"Kommunisterne fangede drengen" ("Kommunisterne fangede drengen") er en parodisang kendt siden sovjettiden på digte af Nikolai Nikolaevich Williams , som vandt særlig popularitet i disse års dissidentekredse .
Forfatterens version af digtet, skrevet af Nikolai Williams, blev først udgivet i 1980'erne i det parisiske magasin " Continent ", men det blev sat i musik længe før det - i det mindste vides det med sikkerhed, at det blev fremført efter motivet af den franske "La Marseillaise" og marchen "Farvel Slav" .
Sangen blev alment kendt allerede i den postsovjetiske æra takket være den russiske rockmusiker Boris Grebenshchikov , som spillede den ved flere af hans koncerter (startende i 1991, herunder ved en koncert i Moskva Kremls Kongrespalads den 26. januar 1992 , hvor Grebenshchikov begyndte med denne sangopførelse). Også med Akvarielederens lette hånd begynder sangen nu oftest med ordene "Kommunisterne fangede drengen ..."
I begyndelsen af 1970'erne begyndte USSR-myndighederne aktivt pres på aktivisterne i Chronicle of Current Events , en menneskerettighedsbulletin offentliggjort i samizdat . Menneskerettighedsaktivister blev gentagne gange indkaldt til afhøring af KGB. Mange af dem, efter at have indvilget i at samarbejde med efterforskningen, vidnede mod deres kammerater og afslørede kanalerne til at sende samizdat til Vesten. Redaktøren af Chronicle of Current Events Anatoly Yakobson , der stod over for valget mellem "emigration eller fængsel", blev tvunget til at emigrere til Israel i 1973 . Udgivelsen af nyhedsbrevet er suspenderet. Stemningen var dæmpet.
Samizdat-aktivister forsøgte dog ikke at miste deres sans for humor. En af vinterdagene gik Nikolai Williams udenfor for at tage skraldespanden frem, og da han kom tilbage, uden at tage sine snedækkede støvler af, gik han direkte ind i lokalet og læste for sin kone Lyudmila Alekseeva et digt, han lige havde sammensat om dagens emne - "Kommunisterne fangede knægten." [en]
Der er mindst 3 flere varianter af ordene i denne sang med forskellige navne i henhold til 1. linje i digtet, samt en oversættelse til hebraisk [2] . En version af sangen er givet i V. Aksyonovs bog "Sig rosiner".