Kemin

Mammadveli Kemin
Mammetweli Kemine

Navn ved fødslen	Mammadveli
Fødselsdato	1770( 1770 )
Fødselssted	Serakhs nu Akhal velayat , Turkmenistan
Dødsdato	1840( 1840 )
Statsborgerskab (borgerskab)	Turkmenistan
Beskæftigelse	Turkmensk digter
Arbejder hos Wikisource

Kemine ( Turkm. Kemine ), rigtige navn Mamedveli ( Turkm. Mämmetweli ), (ca. 1770-1840) - Turkmensk digter , mester i poetisk satire , hvis arbejde bidrog til udvælgelsen af satire som en separat genre af turkmensk litteratur [1] .

Biografi

Kemine (rigtige navn Mammadveli) blev født i Serakhs omkring 1770. Han blev uddannet ved en islamisk madrasah i Bukhara . I løbet af sin levetid var han et meget beskedent menneske, for hvilket han fik det populære øgenavn Kemine (beskeden, forsømt) [2] , som senere blev hans kreative pseudonym.

Kreativitet

Kemine er en digter-satiriker, hvis arbejde bidrog til udviklingen af satire til en selvstændig litterær genre, der styrkede det sociale indhold i turkmensk litteratur. I sin satiriske poesi skildrer digteren sandfærdigt og præcist samfundets sociale modsætninger, afslører lasterne fra den monarkiske elite, gejstligheden, og beskytter de fattiges interesser. Alt dette kan ses i hans værker som - "Poor Man", "Poverty", "Pels Coat", "Møgbille", "Min Kazi" og andre [1] .

godt

Det er godt at leve i verden i et langt århundrede,
og også at leve lidt godt.
Vil dit hjerte, mand, være
godt ved den sidste tærskel?

En ignorant vil indsætte en skæv ædelsten i ringen;
For høje gerninger er skurken ligeglad;
Langt fra vore sorger og trængsler er den
hurtigfodede frie dåhjort god.

Her klamrer en tøs sig til forbipasserende i mørket;
Hun har et brød i tankerne.
Det er godt ikke at nærme sig hendes filt,
Og det er godt at gå den anden vej.

Hvor er du, visnende rose, og sover i græsset?
Kemine stoler ikke på onde rygter.
Han råder enken til at gifte sig, -
Er det godt for hende at være for streng?

oversættelse af A. Tarkovsky [2]

Ud over de rent satiriske skabte Kemine didaktiske og kærlighedslyriske poetiske værker, men satiriske motiver kan spores i dem. De lyriske helte fra Kemine er kendetegnet ved munterhed, humor og optimisme [1] .

Ud over poesi arbejdede Kemine også i en sådan genre som en anekdote. Kemines anekdoter er meget populære blandt turkmenere selv i dag. Takket være sine anekdoter kom Kemine - som et poetisk billede - selv ind i den mundtlige folkekunst og blev helten i mundtlige folkehistorier - som Khoja Nasreddin eller Aldar-Kose [2] [1] .

Kemine sov i en tom vogn, da en tyv klatrede op til ham og begyndte at fumle i mørket og lede efter mad. Kemine vågnede og grinede højt og sagde:

- Nå, du er en dårlig dreng! Jeg kan ikke finde noget her om dagen, og du kom og ledte efter det om natten [2]

Der er endda børneeventyr, hvor hovedpersonen er Kemine (f.eks. "Wise Kemine and Greedy Buy") [3] .

Kemines litterære arv

Omkring 40 poetiske værker af Kemine har overlevet den dag i dag - næsten alle i mundtlig præsentation [4] . Det var i denne form, de første gang blev udgivet i flere bøger i sovjettiden - både på turkmensk og på russisk. Deres oversættelse fra turkmensk til russisk blev lavet af Arsenij Tarkovskij [2] .

Kemine i kultur

Under Anden Verdenskrig iscenesatte dramatikeren Bazar Amanov komedien "Kemine" [1] på scenen i det turkmenske statsdramatater .
I 1947 iscenesatte det turkmenske statsopera- og balletteater den første turkmenske komiske opera "Kemine og Kazy" (musik - Adrian Shaposhnikov og Veli Mukhatov , libretto - K. Burunov , Joseph Keller ) [1] . Folkemelodi blev meget brugt i operaen, såvel som de musikalske temaer i turkmenske folkesange: "Agam Seni" (Sang om en bror), "Aga Begler" (Venner, kammerater), "Lyale" (populær pigesang) [ 1] .
I 1992 udgav det turkmenske nationale filmstudie "YLKHAM" (tidligere studie "Turkmenfilm") den historiske og biografiske spillefilm " Kemine " (instruktør - Orazmurad Gummadov ; manuskriptforfattere - Bayram Abdullayev , Orazmurad Gummadov), hvor forfatterne tilbyder deres eget version af sit liv. Filmen blev tildelt juryprisen (med ordlyden "For bevarelse af nationale traditioner inden for filmkunst") ved den internationale filmfestival "Silver Crescent-92", afholdt i byen Ashgabat ( Turkmenistan ) i 1992 [5 ] .

Udgaver af Kemines værker

Sailanan Eserler, Ashgabat, 1959 (Turkmen.)
Kemin. Poems., M., 1968 (russisk)
Kemin. Souvenirudgave (til 200 års jubilæet). Kunstner V. M. Kogdin. Printer B. Guryanov. Ashgabat, 1971. (russisk)

Erindringer om Kemin

Mary Drama Theatre opkaldt efter Kemine (Mary).
Næsten alle større byer i Turkmenistan har en gade opkaldt efter Kemine.
I mange store byer i republikken er der rejst monumenter for digteren - de blev åbnet både i sovjettiden og på nuværende tidspunkt - efter at Turkmenistan fik uafhængighed i 1991. Senest (i 2010) blev et monument over Kemin afsløret i Ashgabat på " Inspirationens Alley ".
I 2003 udstedte Turkmenistans centralbank en 500 - manat erindringsmønt , støbt af sølv 925 (vægten af mønten er 28,28 g), dedikeret til Kemin. Mønten blev udstedt i serien "Outstanding Poets and Writers of Turkmenistan".

Noter

↑ 1 2 3 4 5 6 7 Turkmenske Socialistiske Sovjetrepublik. Encyklopædisk opslagsbog. Ashgabat. 1984. 658 sider.
↑ 1 2 3 4 5 Simurg. Library of Classical Turkic Poetry Arkiveret 15. maj 2008 på Wayback Machine , Kemine-sektionen
↑ Kloge Kemine og grådige køb (utilgængeligt link) - Tales on SkazOff.Ru
↑ Kemine // Great Soviet Encyclopedia : [i 30 bind] / kap. udg. A. M. Prokhorov . - 3. udg. - M . : Sovjetisk encyklopædi, 1969-1978. , elektronisk version på webstedet Academic.ru
↑ [dic.academic.ru/dic.nsf/enc_cinema/8311/KEMINE Om filmen "Kemine"], biografleksikon på hjemmesiden Academic.ru