Mieszko I

Mieszko I
Mieszko I

Den polske prins Mieszko I
Prins af Polen
960  - 992
Forgænger Zemomysl
Efterfølger Boleslav I den Modige
Fødsel omkring 935
Død 25. maj 992( 0992-05-25 )
Gravsted St. Peter og Paul -katedralen , Poznań , Polen
Slægt Piaster
Far Zemomysl
Mor Slide [1]
Ægtefælle 1) Dubravka
2) Ode
Børn Bolesław I the Brave , Svyatoslav, Mieszko , Svyatopolk , Lambert
Holdning til religion Slavisk hedenskab og katolicisme
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Mieszko I ( Mechislav I ; polsk Mieszko I ; ca. 935  - 25. maj 992 ) - den første historisk pålidelige polske prins , repræsentant for Piast-dynastiet , søn af Zemomysl , barnebarn af Leszek .

Grundlægger af den gamle polske stat ; forenede de fleste af de lekitiske stammers lande og antog latinsk kristendom som statsreligion [2] .

Biografi

Board

Krige med Lutichs og en alliance med tjekkerne

Søn af den semi-legendariske prins Zemomysl , moderens navn er ukendt. Omkring 960 blev Mieszko prins af det lille polske fyrstedømme Storpolen , centreret om Gniezno . Ifølge hypotesen fra arkæologen Przemysław Urbanczyk kom Mieszko I-dynastiet fra Store Mähren [3] . Allerede i begyndelsen af ​​sin regeringstid lykkedes det ham at annektere territorierne Kuyavia , Mazovien og Østpommern . Den første omtale af den polske stat i europæiske krøniker hører til hans regeringstid.

Ifølge Ibrahim ibn Yakubs notater ledede Mieszko I en centraliseret stat med en stor hær. I 963 plyndrede Mieszko den slaviske stamme af Lyutichs (Velets) i et forsøg på at undertvinge Vestpommern , men blev besejret af nabolandets tyske fyrster; dette blev rapporteret af Ibrahim ibn Yaqub og Widukind fra Corvey . Samtidig tog Mieszko Lubushan- stammerne i besiddelse (ifølge Widukind) og invaderede det hellige romerske imperiums indflydelsessfære . Da han kæmpede med Veletsky-prinsen Wihman, turde Mieszko ikke gå i krig med kejser Otto I og indvilligede i at hylde ham. Disse omstændigheder tvang Mieszko til at indgå en alliance med den hellige romerske kejser Otto I. Samtidig begyndte den polsk - tjekkiske tilnærmelse: i 965 giftede den polske prins sig med den tjekkiske prinsesse Dubravka , efter at have afgjort forholdet til den tjekkiske prins Boleslav I. Forfærdeligt .

Dåb og kristendom af Polen

For samtidig at få allierede i Sachsen (på det tidspunkt - fjender af Tjekkiet), besluttede Gniezno - herskeren at blive døbt. I 966, under indflydelse af imperiet og Tjekkiet, konverterede Mieszko til kristendommen i henhold til den latinske ritus , som blev den vigtigste forudsætning for optagelsen af ​​det polske fyrstedømme i det kulturelle og politiske fællesskab i det katolske Europa og det latinske sprog. . Derfor skal det slås fast, at dåben primært var af politisk karakter, og Mieszko I's tilbageholdenhed vidner om hans fremsynethed og rationalitet. Dette gjorde det muligt for ham at løse problemer med Wichmann på kort tid.

Ved at acceptere kristendommen forfulgte Mieszko I således følgende mål:

  • forhindre styrkelsen af ​​tysk indflydelse og etablere et selvstændigt politisk statskab af lysningerne i det kristne Europa;
  • komme tættere på de saksiske herskere, hvilket skulle lette fælles aktioner mod de polabiske stammer , såsom Velets;
  • styrke alliancen med Den Tjekkiske Republik (derved neutralisere den tjekkiske-Velet-alliance; snart ydede tjekkerne bistand, takket være hvilken Mieszko besejrede Velets);
  • konsolidere din magt.

I 968 blev det første polske bisperåd grundlagt i Poznań . Tilnærmelsen til imperiet gjorde det muligt for Mieszko I at annektere Vestpommern i 967 .

Kamp mod de tyske fyrstedømmer

Styrkelsen af ​​den polske stat fremkaldte dens konflikt med de tilstødende tyske fyrstedømmer. I 972 blev Polen invaderet af tropperne fra grev Odo af det østlige Mark , men blev besejret i slaget ved Cedynya . I 973 blev Mieszko I indkaldt til den kejserlige diæt i Quedlinburg , hvor han blev tvunget til at acceptere at hylde kejseren for Vestpommern og give sin søn Bolesław den Modige som gidsel . Spændingerne i de polsk-tyske forhold fortsatte indtil 980'erne, hvor de baltiske slavers opstand i 986 og truslen om hedensk genoprettelse tvang prinsen til igen at rykke tættere på imperiet. Opstanden blev slået ned, danske forsøg på at få fodfæste på den polske kyst blev slået tilbage, og i 990 blev Schlesien og Lillepolen (uden Krakow ) annekteret til den polske stat .

Ved slutningen af ​​Mieszko I's regeringstid omfattede det polske fyrstedømme næsten alle polske lande og blev en stor stat i Centraleuropa, der spillede en vigtig rolle i det europæiske politiske liv.

Mieszkos navn forbindes normalt med den gådefulde tekst Dagome iudex , bevaret som en del af et resumé ( regest ) udarbejdet ved det pavelige hof hundrede år senere, omkring 1085. Der er også uenighed om tidspunktet, stedet og formålet med oprettelsen af ​​dokumentet. Det menes nu, at initiativet kom fra selveste prins Mieszko 1. Den version, at dokumentet blev skabt af Oda, der henvendte sig til Rom for at få hjælp efter sin mands død, anses nu for at være forældet [4] . De fleste forskere identificerer dens forfatter, en vis "dommer Dahome", med Mieszko, og dokumentet er fortolket på en sådan måde, at han kort før Mieszkos I's død erklærede Polen for at være pavens besiddelse .

Dokumentet skitserede grænserne for den daværende polske stat, herunder grænsen til Kievan Rus . Mieszkos anden hustru, Oda, og hans sønner fra hans andet ægteskab er også nævnt her, men ikke den ældste søn Boleslav I den Tapre (som allerede havde en selvstændig arv i Krakow, ikke med i de skitserede grænser). Der findes forskellige versioner om årsagerne til Mieszkos appel til paven. Måske forsøgte den polske prins at sikre landet mod en tjekkisk invasion; mulige årsager er også hans ønske om sin egen kroning, og ønsket om at skabe en selvstændig kirkemetropol. Ifølge en anden hypotese søgte han at garantere sin anden families rettigheder, som Boleslav kunne krænke efter hans død (som du ved, udviste Boleslav, efter at have besteget tronen, virkelig sin stedmor og sine brødre).

Bestyrelsesresultater

Præstationer
  • Ensretning af polske lande. Mieszko I betragtes som grundlæggeren af ​​den polske stat [5] . Under hans regeringstid fordoblede han næsten sine besiddelsers territorium, de vigtigste erhvervelser var Schlesien , Vestpommern og Lillepolen .
  • Vedtagelsen af ​​kristendommen og optagelsen af ​​Polen i Europas kulturelle og politiske struktur.
  • Polen begyndte at præge sine egne mønter [6] .
Mieszko i sine samtidiges vidnesbyrd

Den spanske jøde Ibrahim ibn Yakub besøgte en række europæiske lande i 960'erne og efterlod følgende kommentar om den polske stat:

"Med hensyn til landet Meshekko, er det det længste af deres [slaviske] lande, rigt på korn, kød, honning og fisk. Han opkræver skatter i prægede mønter, der sørger for vedligeholdelse af hans folk. Hver måned modtager alle en vis mængde af dem [skatter]. Han har 3.000 mand ved våben, og det er sådanne kæmpere, at hundrede af dem er 10.000 andre værd. Han giver folk tøj, heste, våben og alt, hvad de har brug for. Hvis en af ​​dem har et barn, så beordrer kongen, uanset om han er mand eller kvinde, at indholdet straks skal tildeles. Når barnet når puberteten, så, hvis det er en mand, finder kongen en kone til ham og betaler ægteskabsgaven til pigens far. Hvis det er en pige, giver den konge hende til ægteskab og giver ægteskabsgaven til hendes far. Bryllupsgaven blandt slaverne er stor, og deres skik i denne henseende ligner berbernes. Hvis en mand har 2 eller 3 døtre, så er de årsagen til hans rigdom; fødes ham imidlertid sønner, da bliver han fattigere. Russ grænser til Meshekko i øst og Brus [preussere] i nord." [7]

Familie

Ægteskaber og børn

Efter Meshkos død udviste Boleslav den Modige sin stedmor og brødre fra landet.

Forfædre

Mieszko I i populærkulturen

Biograf

Noter

  1. ↑ Lundy D. R. Mieszko I, hertug af Polen // Peerage 
  2. ↑ Meshko I // Great Soviet Encyclopedia  : [i 30 bind]  / kap. udg. A. M. Prokhorov . - 3. udg. - M .  : Sovjetisk encyklopædi, 1969-1978.
  3. ↑ Badania DNA rzucą światło na dzieje dynastii Piastów Arkiveret 25. januar 2020 på Wayback Machine , 22/01/2020
  4. ↑ Shchaveleva N. I. Dahomey yudex Arkiveret 30. november 2011. // Polske latinsprogede middelalderkilder. Tekster, oversættelse, kommentarer. - M . : Nauka, 1990. - S. 25-27.
  5. ↑ Lerski, Halina. Polens historiske ordbog, 966-1945  (engelsk) . - ABC-CLIO , 1996. - S. 355. - ISBN 9780313034565 .
  6. ↑ Spufford, Peter. Penge og deres brug i middelalderens Europa  (neopr.) . - Cambridge University Press , 1989. - S. 80. - ISBN 9780521375900 .
  7. ↑ Ibrahim ibn Ya'qub. Rejsehistorie . Hentet 29. april 2008. Arkiveret fra originalen 1. juli 2007.
  8. ↑ Mieszko I. Arkiveret 21. februar 2014 på Wayback Machine  (tysk)
  9. ↑ Sigrid Storrada Arkiveret 9. december 2014 på Wayback Machine 
  10. ↑ Første hersker . Dato for adgang: 31. januar 2012. Arkiveret fra originalen 24. juni 2012.

Litteratur

  • Korolyuk V.D. Oldtidens polske stat. - M. , 1957.
  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier
Slægtsforskning og nekropolis