| På to planeter | |
|---|---|
| Auf zwei Planeten | |
| Første udgave | |
| Genre | Science fiction |
| Forfatter | Kurdere Lasswitz |
| Originalsprog | Deutsch |
| Dato for første udgivelse | 1897 |
On Two Planets ( tysk: Auf zwei Planeten ) er en science fiction- roman af den tyske forfatter Kurd Lasswitz , første gang udgivet i 1897 i to bind. Ifølge A. Pervushin , "delte Lasswitz ideen om marsboerne som mere udviklede væsener og dragede derfor den indlysende konklusion: Hvis fremskridtet på den røde planet er gået langt frem, har dens indbyggere sandsynligvis allerede mestret solsystemet" [ 1] .
Tre tyske videnskabsmænd går i en ballon til Nordpolen (i de dage var eksistensen af en stor polar øgruppe næppe bestridt af nogen). Efter næsten at have nået målet, bemærker luftfartøjerne en underligt formet bygning nedenfor. Ydermere viser det sig, at bolden faldt ind i handlingen af et anti-gravitationelt ("Abarisk" i romanens terminologi) felt [2] , skabt mellem bygningen på jorden og ringstationen, beliggende i nær-jorden kredser nøjagtigt over polen i en højde af jordens radius. Når de bemærker invasionen af mennesker udefra, slukker ejerne af stationen for feltet, og forskerne bliver fanget.
Det viser sig, at allerede for omkring et halvt århundrede siden (det vil sige i 1850'erne) fløj marsboere , der kalder sig nume , til Jorden . På deres hjemplanet skabte Marsboerne en ideel stat - Mars Forenede Stater, der engang blev grundlagt af et af Mars-folkene på den sydlige halvkugle, var det denne nation, der overtog funktionen med at transformere ørkenerne ved at bygge et kolossalt kanalsystem . Marssamfundet er en legemliggjort utopi , folk betjenes af adskillige maskiner, der er intet problem med sult - der er skabt syntetisk mad osv. Også marsboerne har ikke ført krige i meget lang tid. Udadtil og biologisk kan marsboere næsten ikke skelnes fra mennesker, men de har et mere udviklet intellekt og følelser og meget større øjne end mennesker. De har også nogle empatiske evner.
Marsboernes mission på Jorden er at have en gavnlig effekt på menneskets historie og hæve jordiske mennesker til deres udviklingsniveau. Men selv dem, der lærte marsboerne at kende, modstår jordbefolkningen dem, og da marsboerne åbent annoncerer deres hensigter, starter England en krig mod Mars-kolonisterne. De terrestriske nationer er imidlertid splittede, og efter marsboernes modangreb begynder den imperialistiske verdenskrig for omfordelingen af kolonierne af alle de samme terrestriske magter. Som følge heraf måtte marsboerne erklære Jorden for deres protektorat og afvæbne jordens hære med magt. Det er karakteristisk, at Rusland gjorde modstand til det sidste, som først overgav sig efter ødelæggelsen af Kronstadt og Moskva . Jorden hylder med energi, der tilsyneladende er omdannet fra solstråling dobbelt så intens som Mars.
Nye teknologier introduceret af marsboerne blev hurtigt hele menneskehedens ejendom, sloganet "Marskultur uden marsboere" spredte sig hurtigt. Det hemmelige samfund i League of Humanity formåede at reproducere Martianernes gravitationsteknologier og endda forbedre dem, hvorefter Martianerne forlod Jorden og indgik en fredsaftale.
Kurd Lasswitz var, selv om han var filolog af uddannelse, meget interesseret i de seneste astronomiske opdagelser. Hans beskrivelse af Mars er tættere på Giovanni Schiaparellis hypoteser end Percival Lowell , med andre ord er planeten det blomstrende hjemsted for en gammel civilisation og ikke en døende verden med behov for "livsrum". Lasswitzs bog blev udgivet næsten samtidig med H. G. Wells' War of the Worlds , og fik derfor ikke verdensberømmelse: for eksempel blev en engelsk oversættelse først udgivet i 1971. Den er blevet reduceret med 40 % i forhold til den oprindelige [3] . En russisk uforkortet oversættelse af A. V. Passek blev første gang udgivet i 1903 [4] . Den russiske oversættelse af S. Parnok og B. Gornung (forkortet til omkring halvdelen) blev udgivet i 1925, efter udgivelsen af Aelita af A. Tolstoy og Barsoom- romanerne af E. Burroughs . Denne oversættelse blev genudgivet i 2011.
I Tyskland er romanen stadig populær den dag i dag og tjente endda som inspiration for Wernher von Braun og Walter Hohmann . Mellem 1897 og 1917 gennemgik bogen 23 genoptryk alene på tysk. Der er en version af, at ideerne i romanen i høj grad påvirkede Hugo Gernsbecks arbejde , og gennem ham hele fantasy-genren [3] .