Francesco Tumiati | ||
---|---|---|
ital. Francesco Tumiati | ||
Fødselsdato | 25. maj 1921 | |
Fødselssted | kommune Ferrara , Kongeriget Italien | |
Dødsdato | 17. maj 1944 (22 år) | |
Et dødssted | i Cantiano District , Kongeriget Italien | |
tilknytning | Kongeriget Italien | |
Type hær | tanktropper , italiensk modstandsbevægelse | |
Års tjeneste | 1941-1944 | |
Rang | juniorløjtnant , partisan | |
kommanderede | partisanafdeling "Pisacane" fra Garibaldi-brigaden "Pesaro" | |
Kampe/krige | ||
Præmier og præmier |
|
|
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Francesco Tumiati ( italiensk Francesco Tumiati ; 25. maj 1921 - 17. maj 1944) var en italiensk officer, tankskib , medlem af modstandsbevægelsen i Italien under Anden Verdenskrig . Cavalier of Italys højeste pris for bedrift på slagmarken - guldmedaljen "For Military Valor" (1944, posthumt).
Født 25. maj 1921 i kommunen Ferrara i Emilia-Romagna-regionen , Kongeriget Italien , i en advokatfamilie. Nevø til dramatikeren Domenico , forfatteren Corrado og teaterfiguren Gualtiero Tumiati . Tredje af fire sønner. Efter sin far Leopold kom han ind på det lokale universitet med en grad i jura [1] .
I 1941 meldte han sig frivilligt til den italienske hær. Han tjente i Libyen, hvorefter han vendte tilbage til Italien i februar 1942 og dimitterede fra en kadetskole i Bologna . Sekondløjtnant Francesco Tumiati blev tildelt det 32. panserregiment ( Cantiano ) [2] .
Kort efter at Badoglio -regeringen erklærede italiensk neutralitet i Anden Verdenskrig, hoppede sekondløjtnant Francesco Tumiati af til modstanden . Kommandør for partisanafdelingen "Pisacane" af den Garibaldianske brigade "Pesaro". Den 17. maj 1944 blev han fanget under en udrensningsoperation, og efter mislykkede afhøringer blev han skudt [2] .
Han blev posthumt tildelt guldmedaljen "For militær tapperhed" [3] .
Fra indsendelsen til prisen [3] :
Accorso quale semplice partigiano nelle file di una Brigata Garibaldina, raggiungeva, per valore dimostrato, il grado di comandante di distaccamento. Coraggioso fino alla temerità e sorretto da ardente fede anche nei più difficili momenti, mai vacillò innanzi al pericolo e, dopo avere strenuamente sostenuto per 18 giorni la cruenta pressione di un poderoso rastrellamento tedesco man cadeiva. Sottoposto a rapido giudizio, manteneva il più fiero contegno e, sdegnosamente rifiutando di avere salva la vita a prezzo di vile tradimento, affrontava con la serenità degli eroi il plotone di esecuzione offrendo il petto al piomboca nemico la chea bal.
Cantiano (Pesaro), 17 maggio 1944.
En allé i Ferrara er opkaldt efter Francesco Tumiati .