Dumi

Dumi
lande Nepal
Regioner Khotang
Samlet antal talere 2.500 (2009)
Status på randen af ​​udryddelse [1]
Klassifikation
Kategori Eurasiens sprog

Sino-tibetansk familie

Tibeto-burmesisk underfamilie Kiranti filial Dumi
Sprogkoder
ISO 639-1
ISO 639-2
ISO 639-3 dus
WALS dmi
Atlas over verdens sprog i fare 437
Etnolog dus
ELCat 4113
IETF dus
Glottolog dumi1241

Dumi  er et sprog, der tales omkring floderne Tap og Rawa og deres sammenløb i Khotang-regionen (østlig region) i Nepal. Tilhører den kinesisk-tibetanske familie, Tibeto-Burman underfamilie, gren af ​​Kiranti (= østlige Himalaya-gren).

Dumi-sproget har flere dialekter:

Sociolingvistisk information

Dumi er sproget for den etniske gruppe Rai, som er præget af flersprogethed. Rai-folk taler Kiranti-sprog som Dumi, Sangpang, Chamling, Bantawa, Kulung, Yakha, Puma osv.

Dumi er inkluderet i Atlas of Endangered Languages ​​(United Nations Educational, Scientific and Cultural Organisation), næsten fuldstændig erstattet af det nepalesiske sprog. Allerede på tidspunktet for udgivelsen af ​​Grammar of Dumi (George van Driem, 1993), var 230-årige repræsentanter for rai ikke indfødte talere af dette sprog, 40-50-årige talte sproget ved hjælp af afkortet fonologi , 60-70-årige talte sproget godt og brugte det til kommunikation.

Arten af ​​grænsen mellem morfemer

Agglutination

mi:n-mɨl-kəy man-p-com Med mennesker.

Type af rollekodning i prædikation

Ergativ type

1. Agent med et transitivt verbum - ergativ Khi:bi-ʔa aŋ a-ka:ts-ə dog-erg og ms-bite-1s Hunden bed mig. 2. Patient med et transitivt verbum er en absolutiv (en absolutiv har en nulindikator). Ɨm-a iŋki khələ ŋə ham-ho:-ta he-erg vi(pi) alle EMPH MS-wake-1p-i Han vækkede os alle. 3. Agent med et intransitivt verbum er et absolutiv. Hammɨl khələ ŋə ham-ho:-ta De er alle EMPH 3pS-come-NPT-23S De vil alle komme. 4. Patient med et intransitivt verbum er et absolutivt Kaʔo:-bi kaŋkɨ haŋ-a flod-LOC vand tørt-23S Vandet i floden er tørret ud.

Type markering i navneordssætningen

Afhængighed

Abo-po ki:m-bi a-mo: hvem-gen hus-loc ms-stop I hvis hus boede du?

Sproget har også besiddende præfikser, der kan kombineres med genitiv markører:

<o:->, <a->, <ɨ>;

Besiddelse udtrykkes også ved at knytte et dobbelt- eller flertalspronomen til det tilsvarende navneord.

intsi-, antsɨ-, iŋki-, aŋkɨ-, antsi-, ani-, ɨmnɨ-.

1. Aŋa o:-ram siru. – Jeg tog et bad.

2. Intsiʔa intsi-ram siri. Vi(di) tog et bad.

3. Antsɨʔa antsɨ-ram sirɨ. Vi(de) tog et bad.

4. Iŋkiʔa iŋki-ram sirki. Vi(pi) tog et bad.

5. Aŋkɨʔa aŋkɨ-ram sirka. Vi(pe) tog et bad.

6. Ana a-ram asir. — I tog et bad.

7. Antsiʔa antsi-ram asiri. — Du(d) tog et bad.

8. Aniʔa ani-ram asirini. — Du(p) tog et bad.

9. Ɨmaɨ-ram herreɨ. – Han tog et bad.

10. Ɨmnɨʔa ɨmnɨ-ram sirsi. — De(d) tog et bad.

11. Hammɨlʔa ham-ram sirini. — De(p) tog et bad.

Markeringstype i prædikation

Dobbelt

Mor gorum-ʔa ɨm lukt-ɨ Det bull-erg han gore- 3sP/PT


Grad af ytringsfrihed for grammatiske betydninger

Syntetisk sprog

Grundlæggende ordrækkefølge

SOV

Ɨm-kəy myrerɨ dɨm-ɨ he-com vi(de) mødes-e Vi mødtes med ham.

Fonetik og fonologi

Vokaler

Dumi skelner mellem 5 lange fonemer (/i:, u:, e:, o:, a:/), 8 korte fonemer (/i, ɨ, u, e, o, œ, ə, a/) og 5 diftonger ( /e: y, əy, oy, o:ə, ai/).

Konsonanter

27 konsonanter, inklusive retroflex, approximanter, glottal stop.

Konsonanter modarbejdes af døvhed / stemmelighed, aspiration.

Funktioner

1. Det transitive verbum stemmer overens med både agenten og patienten.

2. Ergative og instrumentelle tilfælde er synkretiske.

Lu-ʔa thok-nɨ sten-inst bygge-inf Byg af sten.

3. Der skelnes mellem ental, dobbelt og flertal.

4. I første person ental og flertal skelnes inkluderende og eksklusive former for pronominer.

4. Veksling af verbumsstammer.

Kun vokaler, kun konsonanter eller begge kan veksle.

oŋ-nɨ - at komme ind

uŋ-tə - Jeg går ind

oŋ-kita - vi (pe) går ind

uŋ-a - han kom ind i
kop-nɨ - dække med halm

kuph-ɨ - vi (de) dækkede det med halm

kopt-u - jeg dækkede den med halm

Litteratur

  • van Driem, George. 1988. 'The verbal morphology of Dumi Rai simplicia', Linguistics of the Tibeto-Burman Area, 11 (1): 134-207.
  • van Driem, George. 1989. 'Reflekser af Tibeto-Burman *<-t> direktivsuffikset i Dumi Rai', s. 157-167 i David Bradley, Eugénie Henderson og Martine Mazaudon, red., Prosodic Analysis and Asian Linguistics: To Honor RK Sprigg. Canberra: Stillehavs-lingvistik.
  • van Driem, George. 1993. A Grammar of Dumi. Berlin: Mouton de Gruyter.

Noter

  1. UNESCOs røde sprogbog

Links

  • Etnolog [1]
  • WALS [2]
  • Atlas over truede sprog | FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur [3]