Élysée-traktaten | |
---|---|
Underskrivelse af Élysée-traktaten | |
dato for underskrift | 22. januar 1963 |
Sted for underskrift | Élysée Palace , Frankrig |
underskrevet | Frankrig |
Fester | Charles de Gaulle , Konrad Adenauer |
Sprog | fransk , tysk |
Mediefiler på Wikimedia Commons | |
![]() |
Elysee-traktaten ( tysk : Élysée-Vertrag , fransk : Traité de l'Élysée ) er en venskabstraktat mellem Frankrig og Tyskland , underskrevet af præsident Charles de Gaulle og kansler Konrad Adenauer den 22. januar 1963 i Elysee-paladset i Paris . Med underskrivelsen af denne traktat lagde Tyskland og Frankrig et nyt grundlag for et forhold, der afsluttede århundreders rivalisering [1] .
De personlige bånd mellem de to statsmænd spillede en afgørende rolle i dannelsen af det fransk-tyske venskab. Det første møde fandt sted i Charles de Gaulles private hjem i Colombes-les-Deux-Églises ( Haut- Marne ) i september 1958. Siden da er de gode forbindelser, som den tyske forbundskansler Adenauer og den franske præsident de Gaulle har opretholdt, blevet motoren i det bilaterale samarbejde. Præsident de Gaulle var styret af hovedmotivet i den franske politik over for Tyskland, som han udviklede i 1943 i efterkrigsplanen: Under alle omstændigheder måtte den angelsaksiske verden forhindres i at forene sig med Tyskland på bekostning af Frankrig . Hans holdning blev tydeliggjort i sætningen: "I århundreder har englænderne forsøgt at forhindre tilnærmelsen af gallere og tyskere. I dag er det amerikanerne” [2] .
Traktaten bekræfter det tillids- og venskabsforhold, der blev etableret mellem de tidligere "arvefjender", blot ti år efter starten på den forsoning, som blev indledt af Schuman-erklæringen fra 1950 og præget af oprettelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1951) ) og Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (1957). Dermed begravede han endelig den mørke periode af historien, der kostede millioner af franske og tyske soldater livet ( fransk-preussisk krig , 1. verdenskrig og 2. verdenskrig ). Denne traktat indeholder de grundlæggende bestemmelser i Fouche-planen (1961), som mislykkedes, men som også var begrænset til kun to lande [3] .
To uger efter underskrivelsen af kontrakten sendte Sovjetunionen en protestnotat til Tysklands og Frankrigs regeringer. Den føderale regering reagerede, men Sovjetunionen protesterede igen efter ratificeringen af traktaten af Forbundsdagen og gentog argumenterne i den første protestnote [4] . Blot to måneder efter underskrivelsen af venskabstraktaten mellem Frankrig og Tyskland opstod en ny polemik. Præsident de Gaulle ønskede, at traktaten skulle tvinge Vesttyskland til at tage afstand og til sidst tage afstand fra sin amerikanske partner. Han betragtede Vesttyskland (og andre medlemslande i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab) som Washingtons vasaller. Traktaten var bemærkelsesværdig ved, at den ikke nævnte USA, Storbritannien , NATO eller den almindelige overenskomst om told og handel (GATT) [5] [6] .
Hovedafhandlingen er baseret på tilnærmelsen af befolkningerne i de to lande. Det var vigtigt for de to underskrivere, at denne aftale ikke kun blev accepteret af statsoverhovederne, men at borgerne i de to lande selv kom tættere på hinanden. Målet var sat, at den tyske og franske ungdom skulle rettes mod et langsigtet lovende samarbejde, samtidig med at der blev lagt vægt på at lære sproget, samt på ækvivalens (gensidig anerkendelse) af eksamensbeviser. Det fransk-tyske ungdomskontor (OFAJ eller DFJW), fransk-tyske gymnasier blev grundlagt, og der blev organiseret internationale elevudvekslinger mellem de to lande. Alt dette er en direkte konsekvens af underskrivelsen af traktaten. Siden da er mange byer, skoler, franske og tyske regioner blevet søsterbyer.
Originalt dokument med underskrifter
Skulptur, der forestiller Konrad Adenauer og Charles de Gaulle, der giver hånd
Tysk-fransk gymnasieskole i Freiburg, grundlagt takket være underskrivelsen af en aftale
Tysk frimærke til minde om tiårsdagen for Élysée-traktaten
Tysk frimærke til minde om 25-årsdagen for Élysée-traktaten
Tysk frimærke (designet af Tommy Ungerer ), fællesudgivelse med Frankrig, til minde om 40-året for underskrivelsen af den fransk-tyske samarbejdstraktat
![]() | |
---|---|
I bibliografiske kataloger |