Nyt rådhus (Hannover)

Rådhus
Det nye Hannover rådhus
tysk  Neues Rathaus Hannover
52°22′02″ s. sh. 9°44′14″ in. e.
Land
Beliggenhed Mitte [1]
Arkitektonisk stil eklekticisme
Arkitekt Hermann Eggert [d] [2]og Gustav Halmguber [d] [2]
Stiftelsesdato 1913
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Det nye rådhus i Hannover ( tysk :  Neues Rathaus Hannover ) er en administrativ bygning i den sydlige del af Hannovers centrum , som er rådhuset i hovedstaden i delstaten Niedersachsen og sæde for byrådet [3 ] . Den slotslignende eklektiske bygning blev opført på en 10 hektar stor grund af arkitekten Hermann Eggert under Wilhelminetiden  og blev bygget fra 1901 til 1913.

Historie og beskrivelse

Det første rådhus var det gamle rådhus , hvis konstruktion begyndte i 1230 . I 1863 forlod byens administration det gamle rådhus og flyttede til det nærliggende Wangenheim-palads .

Som følge af industrialiseringen begyndte byen at udvikle sig hurtigt, i slutningen af ​​1800-tallet var der behov for et nyt større rådhus. Drivkraften bag nybyggeriet var bychef Heinrich Tramm . I første omgang blev Gozeriede, nord for den gamle by, valgt som byggeplads. Et sted blev til sidst valgt i den daværende sydlige udkant af byen, da det skulle udvide byen mod syd ("Südstadt"), der forbinder med Rathauspark (Maschpark), centrum af det nye bykvarter [3] .

Rådhuset, 97,73 meter højt, cirka 129 meter langt og cirka 67 meter bredt, blev bygget på 6026 bøgepæle efter arkitekten Hermann Eggerts tegning. Rådhusets hovedsal er 30 meter lang, 21 meter bred og over 30 meter høj [4] . Byggematerialet, hård sandsten, kom fra Mehlers stenbrud.

Kontrakten om opførelsen af ​​bygningen blev modtaget af forretningsmanden Max Küster, som siden 1897 var medlem af bybefolkningens repræsentantskab [5] . Under byggearbejdet blev arkitekt Eggert udskiftet på grund af uenigheder om rådhusets indretning. Indvendigt arbejde blev dengang hovedsageligt udført af Gustav Halmhuber, som introducerede elementer af jugendstil [4] .

Blandt de mange kunstnere, der var involveret i byggeriet, var billedhuggeren Elzbeth Rommel den eneste kvinde, der skabte betalte værker [6] .

Byens direktør, Heinrich Tramm, gav den schweiziske kunstner Ferdinand Hodler til opgave at male rådhuset, som blev bygget under det tyske rige. Hans monumentale maleri "Enstemmighed" ("Einmütigkeit") fra 1913 overlever i nutidens "Hodler Hall", som oprindeligt blev brugt som fællesrum for møder i udvalg (magistrat og direktør) [7] .

I modsætning til Hodlers maleri fra 1913, der viser direkte demokrati , afspejler den historiske frise på facaden af ​​det nye rådhus ud mod Tramplatz en temmelig autokratisk forståelse af byens autonomi: den viser ikke borgerne fra 1533, men "som sluttede sig til reformationen primært for økonomisk årsager tilbage i 1525 hertug Ernst von Lüneburg, [der] ikke havde noget at gøre med den civile reformation af byen Hannover […]”. [8] Det er afbildet i relieffet til højre af billedhuggeren Peter Schumacher [9] .

I mosaikhallen, den tidligere grønne hal eller håndværkernes sal er der et mosaikbillede - et triptykon af håndværkernes triumftog i jugendstil, beklædt med sort marmor, under denne i midten er inskriptionen: Handwerk hat goldenen Boden (betyder: At eje et håndværk vil aldrig gå tabt), nederst til venstre ses tegnet af værkstedet Raueker, designet af Julius Diez [10] .

Sengefjedreproducenten August Werner og rådgiver Sigmund Seligmann donerede to kejserlige statuer til Hannover: Bronzestatuerne af Kejser Wilhelm I og Wilhelm II, over 3 meter høje, blev skabt af den berlinske billedhugger og professor Adolf Brütt. De blev installeret ved siden af ​​den store trappe i den centrale hal [11] [12] og senere smeltet om til oprustning under Anden Verdenskrig [13] .

Det nye rådhus blev indviet den 20. juni 1913 i overværelse af Wilhelm II . Opførelsen af ​​bygningen kostede ti millioner mark.

Under Anden Verdenskrig blev Hannover gentagne gange udsat for fjendtlige luftangreb, og bygningen af ​​det nye rådhus blev stærkt beskadiget.

I 1946 blev delstaten Niedersachsen udråbt i rådhuset .

I stueetagen af ​​rådhuset er der fire modeller af Hannover, der afspejler udviklingen i den centrale del af byen. De skildrer bylandskabet i barokken (1689), før Anden Verdenskrig (1939), efter krigen (1945) og i sin nuværende tilstand [4] .

Som forberedelse til 750-året for byens grundlæggelse (1991) og som et forum for borgernes aktive deltagelse stiftede den daværende borgmester Herbert Schmalstieg og den ældre bydirektør Hinrich Lehmann-Grube i 1988 Hannovers Venner. det nye rådhus [14] [15] .

Kuppel og løft

Højden på rådhusets kuppel med et observationsdæk er næsten 100 meter (97,73 m) [4] . Unik i Europa er kuppelliften, som har et bueformet (parabolsk, efter kuppelen) slag. Den omtales ofte fejlagtigt som en skrå elevator og sammenlignes med elevatoren på Eiffeltårnet , som kun går diagonalt der uden at ændre hældningen.

Elevatoren begyndte at arbejde i 1913 . Vognen kørte på dampbøjede egetræsskinner. På grund af vejrforholdene var elevatoren ikke tilgængelig i vintermånederne. En vindeltrappe fører fra elevatorens udgang til observationsdækkene. I 2005 besøgte over 90.000 mennesker rådhustårnet. I vinteren 2007/2008 blev der installeret en ny elevator; den sidste tur med den gamle elevator den 4. november 2007 blev foretaget af borgmester Stefan Weil og omkring 1.200 mennesker. Den nye kuppelelevator blev sat i drift den 27. april 2008.

Efter reparationen kaldte byens administration og medierne den for den buede elevator. I en vinkel på op til 17° stiger den 50 meter til det kuppelformede galleri, hvorfra Harzen kan ses i god synlighed . Elevatoren bevæger sig mere end 8 meter vandret.

Den centrale kuppel, som viser modeller af byen Hannover, er placeret over den hvælvede kælder. Oven på denne kuppel er der et nedhængt loft, hvori der er indbygget en lysekrone. Over loftpladen er der endnu en kuppel og to cirkler åbne på alle sider med indvendige mål på 21 m × 21 m × 30 m i højden. Den anden kuppel rummer et ur, der vender mod syd. Uret er placeret i den nordlige del af tagkonstruktionen og kan ses fra Trammplatz. Over denne kuppel er der en vindeltrappe til udsigtsplatformene, som kan nås med elevator.

Se også

Noter

  1. ↑ 1 2 archINFORM  (tysk) - 1994.
  2. ↑ 1 2 https://www.hannover.de/content/download/416900/8701427/file/Das+Neue+Rathaus.pdf
  3. ↑ 1 2 Helmut Knocke: Neues Rathaus. I: Stadtlexikon Hannover . S. 466f.
  4. ↑ 1 2 3 4 Infoflyer - Das Neue Rathaus i Hannover. Arkiveret 20. december 2015 på Wayback Machine i: hannover.de , abgerufen am 7. december 2015 (PDF; 2,7 MB).
  5. ↑ Waldemar R. Röhrbein : Küster, (2) Max. Arkiveret 23. juli 2021 på Wayback Machine I: Hannoversches Biographisches Lexikon , S. 216f .; over Google-Bucher
  6. ↑ Karin Ehrich: Hannovers Frauen und das Neue Rathaus , i Cornelia Regin (Hrsg.): Pracht und Macht. Festschrift zum 100. Jahrestag der Einweihung des Neuen Rathauses i Hannover (= Hannoversche Studien Band 14). Hahn, Hannover 2013, ISBN 978-3-7752-4964-5 , S. 381-408; Hier: S. 402f. und Anmerkungen laut Werner Heine vom Stadtarchiv Hannover , Meldekarte Oswald Rommel .
  7. ↑ Gerhard Schneider: Ferdinand Hodler und sein Gemälde für das Neue Rathaus in Hannover (siehe Literatur)
  8. ↑ Carl-Hans Hauptmeyer: Autoritær versus autonom? (siehe litteratur)
  9. ↑ Helmut Knocke, Hugo Thielen: Trammplatz 2 (siehe Literatur)
  10. ↑ Helmut Knocke , Hugo Thielen : Trammplatz 2. I: Hannover Kunst- und Kultur-Lexikon , S. 206ff.
  11. ↑ Petra Spona: "Die Ausstattung eines Rathauses ist ein Gebiet, auf dem sich der Gemeinsinn der Bürgerschaft betätigen kann". I: Cornelia Regin (Hrsg.): Pracht und Macht. Festschrift zum 100. Jahrestag der Einweihung des Neuen Rathauses i Hannover. Hahnsche Buchhandlung, Hannover 2013, S. 227-248, her: S. 229f., 238f.
  12. ↑ Anmerkung: Davon abweichend wird im Artikel zu August Werner im Hannoverschen Biographischen Lexikon sowie im Stadtlexikon Hannover (siehe Literatur ) der Bettfedernfabrikant as alleiniger Schenker genannt.
  13. ↑ Waldemar R. Röhrbein: Werner, (1) august. I: Stadtlexikon Hannover. S. 672.
  14. ↑ Freundeskreis Hannover / Zum Start lässt der Verein es knallen. I: Hannoversche Allgemeine Zeitung . 1. december 2008, § 6f.
  15. ↑ Klaus Mlynek : Freundeskreis Hannover e.V. I: Stadtlexikon Hannover. S. 191.

Litteratur

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
I bibliografiske kataloger