Leutari I

Leutari I
lat.  Leutharius
hertug af Alemannia
536  - 554
Fødsel 1. årtusinde
Død 554 [1]

Leutari I ( Leutharis I ; lat.  Leutharius , græsk Λεύθαρις , tysk  Leuthari I .; død i 554 ) - Hertug af Alemannia (536-554), deltager i de gotiske krige .

Biografi

De vigtigste narrative kilder om Leutari I er værker af Agathius af Myriane , Gregor af Tours og Paul Diakonen [2] [3] .

Leutari I - bror til Buccelen . De betragtes begge af moderne historikere som de første hertuger af Alemannia [4] [5] . Efter at have modtaget magten med tilladelse fra frankernes hersker , Theudebert I , anerkendte de kongernes øverste autoritet fra det merovingerske dynasti over sig selv .

I 553 ledede Leutari I sammen med Bukcelen en stor frankisk hær, der kom til Italien for at hjælpe østgoterne , som på det tidspunkt kæmpede med byzantinerne . Agathius af Mirinea skrev, at kampagnen var på eget initiativ af brødrene, som reagerede på østgoternes anmodning. Men i virkeligheden kunne kampagnen ikke have fundet sted uden samtykke fra kong Theodebald . Om sommeren krydsede den frankiske hær Po , erobrede Parma og besejrede den byzantinske hær ledet af Fulcarius . I 554 foretog Leutari og Bukcelen et felttog fra Podan-dalen til Messina- strædet . Efter at have nået udkanten af ​​Rom , delte brødrene sig og førte hver sin hær. Om sommeren, efter at have nået Messina-strædet, flyttede Leutari med Buccelens samtykke med sine soldater til Veneto , som dengang var under frankernes kontrol. Årsagen var Leutaris ønske om at holde byttet fanget i felttoget. Bukcelen forblev imidlertid i det sydlige Italien med det formål at besejre Narses og muligvis at overtage magten over østgoternes rige . Leutaris hær, tynget af bytte, blev besejret ved Fano af den byzantinske garnison Pesaro , kommanderet af Artaban og Uldach . Som et resultat faldt næsten alt guld og kirkeredskaber, som frankerne fangede, i hænderne på byzantinerne, og mange fanger blev løsladt. Men en del af smykkerne, sandsynligvis, lykkedes det Leutari at redde, og nogle ting fra det italienske bytte blev fundet i den alemanniske begravelse nær Höfingen Slot (i det moderne Baden-Württemberg ) [6] . Det antages, at de alemanniske krigere, stadig hedninger, i modsætning til de frankiske kristne, ikke stoppede før de plyndrede italienske kirker og klostre [7] [8] .

På trods af nederlaget formåede Leutari at transportere resterne af sin hær gennem Po og nå de områder, der kontrolleres af frankerne. Men i Chened [9] faldt en epidemi over hæren, hvorfra de fleste af soldaterne døde, inklusive Leutari. Dette skete endnu før Bukcelen døde i kampen mod Nerses i slaget ved Kansulin . Ifølge nogle moderne historikeres antagelse var sygdommen, der ramte alemannerne, rabies [10] [11] overført til mennesker fra hunde i hæren [12] [13] [14] brugt af dem til at bevogte fanger og lejre om natten [15] . Måske blev denne begivenhed afspejlet i det gamle toponym Raboxa (moderne Rabos-gade til Cheneda), sandsynligvis afledt af det latinske ord rabies (rabies). Det antages, at alemannerne, der døde af epidemien i 554 [16] kunne begraves her . I præsentationen af ​​Agathias af Merinea er en sådan forfærdelig død af Leutari og hans folk en guddommelig straf for de hedenske alemanner for at plyndre kristne kirker.

Det vides ikke, om Leutari I havde nogen efterkommere. Men eksistensen i det 7. århundrede af hertugen af ​​samme navn antyder muligheden for en form for familiebånd mellem de to alemanniske herskere [17] [18] .

Noter

  1. ↑ Det tyske nationalbibliotek , Berlins statsbibliotek , det bayerske statsbibliotek , det østrigske nationalbiblioteks registrering #136664822 // General Regulatory Control (GND) - 2012-2016.
  2. ↑ Agathius af Mirine. Om Justinians regeringstid (bog I, kapitel 4, 6-7, 11, 14; bog II, kapitel 1-4); Diakonen Paul . Langobardernes historie (bog II, kapitel 2).
  3. ↑ Martindale JR Leutharis I // Prosopography of the Later Roman  Empire . — [2001 genoptryk]. — Cambr. : Cambridge University Press , 1992. - Vol. III(a): 527-641 e.Kr. - S. 789-790. — ISBN 0-521-20160-8 .
  4. ↑ O. Feger, Zur Geschichte des alemannischen Herzogtums, i W. Müller (herausg.), Zur Geschichte der Alemannen, Darmstadt, 1975, pp. 157 ss.
  5. ↑ D. Geuenich, Geschichte der Alemannen, Stuttgart-Berlin-Köln, 1997, pp. 93 ss., 113 og 158
  6. ↑ G. Fingerlin, Zwei Steinfassungen mit Cabochons aus Frauengräben i Hüfingen. Archaeologische Zeugnisse für die Plünderung von Kirchen Italiens währende der Kriegszüge im 6. Jahrhundert, in S. Brather-D. Geuenich-Chr. Huth (herausgeg.), Historia Archaeologica. Festschrift für Heiko Steuer zum 70. Geburtstag, Berlin 2009, s. 334.
  7. ↑ Ancora G. Fingerlin, Zwei Steinfassungen, spec. pp. 336-338.
  8. ↑ G. Fingerlin, Zwei Edelsteinfassungen aus Frauengräbern in Hüfingen - Beutegut alamannischer Krieger auf einem Feldzug nach Italien, "Archäologische Nachrichten aus Baden" 80-81, 2010, pp. 31-32
  9. ↑ M. Gusso, Franchi Austrasiani nella Venetia del VI secolo dC, pp. 9-110
  10. ↑ Benno von Hagen, Lyssa. Eine Medizingeschichtliche fortolkning, Jena 1940
  11. ↑ J. Théodoridès, Quelle était la maladie décrite parl'historien Agathias (VIe siècle AD)?, "Histoire des Sciences Médicales" 15, 1981, 155
  12. ↑ J. Theodorides, Quelle était la maladie, s. 155
  13. ↑ Benno von Hagen, Lyssa; Averil Cameron, Agathias, Oxford 1970, s. 62
  14. ↑ Kap. Stathakopoulos, Famine and Pestilence in the Late Roman and Early Byzantine Empire: a Systematic Survey of Subsistence Crises and Epidemics, Birmingham Byzantine and Ottoman Monographs, 9, Ashgate, Farnham 2004, s. 102
  15. ↑ Von Hagen parla di cani die schon zur Bewachung des Trosses und jedes Nachtlagersunerläßlich waren; Lyssa, s. 29
  16. ↑ Gusso, Il "morbo cenedese", s. 131-134
  17. ↑ D. Geuenich, Geschichte der Alemannen, Stuttgart-Berlin-Köln, 1997, (Leuthari, Alemannenherzog) pp. 99 ss., 105 og 159
  18. ↑ Martindale JR Leutharis II // Prosopography of the Later Roman Empire  . — [2001 genoptryk]. — Cambr. : Cambridge University Press , 1992. - Vol. III(a): 527-641 e.Kr. - S. 790. - ISBN 0-521-20160-8 .

Litteratur

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
  • Allgemeine Deutsche Biographie
I bibliografiske kataloger