Pir Muhammad Mirza

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 18. september 2021; checks kræver 3 redigeringer .
Pir Muhammad Mirza
Hersker over Fars
1394  - 1400
Forgænger Umar Sheikh
Hersker over Fars
1403  - 1409
Efterfølger Iskandar Sultan Mirza
Fødsel 1379( 1379 )
Død 8. maj 1409 Kerman , Timurid-riget( 1409-05-08 )
Slægt Timurids
Far Umar Sheikh
Mor Malikat Agha
Ægtefælle 3 koner
Børn 9 børn
Holdning til religion islam

Pir Muhammad Mirza (ca. 1379 - 8. maj 1409) - en prins fra Timurid-dynastiet , søn af Umar Sheikh og barnebarn af den centralasiatiske erobrer Tamerlane . I modsætning til mange af hans slægtninge gjorde Pir Muhammad ikke krav på tronen efter Timurs død. Han blev dræbt af sine egne soldater under et felttog i 1409 .

Tidligt liv

Pir Muhammad blev født omkring 1379 som den ældste søn af Umar Sheikh Mirza (1356-1394) af hans kone, den mongolske prinsesse Malikat Agha. Hans far Umar Sheikh , den ældste af Timurs fire sønner, døde i 1394 , da Pir Muhammad var omkring femten år gammel. Hans mor, datter af Khan Moghulistan Khizr-Khoja , giftede sig efterfølgende med sin yngre bror Umar Sheikh Shahrukh [1] .

Efter sin fars død blev Pir Muhammad udnævnt til posten som guvernør i Fars , som var blevet erobret fra det persiske Muzaffarid -dynasti af sin bedstefar Timur nogle år tidligere [2] . Pir Muhammad ser dog ud til at have tjent sin bedstefars vrede på dette tidspunkt ved at blive straffet to gange af Timur for mistænkelige ugerninger. Måske var det på grund af disse straffe, at prinsen besluttede at indtage en forsigtig holdning i kampen for arv efter Timurs død [3] .

Arvefølgekrig

Tamerlane døde i februar 1405 og førte sin hær mod øst på et felttog mod Ming-imperiet [4] . Da han ikke havde nogen entydigt udpeget arving, udbrød der en arvestrid blandt hans overlevende sønner og sønnesønner [5] . Pir Muhammad og hans yngre brødre, Iskandar og Rustam , regerede på det tidspunkt de nærliggende guvernørskaber [6] . Imidlertid var Pir Muhammad, der var femogtyve år gammel, og som længe havde haft posten som guvernør, den mest magtfulde blandt sine brødre [7] . En række regionale byer, såsom Yazd og Eberku , var hurtige til at erklære deres støtte til prinsen, og nogle af hans rådgivere opfordrede ham til at vinde den abbasidiske kalifs godkendelse i Egypten. Pir Muhammad valgte dog i stedet at erklære sin støtte til sin onkel Shah Rukh . Da sidstnævnte også var hans stedfar, så Pir Muhammad, at han og hans brødre havde en pligt til at sikre deres loyalitet. Denne vasalage synes dog kun at have været nominel, eftersom Pir Muhammad regerede som en uafhængig monark i hans herredømme [8] .

Den unge prins begyndte at samle tropper spredt over hele regionen. Han blev dog hurtigt involveret i interne stridigheder med sine brødre. Iskandar Mirza, utilfreds med sit guvernørskab i Yazd , som blev givet ham af Pir Muhammad, invaderede Kerman i 1406-1407 . Pir Muhammad modsatte sig Iskandar og beslaglagde hans ejendele, sidstnævnte flygtede til sin bror Rustam i Isfahan . Pir Muhammad marcherede mod Isfahan og indledte et angreb på byen, og uden at erobre den ødelagde den det omkringliggende landskab. Rustam og Iskandar lancerede et gengældelsesangreb på Shiraz , hovedstaden i Pir Muhammad, men mislykkedes. Rustam Mirza angreb de østlige regioner af Fars og begyndte at plyndre dem og forstærkede sine styrker med lokale emirer, der havde forladt hans bror. Som gengældelse for dette førte Pir Muhammad i 1407-1408 sin hær i et angreb mod sine brødres tropper. De to styrker mødtes ved Gendoman , hvor Pir Muhammad vandt. Hans brødre Iskandar og Rustam flygtede [9] , det lykkedes Pir Muhammad at skaffe støtte fra det meste af Rustams hær ved at erklære en amnesti. Gennem en kombination af ynde og styrke tog han kontrol over sin brors tidligere territorium, før han fortsatte til Isfahan . Byen gjorde ikke modstand mod hans hær, som svar på hvilket prinsen belønnede befolkningen ved at give skattelettelser [10] . Efterfølgende udnævnte han sin søn Umar Sheikh som ny guvernør i regionen [11] .

Død og eftervirkninger

I mangel af sine rivaler lykkedes det Pir Muhammad at konsolidere sin magt i regionen. Til sidst forsonede han sig med Iskander, som indvilligede i at indtage en underordnet stilling, senere fulgte ham på et felttog mod Kerman [9] . Men under dette felttog, natten til den 18. maj 1409 , blev Pir Muhammad dræbt i sit telt af en gruppe soldater [12] . Prinsens krop efterlades nøgen uden tøj. Anstifteren af ​​angrebet var Hussein Sharbatdar, en tidligere farmaceut fra Shiraz , som Pir Muhammad favoriserede og ophøjede til emirs rang [12] [13] . Han og de andre angribere forsøgte også at opspore og dræbe Iskander , men var i sidste ende ikke i stand til at finde ham. Sharbatdar samlede sine allierede emirer og førte derefter sine tropper til Shiraz [12] .

Det blev sagt, at Iskandar Mirza , som var i sin brors lejr, var så ked af nyheden om mordet på Pir Muhammad, at han ikke kunne klæde sig selv. Med kun en skjorte, en hat og en støvle på, steg prinsen på sin hest og red til Shiraz, hvor byens myndigheder svor ham troskab. Da Sharbatdars tropper nærmede sig byportene, fandt de dem låst. Snart begyndte et mytteri i rækken af ​​Sharbatdars hær, og ved middagstid samme dag var der kun halvtreds ryttere tilbage, som alle hurtigt blev taget til fange. Sharbatdar og hans medskyldige blev taget til fange på Iskandars ordre . Sharbatdar selv, efter at have barberet sit skæg og øjenbryn af, blev klædt i kvindetøj og udstillet offentligt, før han blev parteret. Hans hoved blev holdt i Shiraz, og hans arme og ben blev sendt til forskellige byer [12] .

Familie

Hustruer og konkubiner

Børn

Fra Nigar-Aga:

Fra Adil Sultan Agha Karaunas:

Fra Shirin Malik:

Fra unavngivne mødre:

Noter

  1. ↑ Woods, John E. Timurid-dynastiet  (neopr.) . - Indiana University, Research Institute for Indre Asian Studies, 1990. - S. 2, 14, 20.
  2. ↑ Brand, Barbara. Perspektiver på persisk maleri: Illustrationer til Amir Khusraus Khamsah  (engelsk) . - Routledge , 2013. - S. 43. - ISBN 978-1-136-85411-8 .
  3. ↑ Manz, Beatrice Forbes Magt, politik og religion i Timurid Iran  (engelsk) . - Cambridge University Press , 2007. - S. 156. - ISBN 978-1-139-46284-6 .
  4. ↑ Twitchett, Denis C.; Mote, Frederick W. The Cambridge History of China  (ubestemt) . - Cambridge University Press , 1998. - T. bind 8, Ming-dynastiet, del 2. - S. 249. - ISBN 978-0-521-24333-9 .
  5. ↑ Sykes, Percy Molesworth En historie om Persien  (ubestemt) . - Macmillan and Company, begrænset, 1915. - V. 2. - S. 136.
  6. ↑ Manz (2007 , s. 29)
  7. ↑ Manz (2007 , s. 155)
  8. ↑ Glassen, E BĀYQARĀ B. ʿOMAR ŠAYḴ . Encyclopaedia Iranica . Encyclopaedia Iranica Foundation (15. december 1989). Hentet 21. juli 2019. Arkiveret fra originalen 5. april 2019.
  9. ↑ 1 2 Manz (2007 , s. 30)
  10. ↑ Manz (2007 , s. 158)
  11. ↑ Manz (2007 , s. 160)
  12. ↑ 1 2 3 4 Manz (2007 , s. 159)
  13. ↑ Manz (2007 , s. 126)