Muhammad Hakim Mirza | |
---|---|
persisk. میرزا محمد حکیم | |
Subadar Kabul | |
1556 - 1585 | |
Forgænger | Humayun |
Efterfølger | Mughal imperium |
Fødsel |
29. april 1553 |
Død |
10. oktober 1585 (32 år) |
Slægt | Store Mughals |
Far | Humayun |
Mor | Mah-i-Kuchuk-begum Sahiba [d] |
Ægtefælle | datter af Suleiman Shah Mirza |
Børn |
Afrasiyab Mirza Kayqubad Mirza Kabuli Begum |
Shahzade Mirza Muhammad Hakim , også kendt som Mirza Hakim (29. april 1553 - 10. oktober 1585 [1] ) - Mughal-prins fra Baburid -dynastiet , subadar af Kabul (1556-1585), fjerde søn af den anden Mughal emper , eller yngre bror til den tredje Mughal-kejser Akbar .
Født 29. april 1553 i Kabul ( Afghanistan ). Den fjerde søn af Mughal-kejseren Humayun (1508-1556), som regerede i Nordindien i 1530-1540, 1555-1556. Hans mor var Mah-i-Kuchuk-begum Sahiba (? - 1564), søster til Bairam-oglan fra Argun og Humayuns femte kone siden 1546 .
I 1556, efter Humayuns død, arvede hans ældste søn Akbar titlen padishah og sin fars ejendele i Nordindien, og hans yngste søn, Shahzade Muhammad Hakim, blev udnævnt til guvernør i Kabul i Afghanistan, hvor Munim Khan var den rigtige guvernør. .
Ifølge historikeren Nizamuddin Ahmad organiserede Mughal-kejseren Akbar en straffeekspedition mod de vantro i Katwar i 1582 [2] . Ekspeditionen blev ledet af hans yngre bror, Shahzade Muhammad Hakim, subadar i Kabul [3] , som var tilhænger af missionær-sufi-ordenen Naqshbandiya . Den islamiske militærkampagne begyndte fra Lagman og sluttede i Alishang, 66 dale blev erobret og konverteret til islam. Efter at have erobret Tajau- og Nijrau-dalene i Panjshir -regionen etablerede muslimerne et fort ved Islamabad ved sammenløbet af floderne Alishang og Alingar. De fortsatte deres march til Alishang og angreb ikke-muslimerne i Alingar og nåede Mangu, den moderne grænse mellem Pashai- og Ashkun- stammerne [4] .
Akhlaq-i-Hakim , skrevet af Hakims sekretær, bekræftede Kabuls subadars forpligtelse til islams og muslimers overherredømme , i modsætning til domstolen for Mughal padishah Akbar , der gradvist hældte mod tolerance og beskyttelse af mennesker af alle trosretninger .
I 1580 var der et oprør fra Mughal-lederne i Bengalen og Bihar mod Akbars religiøse og administrative nyskabelser . Qazi'en i Jaunpur rapporteres at have udstedt en fatwa, der retfærdiggør oprøret mod Akbar på grund af hans kætterske opførsel. Oprørerne handlede sammen med prins Muhammad Hakim, subadar fra Kabul og Akbars yngre bror. Samme år, 1580, invaderede Muhammad Hakim Punjab med 15.000 mand og belejrede Lahore . De oprørske Mughal-krigsherrer udråbte Hakim til kejser i Bengalen . I 1581 ledede Mughal-kejseren Akbar personligt en straffekampagne mod sin oprørske yngre bror Muhammad Hakim. Sidstnævnte henvendte sig til de tyrkiske officerer i Akbars hær for ikke at hjælpe ham i hans march mod Kabul , men i stedet for at angribe de indfødte i Mughal-hæren. Lawrence Bignon rapporterede: "Han så på sin bror som en ørn på en myg." Kabuls subadar var kun nominelt afhængig af Mughal-kejseren Akbar , men var i virkeligheden uafhængig. Han var en svag mand og en drukkenbolt. Der var dog mistanke om, at ud over de bengalske oprørere også nogle vigtige dignitærer ved Akbars hof var tilknyttet ham. Rajput-lederen Man Singh tvang Hakim til at ophæve belejringen af Lahore og trække sig tilbage fra Punjab til Kabul . Akbar , i spidsen for en hær på 50.000, flyttede til Afghanistan for at forfølge sin tilbagegående bror. I august samme år, 1581, gik Mughal-kejseren Akbar ind i Kabul og tvang Muhammad Hakim til at flygte til bjergene. Muhammad Hakim blev tvunget til at slutte fred med Akbar, som tillod ham at regere Kabul .
I 1585 døde prins Muhammad Hakim Mirza af drukkenskab, og hans ejendele blev inkluderet af Akbar i Mogulriget [5] . Hakims sønner blev forvist til Indien.
Shahzade Muhammad Hakim Mirza giftede sig i 1564 i Kabul med datteren af Suleiman Shah Mirza Ilkhshi, hersker over Badakhshan , og Khurram Begum, datter af sultan Uwais Kibchak af Kulyab , hersker over Badakhshan . Han havde to sønner og en datter:
Ordbøger og encyklopædier |
---|
Muhammad Hakim Mirza - forfædre | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|