Dumi | |
---|---|
lande | Nepal |
Regioner | Khotang |
Samlet antal talere | 2.500 (2009) |
Status | på randen af udryddelse [1] |
Klassifikation | |
Kategori | Eurasiens sprog |
Tibeto-burmesisk underfamilie Kiranti filial Dumi | |
Sprogkoder | |
ISO 639-1 | — |
ISO 639-2 | — |
ISO 639-3 | dus |
WALS | dmi |
Atlas over verdens sprog i fare | 437 |
Etnolog | dus |
ELCat | 4113 |
IETF | dus |
Glottolog | dumi1241 |
Dumi er et sprog, der tales omkring floderne Tap og Rawa og deres sammenløb i Khotang-regionen (østlig region) i Nepal. Tilhører den kinesisk-tibetanske familie, Tibeto-Burman underfamilie, gren af Kiranti (= østlige Himalaya-gren).
Dumi-sproget har flere dialekter:
Dumi er sproget for den etniske gruppe Rai, som er præget af flersprogethed. Rai-folk taler Kiranti-sprog som Dumi, Sangpang, Chamling, Bantawa, Kulung, Yakha, Puma osv.
Dumi er inkluderet i Atlas of Endangered Languages (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organisation), næsten fuldstændig erstattet af det nepalesiske sprog. Allerede på tidspunktet for udgivelsen af Grammar of Dumi (George van Driem, 1993), var 230-årige repræsentanter for rai ikke indfødte talere af dette sprog, 40-50-årige talte sproget ved hjælp af afkortet fonologi , 60-70-årige talte sproget godt og brugte det til kommunikation.
Sproget har også besiddende præfikser, der kan kombineres med genitiv markører:
<o:->, <a->, <ɨ>;
Besiddelse udtrykkes også ved at knytte et dobbelt- eller flertalspronomen til det tilsvarende navneord.
intsi-, antsɨ-, iŋki-, aŋkɨ-, antsi-, ani-, ɨmnɨ-.
1. Aŋa o:-ram siru. – Jeg tog et bad.
2. Intsiʔa intsi-ram siri. Vi(di) tog et bad.
3. Antsɨʔa antsɨ-ram sirɨ. Vi(de) tog et bad.
4. Iŋkiʔa iŋki-ram sirki. Vi(pi) tog et bad.
5. Aŋkɨʔa aŋkɨ-ram sirka. Vi(pe) tog et bad.
6. Ana a-ram asir. — I tog et bad.
7. Antsiʔa antsi-ram asiri. — Du(d) tog et bad.
8. Aniʔa ani-ram asirini. — Du(p) tog et bad.
9. Ɨmaɨ-ram herreɨ. – Han tog et bad.
10. Ɨmnɨʔa ɨmnɨ-ram sirsi. — De(d) tog et bad.
11. Hammɨlʔa ham-ram sirini. — De(p) tog et bad.
Dumi skelner mellem 5 lange fonemer (/i:, u:, e:, o:, a:/), 8 korte fonemer (/i, ɨ, u, e, o, œ, ə, a/) og 5 diftonger ( /e: y, əy, oy, o:ə, ai/).
27 konsonanter, inklusive retroflex, approximanter, glottal stop.
Konsonanter modarbejdes af døvhed / stemmelighed, aspiration.
1. Det transitive verbum stemmer overens med både agenten og patienten.
2. Ergative og instrumentelle tilfælde er synkretiske.
Lu-ʔa thok-nɨ sten-inst bygge-inf Byg af sten.3. Der skelnes mellem ental, dobbelt og flertal.
4. I første person ental og flertal skelnes inkluderende og eksklusive former for pronominer.
4. Veksling af verbumsstammer.
Kun vokaler, kun konsonanter eller begge kan veksle.
oŋ-nɨ - at komme ind
uŋ-tə - Jeg går ind
oŋ-kita - vi (pe) går ind
uŋ-a - han kom ind i
kop-nɨ - dække med halm
kuph-ɨ - vi (de) dækkede det med halm
kopt-u - jeg dækkede den med halm
i Nepal | Sprog|
---|---|