Korvin-Krukovskaya, Anna Vasilievna

Anna Jaclar
Navn ved fødslen Anna Vasilievna Korvin-Krukovskaya
Fødselsdato 6. oktober 1843 [1]
Fødselssted
Dødsdato 29. september ( 11. oktober ) 1887 [1] (43 år)
Et dødssted
Land
Beskæftigelse revolutionær, forfatter
Far Vasily Vasilyevich Korvin-Krukovsky
Mor Elizaveta Fedorovna Korvin-Krukovskaya (Schubert)
Ægtefælle Victor Jaclar
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Anna Vasilievna Jacquelar (Korvin-Krukovskaya) ( fr.  Anna Jaclard , 6. oktober  [18],  1843 , Moskva  - 2. september  [14],  1887 , Paris ) - russisk revolutionær og forfatter , søster til Sofya Kovalevskaya , medlem af Pariserkommunen af 1871 .

Biografi

Barndom

Hun kom fra en velhavende aristokratisk familie. Datter af generalløjtnant Vasily Korvin-Krukovsky (1803-1875).

Ifølge erindringerne fra Sophias yngre søster sagde deres barnepige, at Anna var et ønsket og elsket barn, "og hendes far og mor og bedstefar og tanter kunne ikke få nok af hende, fordi hun var den første" [3] . Sophia skrev, at Anna "voksede op som en fri kosak, der ikke genkendte nogen begyndelse over sig selv": hun, i modsætning til andre børn, kunne frit gå ind i stuen og kommunikere med gæster og underholde dem "med sine vittige, nogle gange meget uforskammede løjer og bemærkninger" [4] .

Efter at hendes far gik på pension i 1858, flyttede hele familien til hans ejendom Polibino , beliggende i Nevelsk- distriktet i Vitebsk-provinsen (nu landsbyen Polibino, Velikoluksky-distriktet , Pskov-regionen ). Som hendes lillesøster huskede, fandt faderen i landsbyen, som næsten ikke havde deltaget i børneopdragelsen før, pludselig ud af, at alt med dem slet ikke var så sikkert, som han troede. Især viste det sig, at Anna, som altid var blevet betragtet som et ekstremt klogt, tidligt barn, faktisk var dårligt i stand til at skrive på russisk og i det hele taget var meget uvidende, desuden var hun "forkælet ud af hånden" [5] .

Uddannelse, ungdom

Anna og hendes søster, den fremtidige matematiker Sofya Kovalevskaya, modtog en fremragende uddannelse, fra deres ungdom læste de den materialistiske litteratur fra sådanne populære forfattere som Ludwig Buchner og Karl Focht , såvel som værker af populister og "nihilister" Nikolai Chernyshevsky og Pyotr Lavrov . Begge søstre deltog i radikale populistiske kredse.

I 1860'erne blev Anna nærmest forfatteren Fjodor Dostojevskijs brud , efter at hun i 1864 i hemmelighed fra sin familie udgav to af sine historier under pseudonym i Dostojevskijs litterære tidsskrift Epoch . Dostojevskij værdsatte og opmuntrede hendes talent, men begges verdenssyn var uforenelige: selvom Dostojevskij på et tidspunkt var glad for socialistiske ideer og endda blev forvist til hårdt arbejde for at deltage i Petrashevsky-kredsen , blev han i 1860'erne i stigende grad tiltrukket af religion og konservatisme . Da han talte om Anna Korvin-Krukovskaya, indrømmede Dostojevskij: "Anna Vasilievna er en af ​​de bedste kvinder, jeg har mødt i mit liv. Hun er ekstremt intelligent, udviklet, litterært uddannet, og hun har et smukt, venligt hjerte. Dette er en pige med høje moralske kvaliteter; men hendes tro er diametralt modsat min, og hun kan ikke give efter for dem, hun er for ligetil. Det er usandsynligt, at vores ægteskab derfor kunne være lykkeligt ” [6] . Anna sagde på sin side: ”Han har brug for en kone, der slet ikke ligner mig. Hans kone burde hellige sig ham, give hele sit liv til ham, kun tænke på ham. Men jeg kan ikke gøre det, jeg vil selv leve!" [7] Ikke desto mindre opretholdt Anna og Dostojevskij altid venskabelige forbindelser. Der er en opfattelse af, at Anna blev prototypen på karakteren af ​​Aglaya Yepanchina i romanen " Idioten " [8] .

Ægteskab. Sociale og litterære aktiviteter

I 1866 rejste Anna Korvin-Krukovskaya til udlandet. I Genève studerede hun medicin og bevægede sig i kredse af radikale emigranter. En af dem var Victor Jaclar , en medicinstuderende udvist fra Frankrig for hans involvering i revolutionære Blanquist- komplotter. I 1867 gifter Anna sig med ham. Begge støder op til den revolutionære anarkistiske bevægelse Mikhail Bakunin , men det forhindrer dem ikke i at forblive på venskabelig fod med Karl Marx , Bakunins vigtigste modstander. Anna og hendes mand går ind i Den Første Internationale , organiseret under ledelse af Marx : Anna i den russiske sektion, hendes mand Victor i den franske.

Aflejringen af ​​Napoleon III i 1870 gør det muligt for Victor Jaclard at vende tilbage til Frankrig, og Anne følger ham. Sammen med sin mand deltager hun aktivt i Pariserkommunen i 1871. Hun er medlem af Montmartres årvågenhedskomité og udvalget, der fører tilsyn med pigers uddannelse. Han deltager aktivt i at organisere fødevareforsyningen i det belejrede Paris . Hun grundlagde magasinet "La sociale", hvor hendes artikler udgives. Han fungerer som en af ​​repræsentanterne for den russiske sektion af Internationalen, sidder i udvalget for kvinders rettigheder. Anna var overbevist om, at kvinders rettigheder kun kunne opnås gennem en fælles kamp mod kapitalismen. Han arbejder tæt sammen med andre førende revolutionære feminister i Pariserkommunen, især med André Leo og med landsmanden Elizaveta Dmitrieva . Det er en del af Women's Union, som gik ind for ligeløn for kvinder, gav kvinder stemmeret, bekæmpelse af vold i hjemmet og lukning af bordeller i Paris.

Efter Pariserkommunens nederlag blev Anna og hendes mand arresteret. Han blev dømt til døden, og hun blev idømt livsvarigt fængsel i Ny Kaledonien . Men i oktober 1871 lykkedes det dem at flygte fra fængslet med bistand fra Annas far og bror. Gennem Schweiz tog de til London , hvor de boede i Karl Marx' hus, som på det tidspunkt allerede kendte russisk og var stærkt interesseret i den revolutionære bevægelse i Rusland. Anna begyndte, men blev ikke færdig med at oversætte første bind af Kapitalen af ​​Marx. Marx var også med til at arrangere Annas rejse til Heidelberg for hendes studier.

I 1874 vendte Anna og hendes mand tilbage til Rusland. Hendes mand Victor underviste i fransk, og Anna var hovedsageligt engageret i journalistik og oversættelser. Hun blev udgivet i oppositionspublikationer som Delo og Slovo. Anna fornyede venskabelige forbindelser med Dostojevskij. Hverken Annas tidligere afvisning af rollen som brud eller politiske uenigheder forhindrede regelmæssige og venskabelige forbindelser mellem dem. Med jævne mellemrum hjalp hun Dostojevskij med oversættelser til fransk, som hun talte flydende.

Anna fornyede også kontakter i revolutionære kredse. Hun var bekendt med populisterne fra "going to the people"-bevægelsen i 1870'erne og med revolutionære fra den radikale Narodnaya Volya- organisation. I 1881 udførte sidstnævnte et forsøg på zar Alexander II's liv, men de efterfølgende undertrykkelser påvirkede ikke Anna, da hun og hendes mand året før var vendt tilbage til Frankrig under en amnesti.

Efterfølgende besøgte de ofte Rusland på forretningsrejse. I marts 1887, efter mordforsøget på zar Alexander III , modtog Annas mand, som en radikal journalist, en ordre fra den russiske regering om at forlade landet inden for tre dage. Anna var på det tidspunkt alvorligt syg, og det var svært at blive klar til rejsen på så kort tid. Gennem A. G. Dostojevskajas forbøn blev terminen forlænget, og Anna og hendes mand rejste til Paris i slutningen af ​​maj 1887, hvor Anna Korvin-Krukovskaja hurtigt døde efter en alvorlig operation [9] .

I litteratur

Hun ejer flere historier under pseudonymet O. Yu-v og A. Korvin: "Søvn", "Mikhail" ("Epoke", 1864), "Notes of a Spiritualist", "Paramedic" ("Northern Messenger", 1886 -1887). Sammen med sin mand udgav hun (under navnet V. Jaclard-Corvin) den udbredte og dygtigt kompilerede "Fransk læser for mellem- og gymnasieskolerne" ("Chrestomathie française pour les classes moyennes et les classes supérieures", Skt. Petersborg, 1877-1878).

Der er en masse interessante oplysninger om hendes pigeagtige nære bekendtskab med Dostojevskij og generelt om den tidlige tid af hendes liv i " Memories of Childhood " af hendes berømte søster, S.V. Kovalevskaya (" Bulletin of Europe ", 1890 ).

Familie (bemærkelsesværdige medlemmer)

Noter

  1. ↑ 1 2 Russiske forfattere 1800-1917: Biografisk ordbog / udg. P. A. Nikolaev - M . : 1994. - T. 3: K-M. — 592 s.
  2. ↑ 1 2 Korvin-Krukovskaya Anna Vasilievna // Great Soviet Encyclopedia : [i 30 bind] / ed. A. M. Prokhorov - 3. udg. — M .: Soviet Encyclopedia , 1969.
  3. ↑ Kovalevskaya, 1974 , Childhood Memories, s. 13.
  4. ↑ Kovalevskaya, 1974 , Childhood Memories, s. 12.
  5. ↑ Kovalevskaya, 1974 , Childhood Memories, s. 27.
  6. ↑ Korvin-Krukovskaya Anna Vasilievna . // Fedor Mikhailovich Dostojevskij. Antologi om liv og kreativitet. - F. M. Dostojevskijs svar på spørgsmålet om hans anden hustru Anna Grigoryevna, hvorfor hans bryllup med Korvin-Krukovskaya ikke fandt sted .. Dato for adgang: 10. januar 2017. Arkiveret den 31. december 2016.
  7. ↑ Korvin-Krukovskaya Anna Vasilievna . // Fedor Mikhailovich Dostojevskij. Antologi om liv og kreativitet. — Ord talt af Anna Korvin-Krukovskaya til sin søster, Sofya.. Hentet 10. januar 2017. Arkiveret 31. december 2016.
  8. ↑ Wikipedia. Anne Jaclard
  9. ↑ Korvin-Krukovskaya Anna Vasilievna . // Fedor Mikhailovich Dostojevskij. Antologi om liv og kreativitet. - I første omgang blev ordren om at forlade Rusland inden for tre dage modtaget den 23. marts 1887. Efter begæringen af ​​enken efter F. M. Dostojevskij blev perioden forlænget, og Anna og Victor Jaclar forlod Rusland den 29. maj 1887. Adgangsdato : 10. januar 2017. Arkiveret 31. december 2016.
  10. ↑ Det er kendt, at M. I. Semevsky den 16. januar 1863 bejler til hende , men to måneder senere modtog han "et afgørende afslag fra forældrene og et forbud mod at besøge huset."

Litteratur

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
  • Brockhaus og Efron
  • Russisk biografisk
I bibliografiske kataloger