| Vadim Amiadovich Young | |
|---|---|
| Fødselsdato | 4. juni 1947 (75 år) |
| Fødselssted | Moskva |
| Borgerskab | USSR, USA, Rusland |
| Beskæftigelse | digter, essayist, forlægger |
| År med kreativitet | 1970'erne - i dag |
| Værkernes sprog | Russisk |
Som en kappe løber langs de palmede grene,
gemmer sig for et sjælløst syn,
som en Khans kriger, der farer over stepperne,
venter på en uberørt krop som belønning,
mens Yaroslavna græder over floden,
mens Igor Prinsen slikker sine sår,
så med en grå ulv Jeg skifter land,
i håbet om at opnå forgæves fred...
Vadim Molody
Vadim Amiadovich Molody (født 4. juni 1947 , Moskva ) er en sovjetisk, russisk digter, essayist, forlægger.
Uddannet fra Second Moscow Medical Institute. N.I. Pirogov . Psykiater , jungiansk analytiker , område med videnskabelige interesser - kreativitets psykopatologi.
Han var ansat og forfatter til den månedlige avis Sovershenno Sekretno , var vært for programmet "Fra kunstnerens værksted" på Moskva-tv.
Barnebarn af T. K. Molodoy , nevø af K. T. Molodoy .
I 1990 rejste V. Molody til USA og bosatte sig i Chicago , Illinois , hvorfra han vendte tilbage til sit hjemland 27 år senere (i 2017 ).
Han var chefredaktør og forfatter til almanakken "Ord, ord, ord". (To numre af almanakken blev udgivet: Ord, ord, ord: almanak. - M . : Vandmanden , 2014. - Nr. 1. - 504 s. - ISBN 978-5-91763-224-7 . ; Ord, ord , ord: almanak . - M .: Vandmanden , 2014. - Nr. 2. - 504 s. - ISBN 978-5-91763-279-7. )
Han var redaktør og var blandt forfatterne til almanakken "Den flydende bro" ( Waldemar Weber Verlag, Augsburg ) og almanakken "Foreign Backyards", udgivet siden 2013 i Düsseldorf ( Tyskland ). Trykt i USA, flere europæiske lande og Rusland.
Han skabte og ledede i lang tid sektionen Anthology of Poetry i Chicagos ugeblad Reklama .
Medlem af antologien "45: Russian rhyme victorious caliber", udgivet af AGRUS-forlaget.
Vadim Molodoys digte blev oversat til engelsk og islandsk.
Den største indflydelse, ifølge Vadim Molodoy, blev gjort på ham af Felix Trofimovich Mikhailov , psykiaterprofessor Anatoly Kuzmich Anufriev, Mikhail Leonovich Gasparov , Fr. Alexander Men og forfatter I. Grekova .
Molodoys litterære arbejde blev meget rost af Sergei Aleksandrovsky , Evgeny Vitkovsky , Ksenia Dragunskaya , Olga Koltsova , Alexander Kuzmenkov og mange andre.
V. Molody betragter sig selv som en selvstændig forfatter: ”Jeg er ikke medlem af nogen fagforeninger, foreninger, studier, klubber osv., jeg er ikke tilknyttet nogen bevægelse, jeg deltager ikke i konkurrencer, mesterskaber, konkurrencer og poetiske kampe. ”
Dette er en digter for en sofistikeret læser - ikke på grund af formelle eksperimenter med vers, ordskabelse eller indviklede troper . V. M. har praktisk talt hverken det ene eller det andet, eller det tredje ... Men Young er udstyret med visionen om en garvet surrealist . Det er bedst at karakterisere hans metode med Lorcas sætning : "resultatet af at blande former, betydninger og roller tildelt til objekter eller ideer i virkeligheden" ...
De unge kræver en tankevækkende, på grænsen til eksegese , læsning, men hvem lovede, at det ville være nemt?
— Alexander Kuzmenkov . Fra forordet til bogen af V. Molodoy "Dedikationer"
Vadim Molody voksede op som digter i tråd med den klassiske forståelse af poesi. I sine digte optræder han som bærer af en dybt russisk tradition for at tale om alt på én gang - hvert digt er ikke kun et "billede fra en udstilling", en skitse, et følelsesudbrud, men også kæder af associationer, omskrivninger, skjulte citater, der sender os tilbage til vores forgængere, til verdenspoesi og prosa. Dette er en samtale om sprog og referencer til myterne om Hellas og erindringer fra middelalderen - syntese, symbiose, organisk tale fra en person, for hvem al europæisk (og ikke kun europæisk) kultur er et naturligt levested, hjem, et sted, hvor forfatteren kommer til forståelse af det moderne liv. < . . .> Vadim Molodoys arbejde er elitært og dybt esoterisk ; han skriver ikke om begivenhederne i den ydre verden, men om den virkelighed, der går ud over den fysiske eksistens grænser, som få kan røre ved. Derfor er det kun en virkelig dannet og kultiveret læser, der føler det illusoriske og falske i det, der er "givet os i sansninger", som kan forstå og værdsætte hans digte. Men på samme tid er disse "lette samtaler", hvor "fra lille til stor" og fra lav til høj ikke engang er et trin, men en stavelse, en streg, et linjeskift ...
- Ilya Budnitsky. Fra forordet til bogen af V. Molodoy "Tvister med Mnemosyne"
Det ser ud til, at læseren vil være opmærksom på, at Vadim Molody meget ofte dedikerer sine digte ikke til mindet om afdøde digtere, men til sig selv - som om de stadig er blandt de levende: " Georgy Ivanov . Boris Poplavsky osv. Den kloge herold Vladimir Solovyov plejede at give indvielser på nøjagtig samme måde - diskret understregede sin urokkelige tro på sjælens udødelighed. For Molodoy er dette ikke et mekanisk lånt kunstnerisk træk, men et lige så subtilt poetisk greb, der bekræfter den jordiske eksistens enhed med anden eksistens: en uopløselig, om end ikke altid håndgribelig, forbindelse mellem de forskellige lag, der udgør universet ... Et af de kendetegn, der ligger i Molodoys værk, er en virtuos færdighedsbrug af litterær forurening, indflette og "implantere" individuelle linjer og fragmenter af klassiske værker i deres tekster, hvilket giver velkendte tanker og billeder en ny og uventet lyd.
- Sergei Alexandrovsky . "På de mørke stier af hemmelige dimensioner"