Humberto Dianda | ||
---|---|---|
ital. Umberto Dianda | ||
Fødselsdato | 12. april 1916 | |
Fødselssted | kommune Lucca , Kongeriget Italien | |
Dødsdato | 1940 | |
tilknytning | Kongeriget Italien | |
Type hær | kampvognsstyrker | |
Rang | sergent | |
En del | 4. kampvognsregiment | |
Kampe/krige | ||
Præmier og præmier |
|
Umberto Dianda ( italiensk Umberto Dianda ; 1916-1940) - Italiensk tankskib, deltager i Anden Verdenskrig . Cavalier of Italys højeste pris for bedrift på slagmarken - guldmedaljen "For Military Valor" (1940).
Født 12. april 1916 i kommunen Lucca , Kongeriget Italien [1] .
Føreren af M11/39 -tanken fra det 4. kampvognsregiment ( Maletti -gruppen ), sergent Umberto Dianda, udmærkede sig under den egyptiske operation af de italienske tropper i Alam Abu Khilat- regionen ( Nordafrika ).
Den 19. november 1940 blev to M11/39 kampvognskolonner sendt til Bir Emba for at bekræfte luftrekognosceringsdataene , som blev angrebet af overlegne britiske styrker i Alam Abu Khilat- regionen og ødelagt. Efter at en granat ramte tanken, dræbte to andre medlemmer af hans besætning og sårede ham i nakke, arme og ben, fortsatte sergent Humberto Dianda med at køre tanken og affyre sin pistol, indtil han mistede bevidstheden på grund af tab af blod. Den 21. november vendte resterne af rekognosceringsgruppen tilbage til placeringen af hovedstyrkerne i 4. kampvognsregiment [2] .
Fra indsendelsen til prisen [1] :
Pilota di un carro armato M/11, durante aspro combattimento con forze corazzate avversarie cinque volte più numerose, manovrava con intelligente spirito di iniziativa e con sovrano coraggio il suo carro spostandosi dall'uno all'altro dei settori piùgge, sensibili perdite. Serenamente votato alla morte, avendo piena coscienza della necessità di sostenere l'urto nemico, per evitare il crollo di tutto il nostro dispositivo e l'annientamento dei reparti appiedati, oponeva alla materiale superiorirità avversaria tantoare loi dei che tentavano di sfondare la nostra linea. Gravemente ferito alla testa, alla gola, ad un braccio e ad una gamba, da un colpo di cannone che uccideva gli altri due uomini dell'equipaggio, non desisteva dal combattere, alternando il pilotaggio al fuoco, per effettuare il fermar quale dove dove e spostarsi fino al cannone rimovendo i corpi esanimi che ingombravano il limitatissimo spazio. Malgrado la perdita di sangue, che sgorgava copioso dalle ferite, persisteva nel titanico sforzo. Colpito il carro da altre tre cannonate che miracolosamente risparmiavano il motore ed egli stesso straziato da nuove schegge, riusciva con supremo sforzo di volontà a portarsi nelle nostre linee e abbandonava le leve di pilotaggio solo davanti al post. Credendo che gli altri componenti dell'equipaggio fossero svenuti, ma ancora vivi, esortava i medici a non preoccuparsi di lui ea medicare i suoi compagni. Esempio di uforlignelig abnegazione, di sublim eroismo.
Alam Abu Hileiuat (Africa Settentrionale), 19. november 1940.
Sammen med sergent Umberto Dianda udmærkede løjtnant Giuseppe Locatelli og sekondløjtnant Leo Todeschini sig i samme kamp .
En af Luccas gader er opkaldt efter ham [3] .