Kappel mælkesuppe (også Kappel mælkesuppe ; tysk Kappeler Milchsuppe ) er en symbolsk begivenhed i schweizisk historie : fælles madlavning i 1529 nær Kappel under den første Kappel-krig mælkesuppe af soldaterne fra to modsatrettede hære, som personificerer deres forsoning.
I det 16. århundrede blussede religionskrige op i Europa . Schweiz, som på det tidspunkt var en sammenslutning af 13 kantonstater, undgik ikke denne skæbne . Fjendtlige forhold mellem schweiziske katolikker og protestantiske tilhængere af Ulrich Zwingli blev mere og mere forværret. I 1529 gik protestantiske Zürich og Bern i krig mod de katolske, centrale "skovkantoner" Zug , Uri , Schwyz og Unterwalden . En brodermorderkrig kunne have været forhindret gennem formidling af neutrale byer [1] [2] .
Mødet mellem de to hære fandt sted nær byen Kappel an der Albis på grænsen mellem Zürich og Zug. Mens lederne forhandlede en mulig våbenhvile, begyndte trætte, sultne soldater at kommunikere med hinanden. Det viste sig, at Zürichs soldater havde en overflod af brød og salt, og soldaterne fra Zug havde mælk. Ifølge legenden placerede soldaterne fra de to hære en stor kedel i midten af feltet, tilberedte mælkesuppe med brød sammen og begyndte at spise. På dette tidspunkt lykkedes det lederne at finde et kompromis: under Kappel-traktaten fik hver kanton ret til at vælge en kirke efter eget skøn. Elitens intentioner faldt således sammen med almindelige borgeres ønsker. Den første Kappel-krig endte uden sammenstød.
Kappel mælkesuppe serveres stadig til minde om denne begivenhed, når striden kan afgøres gennem forhandlinger. Dette blev for eksempel gjort af den schweiziske forbundsråd Pascal Couchepin ved afslutningen af striden om kulturejendommen St. Gallen i 2006 [3]
Som en grøntsagsgryderet i Holland er Kappel mælkesuppe en slags symbol på schweizisk enhed. I nærheden af landsbyen Ebertswil i distriktet Affoltern er der en monumentsten (Milchsuppenstein) til minde om fremstillingen af suppe i 1529.