Tlaxcala (stat)
| Stat | |||||
| Den frie og suveræne stat Tlaxcala | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| spansk Tlaxcala | |||||
|
|||||
| 19°25′44″ s. sh. 98°09′39″ W e. | |||||
| Land | Mexico | ||||
| Inkluderer | 60 kommuner | ||||
| Adm. centrum | Tlaxcala | ||||
| guvernør | Marco Antonio Mena Rodriguez | ||||
| Historie og geografi | |||||
| Dato for dannelse | 5. februar 1857 | ||||
| Firkant |
3.914 km²
|
||||
| Højde | |||||
| • Maksimum | 4420 m | ||||
| Tidszone | UTC-6 | ||||
| Den største by | Vicente Guerrero (Tlaxcala) | ||||
| Befolkning | |||||
| Befolkning |
1.169.936 mennesker ( 2010 )
|
||||
| Massefylde | 298,91 personer/km² (4. plads) | ||||
| Nationaliteter | Mestizer, aztekere, hvide. | ||||
| Bekendelser | Katolikker (93,4%), protestanter og evangeliske (2,9%), andre kristne (1,4%), jøder (0,1%), andre religioner (0,4%), ateister og agnostikere (1%). | ||||
| Officielle sprog | spansk | ||||
| Digitale ID'er | |||||
| ISO 3166-2 kode | MX-TLA | ||||
| postnumre | Skat. | ||||
| Officiel side | |||||
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |||||
Tlaxcala (Tlaxcala) ( spansk Tlaxcala ; spansk udtale: [tlaksˈkala]). Det officielle navn på den frie og suveræne stat Tlaxcala ( Estado Libre y Soberano de Tlaxcala ) er en stat i Mexico . Beliggende i den østlige del af det centrale Mexico, 100 kilometer fra Mexico City . Grænser i syd, øst og nordøst til staten Puebla , i nord til staten Hidalgo , i vest til Mexico City. Arealet er 3.991 km². Indbyggertal 1.169.936 (2010). Det administrative centrum er byen Tlaxcala de Hicotencatl .
Etymologi
Det kommer fra Nahuatl -sproget og betyder "et sted, hvor der laves tortillas " [1] .
Symbolik
Regionens våbenskjold er baseret på det våbenskjold, der blev givet til byen i 1535. Våbenskjoldets elementer har følgende betydninger: den røde baggrund betyder mod, slottet symboliserer forsvarets styrke, ørnen betyder årvågenhed, palmer er et symbol på sejr, og kroner er et symbol på kongemagt. Bogstavet "I" betyder Johannes af Castilla , "K" - Charles V , "F" - Philip II (konge af Spanien). Kranier og korsben symboliserer dem, der døde under erobringen af disse lande.
Geografi
Området i regionen er 3.914 km² (kun omkring 0,2% af Mexicos areal). Administrativt er det opdelt i 60 kommuner. Staten er beliggende i zonen af det trans-mexicanske vulkanbælte og har ingen adgang til havet. Den gennemsnitlige højde ved havoverfladen er 2230 m. Den vestlige del af staten er placeret på det centrale mexicanske plateau, den østlige del er i Sierra Madre East- regionen . Der er ingen større floder eller søer i staten.
Befolkning
Regionen har en befolkning på 1.169.936 (2010 folketælling). Dette er et af de tættest befolkede områder i Mexico, med en gennemsnitlig befolkningstæthed på 298,91 mennesker/km².
Administrative inddelinger
Administrativt er det opdelt i 60 kommuner:
| INEGI kode | Kommuner (russisk) | Kommuner (orig.) |
|---|---|---|
| 001 | Acuamanala de Miguel Hidalgo | (Acuamanala de Miguel Hidalgo) |
| 002 | Atlsayyanka | (Atlzayanca) |
| 003 | Amajas de Guerrero | (Amaxac de Guerrero) |
| 004 | Apetatitlán af Antonio Carvajal | (Apetatitlán de Antonio Carvajal) |
| 005 | apisaco | (Apizaco) |
| 006 | atlangatepec | (Atlangatepec) |
| 007 | Benito Juarez | (Benito Juarez) |
| 008 | Calpulalpan | (Calpulalpan) |
| 009 | Chiautempan | (Chiautempan) |
| 010 | Contla de Juan Cuamatsi | (Contla de Juan Cuamatzi) |
| 011 | Kuapiastla | (Cuapiaxtla) |
| 012 | Quajomulco | (Cuaxomulco) |
| 013 | El Carmen Tequitla | (El Carmen Tequixquitla) |
| 014 | Emiliano Zapata | (Emiliano Zapata) |
| 015 | Espanita | (Españita) |
| 016 | Huamantla | (Huamantla) |
| 017 | weyotlipan | (Hueyotlipan) |
| 018 | Istaquisla de Mariano Matamoros | (Ixtacuixtla de Mariano Matamoros) |
| 019 | Istenko | (Ixtenco) |
| 020 | La Magdalena Tlaltelulco | (La Magdalena Tlaltelulco) |
| 021 | Lazaro Cardenas | (Lazaro Cardenas) |
| 022 | Mazatecocco af José Maria Morelos | (Mazatecochco de Jose Maria Morelos) |
| 023 | Munoz de Domingo Arenas | (Muñoz de Domingo Arenas) |
| 024 | Nanacamilpa de Mariano Arista | (Nanacamilpa de Mariano Arista) |
| 025 | Nativitas | (Nativitas) |
| 026 | Panotla | (Panotla) |
| 027 | Raralotla de Hicotencatl | (Papalotla de Xicohtencatl) |
| 028 | Sanctorum de Lázaro Cardenas | (Sanctorum de Lázaro Cardenas) |
| 029 | San Damian Teholok | (San Damian Texoloc) |
| 030 | San Francisco-Tetlanocan | (San Francisco Tetlanohcan) |
| 031 | San Jeronimo-Zacualpan | (San Jeronimo Zacualpan) |
| 032 | San Jose Teacalco | (San Jose Teacalco) |
| 033 | San Juan Huaczinco | (San Juan Huactzinco) |
| 034 | San Lorenzo Ajocomanitla | (San Lorenzo Axocomanitla) |
| 035 | San Lucas Tecopilco | (San Lucas Tecopilco) |
| 036 | San Pablo del Monte | (San Pablo del Monte) |
| 037 | Santa Ana Nopalukan | (Santa Ana Nopalucan) |
| 038 | Santa Apollonia Teacalco | (Santa Apolonia Teacalco) |
| 039 | Santa Catarina Ayometla | (Santa Catarina Ayometla) |
| 040 | Santa Cruz Quiletla | (Santa Cruz Quilehtla) |
| 041 | Santa Cruz Tlaxcala | (Santa Cruz Tlaxcala) |
| 042 | Santa Isabel Gilohochtla | (Santa Isabel Xiloxoxtla) |
| 043 | Tenancingo | (Tenancingo) |
| 044 | Teoloccholco | (Teolocholco) |
| 045 | Tepetitla de Lardizabal | (Tepetitla de Lardizabal) |
| 046 | Tepeyyanko | (Tepeyanko) |
| 047 | Terrenate | (Terrenate) |
| 048 | Tetla de la Solidaridad | (Tetla de la Solidaridad) |
| 049 | Tetlatlauca | (Tetlatlahuca) |
| 050 | Tlaxcala de Jicotencatl | (Tlaxcala de Xicohténcatl) |
| 051 | Tlasco | (Tlaxco) |
| 052 | Tocatlan | (Tocatlan) |
| 053 | Totolac | (totolac) |
| 054 | zompantepec | (Tzompantepec) |
| 055 | Halostrk | (Xaloztoc) |
| 056 | Haltokan | (Xaltocan) |
| 057 | Hikotsinko | (Xicohtzinco) |
| 058 | Yaukemekan | (Yauhquemehcan) |
| 059 | Sacatelco | (Zacatelco) |
| 060 | Sitlaltepec de Trinidad Sanchez Santos | (Zitlaltepec de Trinidad Sanchez Santos) |
Økonomi
Landbruget spiller en vigtig rolle i statens økonomi. Vigtigste afgrøder omfatter majs og byg samt bælgfrugter, hvede, kartofler m.fl.. 88% af statens landbrugsjord har ikke kunstvandingssystemer og afhænger af regntiden. Husdyrhold er baseret på dyrkning af kvæg (både kød og mælkeprodukter). 35.842 hektar (6,7% af staten) er optaget af græsgange. På grund af den manglende adgang til havet og store floder er fiskeri ikke af industriel betydning.
Der er produktion af biler, tøj og tekstiler, plastprodukter, papir osv. Turistattraktioner er repræsenteret af talrige arkæologiske steder fra før-spansktalende tider og nogle bygninger fra kolonitiden.
De vigtigste arkæologiske steder i regionen er byerne Xochitecatl og Cacastla . Xochitecatl blev bygget i 300-400 f.Kr. n. e. og nåede et højdepunkt på 600-800 år. Caxtla blev bygget meget senere, mellem 600 og 900 f.Kr.
Se også
Noter
- ↑ Pospelova, Chesnokova, 2005 , s. 235.
Litteratur
- Pospelova N.M., Chesnokova O.S. Toponymi af Mexico: navne på stater og deres hovedstæder // Bulletin of the Peoples' Friendship University of Russia. Serie: Russisk og fremmedsprog og metoder til deres undervisning: tidsskrift. - 2005. - Nr. 1 . - S. 227-237 .
Links
- Republikken Tlaxcala (Kort essay om Tlaxcalas historie)
 Tematiske steder | ||||
|---|---|---|---|---|
| Ordbøger og encyklopædier |
| |||
| ||||
| Byerne Tlaxcala | |
|---|---|
| Tlaxcala kommuner | |
|---|---|