European Broadcasting Union

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 4. juli 2021; checks kræver 40 redigeringer .
European Broadcasting Union
engelsk  European Broadcasting
Union  Union Europeenne de Radio-Television
     Lande med en eller flere aktive medlemsvirksomheder     Lande uden aktive, men associerede medlemsvirksomheder
Medlemskab 70 medlemsorganisationer
Hovedkvarter Genève , Schweiz 
Organisationstype International organisation
officielle sprog engelsk , fransk
Ledere
Præsidenten Delfin Ernot [1]
direktør Noel Curran
Grundlag
Grundlag 12. februar 1950
Internet side ebu.ch
 Mediefiler på Wikimedia Commons

European Broadcasting Union , EBU ( Engelsk  European Broadcasting Union , EBU ; French  Union Européenne de Radio-Télévision , UER ) er en organisation af offentlige radio- og tv-selskaber , oprettet den 12. februar 1950, den største sammenslutning af nationale radio- og tv-organisationer i verden. Fra 2015 har organisationen 73 aktive medlemsorganisationer fra 56 lande [2] og 34 associerede medlemmer fra yderligere 20 lande [3] .

EBU driver Eurovision (siden 1954) og Euroradio (siden 1989) tv-programmer og audiovisuelt indholdsudvekslingssystem . Hvert år udfører Eurovision-systemet mere end 15 tusinde tv-udsendelser, herunder sådanne store begivenheder som Pavens Urbi et orbi , Siena Palio , Golden Rose -festivalen , San Remo-festivalen , Wiener Philharmonikernes nytårskoncert Orkester .

EBU er også arrangør af Eurovision Song Contest (siden 1956), Junior Eurovision , Dance Eurovision og en række andre konkurrencer med navnet Eurovision. EBU er ejer af al intellektuel ejendom, der produceres i konkurrencerne.

Beskrivelse

EBU blev oprettet den 12. februar 1950 af 21 europæiske statsorganisationer og 2 private tv- og radioselskaber (CLR Luxembourg og Radio Monte Carlo Monaco) i Middelhavsregionen ved en konference i feriebyen Torquay , Devon , Storbritannien .

Under afskaffelsen af ​​det statslige monopol på udsendelser var EBU vært for de mest indflydelsesrige private tv-selskaber - britiske ITV i 1959, French Canal + i 1984, dansk TV2 i 1990, norsk TV2 i 1992, finske MTV i 1993 og svensk TV4 i 2004, desuden i 1975 og 1998 henholdsvis Cadena SER og Radio COPE blev optaget i EBU af de private radioselskaber i Spanien, hvor statsmonopolet på tv- og radioudsendelser ikke blev indført, og i 1978 blev det fransktalende private radioselskab Europe 1, beliggende på den tyske delstat Saarlands territorium.

I 1993, efter selvopløsningen af ​​OIRT , Ostankino [4] , All-Russian State Television and Radio Broadcasting Company [4] , State Television and Radio Broadcasting Company of Ukraine , RTN , State Radio and Television of the Republic of Hviderusland , polsk , tjekkisk , slovakisk , ungarsk , rumænsk , lettisk , estisk , bulgarsk nationalt tv blev optaget i EBU ; Polsk , tjekkisk , slovakisk , ungarsk , rumænsk , lettisk , estisk , bulgarsk national radio , litauisk radio og tv .

Historie

Optakt til Te Deum (2:43)
Siden 1954 er optakten blevet valgt som temasang for EBU og er nu Charpentiers mest berømte værk blandt den brede offentlighed.
Hjælp til afspilning

Kroningen af ​​Elizabeth II den 2. juni 1953 var den første direkte udsendelse, der blev sendt samtidigt i Storbritannien, Frankrig, Belgien, Vesttyskland, Danmark og Holland, en af ​​EBU's tidlige succeser.

Efter genopdagelsen af ​​Marc Antoine Charpentiers polyfone Te Deum -motet, blev det instrumentale præludium Marche en rondeau valgt i 1954 som temasang forud for European Broadcasting Union-udsendelser.

Den 6. juni 1954 blev den officielle dato for oprettelsen af ​​Eurovision-tv-programudvekslingssystemet [5] , da den første direkte udsendelse fra Montreux , Schweiz fra påskeliljefestivalen [6] fandt sted i dets regi .

I 1956 blev Eurovision Song Contest afholdt for første gang . Siden 1966 har EBU arrangeret konkurrencen Let the Peoples Sing . Det paneuropæiske show "Games Without Borders" , hvis idé blev udtrykt af Charles de Gaulle , udkom i 1965-1999.

I 1982 lancerede EBU Eurovision for unge musikere

I 1989 blev Euroradio-udvekslingssystemet lanceret.

Siden 1985 har Eurovision for unge dansere været afholdt , siden 2003 - Junior Eurovision , siden 2007 - Dance Eurovision .

I 2010 lancerede EBU Eurovision Magic Circus Show . Den 22. juli 2017 lancerer EBU et nyt show Eurovision Choir of the Year i Letland . I 2018 planlægger forbundet at organisere og udsende europæiske sportsmesterskaber fra Glasgow og Berlin.

Ledelse

Det øverste organ er generalforsamlingen ( L'Assemblée générale ), der består af repræsentanter for medlemsorganisationer; mellem generalforsamlingerne et forretningsudvalg ( Le Conseil exécutif ) [1] , valgt af generalforsamlingen. De højeste embedsmænd er præsidenten ( præsident ) og generaldirektøren (generaldirektør ) . Hovedkontoret ligger i Genève .

Medlemmer af EBU

Fra 2015 har organisationen 73 medlemsorganisationer fra 56 lande i Europa , Nordafrika og Mellemøsten [2] .

Aktive medlemmer af EBU er medlemmer af organisationen, som opfylder alle de tekniske kriterier for fuldt medlemskab og er beliggende i staterne i det europæiske radio- og tv-område (EBU) eller i Europarådets medlemslande [7] . I 2007 blev definitionen af ​​EMA ændret til eksplicit at omfatte Armenien, Aserbajdsjan og Georgien, som tidligere lå uden for EØS' grænser. Et land, der er helt uden for ØMU'en, kan opfylde betingelserne for medlemskab af Europarådet; ved indrejsen kan dets tv-organisationer således ansøge om fuldt medlemskab i EBU (i øjeblikket er det Kasakhstan ).

Den 30. juni 2021 blev Belteleradiocompany udelukket fra EBU-medlemmerne [8] .

Den 26. februar 2022 annoncerede VGTRK , Channel One og Radiodom Ostankino deres udtræden af ​​medlemskabet af European Broadcasting Union som svar på Ruslands udelukkelse fra Eurovision 2022 [9] .

Land Broadcasting organisation [10] Forkortelse År
 Østrig Osterreichischer Rundfunk ORF 1953
 Aserbajdsjan İctimai ITV 2007
 Albanien Radiotelevizioni Shqiptar RTSH 1999
 Andorra Radio i Televisió d'Andorra, SA RTVA 1999
 Algeriet Etablissement Public Television Algerienne EPTV 1970
Etablissement Public de Radiodiffusion Sonore EPRS 
Telediffusion d'Algerie TDA
 Armenien Offentligt tv og radio Armenien: AMPTV 2005
 Belgien Vlaamse Radio en Televisieomroep VRT 1950
Radio-tv Belge de la Communauté RTBF
 Bosnien-Hercegovina Javna Radio Televizijska betjener Bosnie i Hercegovine BHRT 1993
 Bulgarien Bulgarsk nationalt tv BNT 1993
Bulgarsk National Radio BNR
 Vatikanet Radio Vatikanet R.V. 1950
 Storbritanien British Broadcasting Corporation BBC 1950
United Kingdom Independent Broadcasting:
  • ITV Anglia TV
  • ITV Border Television
  • ITV centralt fjernsyn
  • Kanal tv
  • ITV Granada fjernsyn
  • STV Central
  • ITV Wales TV
  • ITV West Television
  • ITV London Television
  • ITV Meridian TV
  • STV Nord
  • ITV Tyne Tees fjernsyn
  • UTV begrænset
  • ITV Westcountry Television
  • ITV Yorkshire Television
  • Kanal 4
  • Sianel 4 Cymru
 UKIB 1960
 Ungarn Ungarsk mediegruppe: HMG 2014
 Tyskland Arbeitsgemeinschaft der öffentlich-rechtlichen Rundfunkanstalten der Bundesrepublik Deutschland (ARD) : ARD  1952
Zweites Deutsches Fernsehen ZDF 1963
Deutschland Radio DR 1952
 Grækenland Hellenic Broadcasting Corporation ERT  2015
 Georgien Georgian Public Broadcaster GPB 2005
 Danmark DR DR 1950
TV2/Danmark DK/TV2 1989
 Egypten National Mediemyndighed NMA 1985
 Israel Israel Public Broadcasting Corporation* (midlertidigt medlemskab) IPBC
 Jordan Jordan Radio and Television Corporation JRTV 1970
 Irland Raidió Teilefís Éireann RTE 1950
TG4 TG4 2007
 Island Rikisutvarpid RUV 1956
 Spanien Radio-tv Española RTVE  1955
Sociedad Española de Radiodifusion SER 1982
Radio Popular SA COPE COPE  1998
 Italien Radiotelevisione Italiana RAI 1950
 Cypern Cypern Broadcasting Corporation CYBC 1969
 Letland lettisk radio LR 1993
Latvijas Televizija LT
 Libanon Tele-Liban TL 1980
 Libyen Libyens nationale kanal LNC  1974
 Litauen Lietuvos Radijas ir Televizija LRT 1993
 Luxembourg CLT Multi Media CLT 1950
Établissement de Radiodiffusion Socioculturelle du GrandDuché de Luxembour ERSL
 Malta Public Broadcasting Services Ltd. PBS 1970
Marokko Société Nationale de Radio Television SNRT 1950
 Moldova Teleradio-Moldova TRM  1993
 Monaco Groupement de Radiodiffusion monegasque:
  • Radio Monte-Carlo
  • Tele Monte-Carlo
  • Monaco Mediediffusion
 GRMC 1950
 Holland Nederlandse Publieke Omroep:
  • Vereniging AVROTROS
  • Omroepverening BNN-VARA
  • Vereniging De Evangelische Omroep (EO)
  • Omroep MAX
  • Vereniging KRO-NCRV
  • Nederlandse Omroep Stichting (NOS)
  • NTR
  • Omroepverening VPRO
 NPO 1950
 Norge Norsk Rikskringcasting NRK 1950
TV 2 AS NO/TV2  1993
 Polen Polsk radio og Telewizja: PRT 1993
 Portugal Rádio og Televisão de Portugal RTP 1950
 Rumænien Societatea Romana de Radiodifuziune ROR 1993
Societatea Romana de Televiziune RO/TVR
 San Marino San Marino RTV SMRTV 1995
 Nordmakedonien MKRTV MKRTV 1993
 Serbien Radio-tv Serbien RTS 2006
 Slovakiet Rozhlas a TV Slovenska RTVS  1993
 Slovenien Radiotelevizija Slovenien RTVSLO  1993
 Tunesien Radio tunisienne og tv tunisienne:
  • Radio tunisienne
  • Fjernsyn tunisienne
 RTTT 1950
 Kalkun Türkiye Radyo-Televizyon Kurumu TRT  1950
 Ukraine Public Broadcasting Company of Ukraine UA:PBC 1993
 Finland Oy Yleisradio Ab YLE 1950
MTV Oy FI/MTV 1993
 Frankrig Groupement des Radiodiffuseurs français de l'UER: GRF 1950
Europa 1 E1  1978
 Kroatien Hrvatska Radiotelevizija HRT 1993
 Montenegro Radiotelevizija Crne Gore RTCG 2006
 tjekkisk Cesky Rozhlas CR 1994
Ceska Televize CT
 Schweiz SRG SSR SRG SSR 1950
 Sverige Sveriges Television og Radio Group: STR 1950
TV4 SE/TV4 2004
 Estland Eesti Rahvusringhääling ERR 1993
Land Associerede medlemmer [11] Forkortelse År
 Australien Australian Broadcasting Corporation ABC 1950
gratis tv australien  Ledig 1962
Special Broadcasting Service Corporation SBS 1979
 Bangladesh National Broadcasting Authority i Bangladesh NBAB 1974
 Brasilien Radiokultur RC  2012
 Hong Kong Radio TV Hong Kong RTHK  1983
 Georgien Rustavi 2 R.B. 2003
Teleimedi TEMA 2004
 Indien Hele Indien Radio LUFT 1979
 Iran Islamisk Republik Iran Broadcasting IRIB 1969
 Kasakhstan Khabar agentur KA 2016
 Canada Canadian Broadcasting Corporation / Société RadioCanada CBC  1950
 Kina Kinas centrale fjernsyn CCTV 2010
Shanghai Media Group SMG  2016
 Cuba Instituto Cubano de Radio and Television ICRT 1992
 Mauritius Mauritius Broadcasting Corporation MBC 1980
 Malaysia Radio-tv Malaysia RTM 1970
 New Zealand Radio New Zealand  RNZ 1950
Television New Zealand Ltd. TVNZ
 Oman Offentlig Myndighed for Radio og TV EN DEL  1976
 Republikken Korea Koreansk udsendelsessystem KBS 1974
 Syrien Organisme de la Radio-Television Arabe Syrienne ORTAS 1978
 USA amerikanske offentlige medier APM  2004
Capital Cities / American Broadcasting Companies Inc. ABC 1959
CBS Corporation CBS 1956
National Public Radio NPR 1971
National Broadcasting Company Inc. NBC 1953
WFMT radionetværk  WFMT 1980
 Chile Corporación de Television de la Universidad Católica de Chile (Canal 13) UCCTV 1971
 Sydafrika South African Broadcasting Corporation SABC  1951
 Japan Nippon Hoso Kyokai NHK 1951
TBS Television Inc. TBS 2000
Tokyo FM Broadcasting Company TFM 1986
Land Godkendte medlemmer [12] Forkortelse År
 Spanien Catalunya Musica KAT
Cellnex Telecom CELLNEX 
 Nordmakedonien JP MRD JP MRD
 Rusland Russisk tv- og radionetværk RTRS
 Frankrig Arte ARTE
TV5 Monde TV5
euronews EURONEWS

Tidligere medlemmer

Land Broadcasting organisation Forkortelse flere år
 Hviderusland Belteleradioselskab BTRC 1993-2021
 Ungarn Duna Televizio DUNA 2013-2015
Magyar Radio HR 1993-2015
Magyarisk fjernsyn MTV 1993-2015
 Grækenland Ny hellensk radio, internet og tv NERIT 2014-2015
 Israel Israels Broadcasting Authority IBA 1957-2017
 Spanien Antena 3 radio A3R 1986-1993
 VSNLAD Libyan Jamahiriya Broadcasting Corporation LJBC 1974-2011
 Monaco

 Italien

telemontecarlo TMC 1981-2001
 Serbien og Montenegro Alliance of Public Radio and Television UJRT 2001-2006
 Slovakiet Slovenske rozhlas SRo 1993-2011
Slovensk tv STV 1993-2011
 Rusland Channel One Ostankino C1O 1994-1995
 Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakisk fjernsyn CST 1991-1992
 Jugoslavien Jugoslavisk radio-tv JRT 1950-1992

Suspenderede medlemmer

I overensstemmelse med paragraf 5.13 i EBU-charteret, i tilfælde af, at en hel eller associeret deltager på grund af ekstraordinære omstændigheder er i gang med omorganisering eller i en anden tilstand af strukturelle ændringer, er blevet erstattet eller er blevet helt/delvist erstattet af en anden organisation, eller ikke fuldt ud overholder betingelserne for deltagelse i EBU, kan direktionen efter eget skøn træffe en foreløbig beslutning, der tillader fortsættelse eller suspension af et sådant medlems medlemsstatus.

I tilfælde af suspension af medlemsstatus har en fuldgyldig eller associeret deltager under visse betingelser ikke stemmeret på EBU-møder, og hans forpligtelse til at betale kontingent og betale kontingent ophører midlertidigt. I suspensionsperioden udføres interaktion med EBU med hensyn til modtagelse af tjenester (for eksempel modtagelse af sports- eller informationsindhold) på kontraktbasis. Beslutningen om at suspendere er gyldig indtil næste session i EBU's generalforsamling, dog er forsamlingen bemyndiget til at forlænge suspenderingen af ​​deltageren i ethvert tidsrum, som anses for passende [13] .

I suspensionsperioden er deltagelse i EBU-begivenheder (f.eks. Eurovision Song Contest) ikke mulig [14] .

Land Broadcasting organisation Forkortelse Suspensionsperiode
 Hviderusland Belteleradioselskab BTRC 2021-2024 [15]
 Rusland Første kanal C1R siden 2022 [14]
"Ostankino Radio" RDO
VGTRK VGTRK

Begivenheder

Eurovision Song Contest

Junior Eurovision Song Contest

Eurovision Young Musicians

Eurovision Dance Contest

Eurovision Young Dancers

Eurovision Asia Song Contest

Se også

Noter

  1. ↑ 1 2 EBU's forretningsudvalg . Hentet 27. august 2021. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2021.
  2. ↑ 1 2 EBU aktive medlemmer . ebu.ch . EBU. Hentet 9. juni 2015. Arkiveret fra originalen 18. maj 2015.
  3. ↑ EBU associerede medlemmer . ebu.ch . EBU. Hentet 9. juni 2015. Arkiveret fra originalen 19. maj 2015.
  4. ↑ 1 2 Det var tilfældet. Som vist af Albertville-92 . Hentet 26. maj 2020. Arkiveret fra originalen 12. februar 2020.
  5. ↑ KG Jackson; GB Townsend. TV- og videoingeniørens opslagsbog  (ubestemt) . - Elsevier , 2014. - S. 21 -. — ISBN 978-1-4831-9375-5 .
  6. ↑ Horace Newcomb. Encyclopedia of Television  (ubestemt) . — Taylor & Francis , 2014. — s. 821—. — ISBN 978-1-135-19479-6 .
  7. ↑ Hvilke lande kan deltage i Eurovision? . Eurovision. Hentet 13. maj 2014. Arkiveret fra originalen 17. marts 2017.
  8. ↑ Belteleradio-kampagnen blev slukket fra den europæiske Vyashchalnaga Union  (hviderussisk) . European Radio for Belarus (30. juni 2021). Hentet 1. juli 2021. Arkiveret fra originalen 1. juli 2021.
  9. ↑ All-Russian State Television and Radio Broadcasting Company, Channel One og Ostankino Radio House forlader EBU . RIA Novosti (26. februar 2022). Hentet 26. februar 2022. Arkiveret fra originalen 26. februar 2022.
  10. ↑ MEDLEMMER (73) AF DEN EUROPÆISKE TV-SENDING UNION (56 LANDE)  // EBU. Arkiveret fra originalen den 6. september 2016.
  11. ↑ ASSOCIATED (33) I DEN EUROPÆISKE RADIO UNION (21 LANDE)  // EBU. Arkiveret fra originalen den 27. maj 2016.
  12. ↑ GODKENDTE DELTAGERE (7) AF DEN EUROPÆISKE RADIO-UNION  // EBU. Arkiveret fra originalen den 28. oktober 2021.
  13. ↑ STATUTTER for European Broadcasting Union december 2020 . Hentet 29. maj 2022. Arkiveret fra originalen 14. juni 2022.
  14. ↑ 12 Anthony Granger . European Broadcasting Union suspenderer formelt russiske tv-selskaber (engelsk)  ? . Eurovoix (29. maj 2022). Hentet 29. maj 2022. Arkiveret fra originalen 29. maj 2022.  
  15. ↑ Anthony Granger.  Hviderusland : BTRC afslører EBU-suspension, der er planlagt til at udløbe i 2024  ? . Eurovoix (27. august 2021). Hentet 29. maj 2022. Arkiveret fra originalen 27. august 2021.

Links

  Gå til Wikidata-elementet  I sociale netværk
Foto, video og lyd
Ordbøger og encyklopædier