Pascucci, Luigi
Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 3. november 2018; checks kræver 6 redigeringer .| Luigi Arbib Pascucci | ||
|---|---|---|
| ital. Luigi Arbib Pascucci | ||
| Fødselsdato | 30. oktober 1909 | |
| Fødselssted | Rom , Kongeriget Italien | |
| Dødsdato | 5. november 1942 (33 år) | |
| Et dødssted | nær Bir El Abd , vest for byen El Alamein (nu Egypten ) | |
| tilknytning | Kongeriget Italien | |
| Type hær | kampvognsstyrker | |
| Års tjeneste | 1934-1937, 1941-1942 | |
| Rang | løjtnant | |
| En del | 132. panserregiment af 132. panserdivision "Ariete" | |
| kommanderede | kampvognsdeling Fiat M13/40 | |
| Kampe/krige | ||
| Præmier og præmier |
|
|
| Mediefiler på Wikimedia Commons | ||
Luigi Arbib Pascucci ( italiensk: Luigi Arbib Pascucci ; 30. oktober 1909 , Rom – 5. november 1942 ) var en italiensk tankofficer under Anden Verdenskrig . Cavalier of Italys højeste pris for bedrift på slagmarken - guldmedaljen "For Military Valor" (1942, posthumt).
Biografi
Født 30. oktober 1909 i Rom ( Italien ) [1] . Efter at have modtaget en grad i økonomi fra universitetet i Rom meldte han sig i november 1934 frivilligt til hæren. I 1935 blev han forfremmet til rang af løjtnant og sendt til 51. infanteriregiment. I februar 1936 blev han overført til et kampvognsregiment, og derefter i april, som en del af den særlige Lagi-division, blev han sendt til at tjene i kolonipolitiet i Galla Sidamo-regionen ( italiensk Østafrika ). Demobiliseret i juni 1937 [2] .
I 1941 blev han mobiliseret i hæren, og et år senere, den 9. august 1942, med rang af løjtnant, blev han sendt til 132. Ariete Panzer Division [2] .
Chefen for den 10. kampvognsdeling Fiat M13 / 40 af det 132. kampvognsregiment af den 132. kampvognsdivision "Ariete" løjtnant Luigi Pascucci udmærkede sig under det andet slag ved El Alamein ( den nordafrikanske kampagne under Anden Verdenskrig ). Den 4. november 1942, nær Bir El Abd , vest for byen El Alamein , deltog hans deling i at slå et angreb fra den britiske 22. kampvognsbrigade tilbage . Dagen efter fik hans deling til opgave at forsvare venstre flanke af 132. panserregiment for at sikre tilbagetrækningen af hovedstyrkerne fra 132. panserdivision til Fuka . Den engelske 8. kampvognsbrigade , der rykkede frem i denne sektor, var betydeligt færre end de italienske tropper, men Luigi Pascuccis kampvognsdeling fuldførte opgaven. Men han var selv afskåret fra divisionens hovedkræfter. I en håbløs situation besluttede han at indlede et modangreb, som i første omgang lykkedes. Senere, under slaget, blev alle italienske kampvogne ødelagt, løjtnant Luigi Pascucci døde [3] .
Han blev posthumt tildelt guldmedaljen "For militær tapperhed" [4] .
Da han kommanderede en kampvognsdeling, i de hårde kampe i det sidste slag ved El Alamein, bragte han høje kvaliteter af sind og hjerte i sin enhed og viste et konstant eksempel på en bevidst tilsidesættelse af fare. Med ukuelig beslutsomhed udførte han opgaven med at beskytte basens venstre flanke, som næsten var omringet af fjendens overordnede panserstyrker, og tillod derved hans andre enheder at komme ud af omringningen. Bevidst om behovet for at stoppe fjenden, selv for en kort tid, på trods af det helvedes bombardement og ignorerer fjendens overvældende overlegenhed, kastede chefen for de elleve overlevende kampvogne alle sine styrker i et modangreb og tvang derved fjenden til at trække sig tilbage. uorden og med store tab, der demonstrerer stor selvopofrelse og deres soldaters heltemod. De vendte ikke tilbage fra den blodige slagmark, men vraget af deres krigsmaskiner forblev på den som bevis på en ophøjet og desperat handling og som et eksempel på den ånd af opofrelse, uselviskhed og kammeratskab, der førte til det højeste heltemod.
- Bir El Abd - Fuka (Nordafrika), 4.-5. november 1942.
Originaltekst (italiensk)[ Visskjule] Comandante di compagnia carristi, negli aspri combattimenti dell'ultima battaglia di El Alamein trasfondeva nel suo reparto eccelse doti di animo e di cuore col costante esempio di cosciente sprezzo del pericolo. Sosteneva con indomita fermezza il compito di proteggere il fianco sinistro dello schieramento reggimentale pressoché accerchiato dalla dilagante massa di mezzi corazzati avversari, consentendo così agli altri reparti l'esecuzione dell'ordine di ripiegamento. Conscio della necessità di arginare, anche per poco tempo, l'avanzata dell'avversario, nonostante l'infernale bombardamento, e incurante della schiacciante superiorita dei nemico, alla testa degli undici carri superstiti si avventava in mezzo alla formredola adversaria disarrere e con gravi perdite, seguito, nel supremo consapevole sacrificio, dall'emulazione dei suoi eroici soldati. Il campo della cruentissima lotta non restituì le loro spoglie, ma rimasero i dilaniati relitti dei loro carri a testimoniare la sublime, disperata impresa e ad additarli ad esempio dello spirito di sacrificio, di abnegazione e di cameratismo alt spinto vette. - Bir el Abd-Fuka (AS), 4-5 november 1942. - Fra indsendelsen til prisen [4]-
Tanksøjle M13/40 i Nordafrika (1941).
-
Fremrykning af britiske kampvogne på tyske stillinger, Nordafrika, 24. oktober 1942.
Priser
- Guldmedalje "For militær tapperhed" (1942, posthumt)
Hukommelse
En af Roms gader (Via Luigi Arbib Pascucci) er opkaldt efter ham.
Spillet World of Tanks har en Pascucci-medalje. Det udstedes til en spiller, der har ødelagt to fjendens selvkørende kanoner i et slag på en kampvogn eller tank destroyer.
Noter
- ↑ Antonio Santore, Maurizio Enrico Parri. I Guerra e in Pace i Hostem Ruit 1941-2009 (italiensk) . Hentet 13. september 2011. Arkiveret fra originalen 17. maj 2012. med henvisning til data fra Hall of Fame i det italienske forsvarsministerium.
- ↑ 1 2 Tenente carrista Luigi Pascucci Arbib 132° regimento carri Divisione "Ariete" (utilgængeligt link) . L'Associazione nazionale Carristi d'Italia. Hentet 31. december 2011. Arkiveret fra originalen 16. maj 2012. (italiensk)
- ↑ Ceva, Bianca. Cinque anni di storia italiana 1940-1945: da lettere e diari di caduti (italiensk) . - Edizioni di comunità, 1964. - S. 143-144.
- ↑ 1 2 PASCUCCI Luigi . quirinale.it . Præsidenza della Repubblica. Hentet 12. september 2011. Arkiveret fra originalen 16. maj 2012.