var konsul i 480)
- Caecina Mavortius Basil Decius (486-493) (han var konsul i 486)
- Liberius (494-500)
- Flavius Faustus Albinus Junior (? 500-503) [1] (han var konsul i 493)
- Cassiodorus den Ældre (500-?)
- Flavius Anicius Probus Faustus Junior (509-512) (han var konsul i 490)
- Rufio Faustus Avien Junior (527-528) (han var konsul i 502)
- Faust (521/522) eller 529 [2]
- Cassiodorus den Yngre (533-537) (han var konsul i 514)
- Fidelius (537-538)
- Reparat (538-539)
- Athanasius (539-542)
- Maximinus (ca. 542)
- Flavius Marian Michael Gabriel Gabriel Peter John Narses Aurelian Limenius Stephen Aurelian, (554/568)
Noter
- ↑ Prosopography of the Later Roman Empire , II, 51-2
- ↑ Prosopography of the Later Roman Empire , II, P452
Kilder
Litteratur