Mexicos kommuner

Kommunerne i Mexico ( spansk:  municipio(s) ) er det andet niveau af administrativ opdeling , efter staterne . Kommuner er repræsenteret i alle stater i Mexico, med undtagelse af det føderale distrikt , opdelt i (by-) distrikter ( spansk:  delegaciones ).

På tidspunktet for den sidste folketælling i 2005 havde Mexico 2.441 kommuner og 16 distrikter i det føderale distrikt. Antallet af kommuner ændrer sig konstant, så forskellige tal kan forekomme i forskellige kilder. Antallet af kommuner i hver stat kan variere fra nogle få til flere hundrede afhængigt af befolkningen og statens størrelse. Den gennemsnitlige befolkning i en kommune er omkring 45 tusinde mennesker.

Den interne politiske organisation og kommunens rettigheder og forpligtelser er defineret i artikel 115 i den mexicanske forfatning af 1917 [1] , og er mere detaljeret i de enkelte staters forfatninger.

Mange kommuner er opdelt i samfund eller distrikter, som er det tredje niveau af administrativ opdeling af Mexico. I forskellige stater kaldes de forskelligt: ​​spansk.  delegaciones, comisarías, alcaldías, juntas Municipales , der forenes med et fælles ord ( spansk  secciones ). Lederne af fællesskaberne vælges ikke af beboerne, men udpeges af kommunens formand.

Struktur og ledelse

Hver kommune er administrativt selvstændig. Dens indbyggere vælger en præsident for kommunen ( spansk:  presidente Municipal ), som leder kommunalbestyrelsen ( spansk:  ayuntamiento ), med ansvar for at levere offentlige tjenester til befolkningen. Kommunens formand kan ikke stille op for en anden periode umiddelbart efter den første. Kommunalbestyrelsen består af en formand ( spansk :  cabildo ), medlemmer af rådet ( spansk :  síndico ) og flere tillidsmænd ( spansk :  regidores ).

Denne type kommuneorganisation, som opstod under den mexicanske revolution , kaldes en "fri kommune" ( spansk:  municipio libre ).

Kommunale myndigheder er ansvarlige for levering af offentlige ydelser (især vand og kloakering), gadebelysning, gadesikkerhed, trafik, rengøring og vedligeholdelse af parker, pladser og kirkegårde. De kan også hjælpe føderale og statslige regeringer med uddannelse, brandsikkerhed, sundhedspleje, miljøbeskyttelse og historisk og kulturel arv. Siden 1983 har de selv været i stand til at opkræve ejendomsskatter og nogle andre skatter, selvom det meste af finansieringen stadig kommer fra staten eller den nationale regering.

Korrelation med bebyggelser

Der er mere end 185 tusinde bosættelser i Mexico . I gennemsnit er der 76 bp pr. kommune, selvom dette varierer fra stat til stat fra 17 bp/mun-t i Oaxaca til 493 i Baja California Sur .

Alle kommuner (i modsætning til områder i det føderale distrikt) i landet har et administrativt center i kommunen ( spansk  cabecera kommunale ), som er en af ​​eller den eneste lokalitet i kommunen. Da de fleste kommuners territorium omfatter flere bosættelser ( spansk:  localidades ), i resten vælges underråd ( spansk:  presidencia auxiliar / junta auxiliar ), økonomisk afhængige af hovedkommunalbestyrelsen. Nogle stater i den sydlige del og i centrum af Mexico er opdelt i et meget stort antal kommuner (f.eks. Oaxaca på 570), således at store byer i dem er opdelt i flere kommuner. Dog kan der selv i sådanne tilfælde vælges underråd til administrative formål.

Fordeling af kommuner på stat

Historie

Kort efter spaniernes erobring og kolonisering af Mexico fik store bosættelser beliggende på strategiske punkter status som by ( spansk  ciudad ) og dannede kommuner ( spansk  ayuntamiento ) i ordets traditionelle betydning ("byadministrativ enhed"). I efter-uafhængighedsgrundloven af ​​1824 var der ingen særlige bestemmelser vedrørende kommunerne, hvis struktur og pligter skulle fastlægges i de enkelte staters forfatninger. Hver stat, som et resultat, fastsatte sine egne minimumskrav (normalt relateret til størrelsen af ​​befolkningen), som en lokalitet skulle opfylde for at blive en kommune. Forfatningen af ​​1917 fastslog i artikel 115, at grundenheden i den administrative opdeling af staterne er de "frie kommuner", som hele landet var opdelt i. Hun aflyste også den såkaldte. "politiske forvaltninger" ( spansk  jefatura política ), mellemliggende mellem stater og kommuner. Kommunerne fik fuld selvstændighed i forvaltningen af ​​lokale anliggender, mens deres kompetence på andre områder var begrænset [2] .

Rangordning af kommuner

Efter befolkning

Følgende er en liste over de første 13 og sidste 10 kommuner fordelt på indbyggertal. Nummeret er givet i henhold til folketællingen 2005 ifølge National Institute of Statistics, Geography and Informatics (INEGI: Instituto Nacional de Estadística, Geografía e Informática) [3] .

Efter område

Det følgende er en liste over de første og sidste 20 kommuner fordelt på område [4] .

Se også

• Lokaliteter i Mexico
• Distrikter i det føderale distrikt i Mexico

Noter

1. ↑ Constitución Política de los Estados Unidos Mexicanos Arkiveret fra originalen den 19. maj 2007. Artikel 115
2. ↑ Inform sobre Desarrollo Humano México 2004 Arkiveret fra originalen den 26. januar 2007. s. halvtreds
3. ↑ Link til tabeller over befolkningsdata fra Census of 2005 Arkiveret fra originalen den 18. januar 2010. INEGI: Instituto Nacional de Estadística, Geografia og Informática
4. ↑ Los Municipios con Mayor y Menor Extensión Territorial Arkiveret 17. oktober 2013. // Instituto Nacional Para el Federalismo y el Desarrollo Municipal

Links

•  Mexicansk regeringsstruktur
• Historien om den spanske forfatning  (spansk)
• Mexico Portal de Information Municipal  (spansk)