Substitution af specialet

Substitution af specialet ( lat.  ignoratio elenchi ) er en logisk fejl og en af ​​de demagogiske teknikker baseret på tilbagevisning af et fiktivt synspunkt for at underbygge et andet udsagn.

Tillader en af ​​deltagerne i tvisten at fordreje ethvert argument fra sin modstander, og erstatte det med et lignende, men svagere eller absurd argument. Tvisteren tilbageviser derefter dette fordrejede argument og giver således det udseende af, at det oprindelige argument var tilbagevist, og ikke et af hans egne [1] .

Substitution af specialet kan ske bevidst eller utilsigtet. Teknikkens troværdighed er højere for dem, der ikke kender det oprindelige argument [1] .

Historie

Det almindelige navn for denne teknik er "halmskræmsel" (fra det engelske  strawman fallacy ). Navnet på tricket sammenligner det snoede argument med et halmskræmsel , der er let at vælte og ødelægge [2], mens modstanderen, det repræsenterer, forbliver uberørt.

Et af de tidligste eksempler er dialogen af ​​Lucian fra Samosata "Germotimus, eller om valg af filosofi" [3] :

Lad Hermotimus heller ikke slutte af de illusoriske kampe, som hans lærere giver os in absentia, som om de er stærkere, og som om det ikke er svært at omstyrte sådanne lære som vores! Det ville jo i virkeligheden betyde at blive som børn, der bygger deres huse og straks selv ødelægger dem med lethed; eller ligner skytter, der øver sig i at skyde, planter et fugleskræmsel bundet fra halm på en stang; de trækker sig et par skridt tilbage, tager sigte, sænker snoren, og hvis de rammer, og gennemborer billedet, hæver de straks et skrig, som om de havde gjort noget stort, fordi pilen var gået gennem et bundt halm.

Karel Capeks essay "Twelve Techniques of Literary Controversy, or a Guide to Newspaper Discussions" beskriver teknikken til polemisk kamp med tilskrivningen af ​​teser [4] :

Imago (her: substitution - lat.) - den sjette teknik. Den består i, at læseren får udleveret et eller andet ufatteligt udstoppet dyr, der ikke har noget med den virkelige fjende at gøre, hvorefter denne fiktive fjende tilintetgøres. For eksempel tilbagevises tanker, som aldrig faldt fjenden ind, og som han selvfølgelig aldrig gav udtryk for; de viser ham, at han er et hovud og tager dybt fejl, idet de som eksempler nævner virkelig dumme og fejlagtige teser, som dog ikke tilhører ham.

Eksempler

A : "Solskinsdage er gode." B : "Hvis alle dage var solrige, så ville der aldrig komme regn, og uden regn ville der være tørke og sult."

I denne sag erstatter B As udtalelse med, at det angiveligt kun er solskinsdage, der er gode, og afkræfter det. Men han siger faktisk, at solskinsdage er gode, uden at nævne noget om regnvejrsdage.

Q : "Hver dag efter skole skal børn have is." G : "Det vil være skadeligt for deres helbred." Spørgsmål : "Vil du have vores børn til at sulte?"

B siger, at børn skal have is efter skoletid hver dag. G reagerer på dette udsagn ved at foreslå, at is indføres i den daglige kost og oplyser, at det er usundt. B svarer ved at antage (helt urimeligt), at hvis børnene ikke får is, vil de sulte. Argumentator C gør dette for at gøre det sværere for D at argumentere for det modsatte udsagn ("børnene skal sulte") i stedet for udsagnet modsat udsagnet "børnene skal være usunde". Et eksempel ville også være No True Scot ...

Se også

Noter

  1. 1 2 "Straw Scarecrow". The Skeptic's Dictionary (link utilgængeligt) . Dato for adgang: 15. juni 2015. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. 
  2. Enogtyve almindelige fejlslutninger. 11. "Straw Man" Arkiveret 22. februar 2016 på Wayback Machine // Halpern D. Psychology of Critical Thinking. - Sankt Petersborg. : Peter, 2000. - 512 s. - (Master i psykologi). - ISBN 5-314-00122-5 .
  3. Lucian af Samosata. Germotimus, ioi Om Valget af Filosofi . Hentet 17. november 2020. Arkiveret fra originalen 14. maj 2021.
  4. Chapek K. Samlede værker i 5 bind. T. 2. - M. : GIHL, 1958. - S. 19.

Links