Moro Pirates (også Sulu Pirates ) var sydfilippinske muslimske røvere, som kæmpede med Spanien i slutningen af det 16. århundrede . Som et resultat af konstante krige mellem Spanien og Moros blev Suluhavet et perfekt sted for pirateri , som først stoppede i begyndelsen af det 20. århundrede . Pirater må ikke forveksles med Moro- eller Corsair-flåderne. De fleste af piraterne under krigen handlede dog med støtte fra myndighederne [1] [2] .
De skibe, som piraterne brugte, blev kaldt proa og varierede i udseende. De fleste af dem var ca. 27 m lange og ca. 3 m brede trækabysser . De rummede fra 50 til 100 personer. Bevæbnet med tre drejelige kanoner , og nogle gange med en kraftig kanon , angreb de handelsskibe . Slavehandel og razziaer var også almindelige . I sidstnævnte tilfælde blev der organiseret en proa-flåde og angrebet en kystby. I løbet af flere århundreder fangede pirater hundredvis af kristne , mange af dem blev tvunget til at arbejde på skibet [3] [4] .
Ud over musketter og rifler brugte piraterne sværd kaldet " kris ". Håndtagene var dekoreret med sølv eller guld ornamenter. De sår, som et sådant sværd påførte, var svære at hele. Kris blev ofte brugt som boardingvåben . Røverne brugte også baronger og spyd lavet af bambus med jernspids . Moro-drejepistoler (lantaks) lignede ikke europæiske modeller på den tid, de blev lavet ved hjælp af mere primitiv teknologi, hvilket gjorde dem upraktiske i søkamp. De var omkring 180 cm lange og krævede flere personer til at løfte dem. De affyrede lantaks med et halvt punds skud eller bukkeskud .