Didi

Valdir Pereira ( port.-br. Valdir (Waldyr) Pereira ; 8. oktober 1928 [1] eller 8. oktober 1929 [2] [3] , Campos dos Goytakazis , Rio de Janeiro [4] - 12. maj 2001 , Rio de Janeiro ), bedre kendt under navnet Didi ( Port.-Br. Didi ) er en brasiliansk fodboldspiller , defensiv midtbanespiller . Han spillede 74 kampe for det brasilianske landshold og scorede 21 mål . Todobbelt verdensmester (1958, 1962). Han var forfatter til et slag kaldet " tørt blad " (Folha Seca). Forfatteren af ​​det første mål i historien om Maracana Stadium , scorede den 15. juni 1950 i kampen mellem holdene i staten Rio de Janeiro og staten Sao Paulo (sejr i staten Sao Paulo 3: 1 [7] ). Efter at have afsluttet sin karriere som fodboldspiller arbejdede han som træner.

I 2000, et år før sin død, blev han optaget i FIFA Hall of Fame [8] , samme år blev han tildelt et mindetegn på Maracanas porte [9] . Ifølge IFFIIS-målingen er han nummer 19 blandt de bedste fodboldspillere i det 20. århundredes verden. Rangeret som den 39. bedste spiller i det 20. århundrede af World Soccer magazine . Rangeret som nummer 29 blandt de bedste spillere i det 20. århundrede ifølge Guerin Sportivo [10] . Rangeret som nummer 13 blandt de bedste spillere i fodboldens historie ifølge Placar magazine [11] .

Jeg er ingenting sammenlignet med Didi. Jeg vil aldrig være nær så god som han. Han er mit idol, han er den fyr, jeg ser op til. De allerførste billeder, jeg købte, var af hans portræt.

Karriere

Didi blev født på Aquibadan street [13] i Campos dos Goytakazis i familien til en fodboldspiller, spiller fra Goytakaz klubben, Artur Oscar [14] , som så fremtiden for sin søn forbundet med fodbold [14] og hans kone, Maria [13] . I en alder af 14 blev han alvorligt syg på grund af en infektion i højre knæ [9] , modtaget efter en skade i en af ​​kampene i Pelada, hans ben kunne være blevet amputeret, men brasilianeren kom sig, selvom han brugte flere måneder i kørestol [ 9 ] , og fortsatte sin karriere som fodboldspiller [14] . På mange måder var han i stand til at komme sig takket være hjælpen fra sin bedstemor Creosolina, som under sin sygdom tilbragte næsten hele tiden med ham, konstant bad og gned sit ben med et folkemiddel, fårenyreolie [13] .

Efter at Didi blev rask, begyndte han at spille for et amatørhold fra Lapa-regionen, som blev støttet af en lokal tekstilfabrik [13] . Derefter flyttede han til ungdomsholdet i San Cristovan - klubben og derefter til Lensoense- klubben [13] . Derefter underskrev han en kontrakt med Rio Branco -klubben, hvorfra han flyttede til et andet lokalt hold - Americano [ 13] . Didi tog derefter til Rio de Janeiro til Madureira- klubben. I denne klub spillede han først for ungdomsholdet og blev derefter overført til basen, hvor han havde et fremragende statsmesterskab i 1948 [13] .

Didi spillede for mange hold, begyndelsen på den mest succesrige del af hans karriere kom på det tidspunkt i Fluminense- klubben, hvor han flyttede i slutningen af ​​1949 for 500 tusind cruzeiro [13] . Valdir spillede 298 kampe for Flu fra 1949 til 1956 og scorede 91 mål. I samme periode gav journalist Nelson Rodriguez tilnavnet Didi "Den etiopiske prins", fordi Didi altid var klædt i et formelt og elegant jakkesæt med slips [7] . Mens han spillede for Flu, opfandt Didi sit berømte "folha seca" (" tørt blad ") skud [15] [16] , hvormed han scorede et mål mod Amerika [13] i 1956. I 1950 scorede Valdir det første mål i Maracanã -stadionets historie , da han spillede for Rio State-holdet mod Sao Paulo State-holdet (3:1) [13] [17] . Didi forlod holdet på grund af fordomme mod sorte spillere i brasiliansk fodbold [18] [19] . Valdirs sidste kamp for klubben var den 5. februar 1956 mod Vasco da Gama , hvor hans hold vandt 3:1.

Efter at have forladt Fluminense i 1956 flyttede Didi til Botafogo [13] , som betalte 1.850 millioner cruzeiro for overgangen af ​​midtbanespilleren  - et rekordbeløb for brasiliansk fodbold på det tidspunkt. Disse penge blev indsamlet af hele klubben og tog adskillige lån, såvel som personlige opsparinger fra holdledelsen [20] . Han fik sin debut for klubben den 11. marts 1956 i en 3-1-sejr mod Americano , hvor Didi scorede det andet mål . Holdet i disse år var et af de stærkeste i historien om brasiliansk fodbold, hvor Garrincha , Nilton Santos , Mario Zagallo , Quarentinha , Gerson , Manga og Amarildo spillede i det . Før 1957 São Paulo State Championship- finalen , hvor hans hold spillede Fluminense, afgav Didi et løfte til fansene, at hvis hans klub vandt, ville han gå hele vejen fra Maracana til Botafogo-klubkontoret. Efter sejren foretog han denne rejse, hvor han blev ledsaget af 5.000 holdfans.

I perioden fra juli 1959 til 1960 spillede Didi for det spanske " Real Madrid ", som betalte 80 tusind dollars for overførslen af ​​midtbanespilleren [21] . Real Madrids præsident Santiago Bernabéu ønskede at se Didi i sine rækker [22] . Til at begynde med kunne brasilianeren virkelig godt lide Madrid, han inviterede endda sin ven Pele til holdet [21] . Men senere i Real Madrid trænede Didi ikke: hovedstjernerne i klubben, Alfredo Di Stefano og Ferenc Puskas , Didi næsten ikke passerede på banen på grund af det faktum, at den brasilianske nykommer straks tog nogle af deres fans fra sig. dem. Derudover modtog Didi den højeste løn blandt alle spillerne på holdet [20] . Efter en sæson med Royal Club vendte Didi tilbage til Brasilien og sagde "Det var ikke mit hold [21] ." I alt spillede Didi 58 kampe for Real Madrid og scorede 31 mål . Det er mærkeligt, at brasilianeren, inden han tog afsted, gav hånden til hver eneste spiller i "Royal Club", med undtagelse af Alfredo, som han simpelthen stirrede på. Ved døren råbte han til Alfredo: "Og vi vil mødes med dig i Chile!", Men han fik et svar: "Og du vil ikke tage til noget Chile. Du er gammel, din karriere er slut."

"Ingen var i tvivl om hans overlegne teknik, elegancen ved at håndtere bolden, men vi havde mere brug for en destroyer, en bølgebryder, når vi angreb en modstander, og han var den mindst egnede til denne rolle. Didi er afleveringsspilleren, der starter angrebstræk. Han er en mester i at iværksætte angreb, ikke at udføre det beskidte arbejde. Han kunne ikke tilpasse sig de spanske klubbers hurtigere rytme" [21] . Alfredo Di Stefano

Derefter vendte han tilbage til Botafogo, som købte spilleren for 27,5 tusind dollars [24] . Spilleren tilbragte 5 år der med mellemrum (den sidste kamp var den 24. februar 1965 med Monterrey- klubben, stillingen var 3:0 [14] ). I alt spillede midtbanespilleren 313 kampe for Botafogo og scorede 114 mål [13] . Derefter spillede han for Sao Paulo (den første periode på 3 måneder [25] ), hvor han spillede 4 kampe, i tre af dem tabte hans hold [26] , peruvianske Sporting Cristal og mexicanske Veracruz .

Efter at have afsluttet sin spillerkarriere begyndte Didi at arbejde som træner hos Sporting Cristal, og i 1968 stod han i spidsen for Perus landshold. Didi var i stand til at tage holdet til finalen i verdensmesterskabet i 1970 , hvor peruanerne nåede kvartfinalen og tabte kun til brasilianerne. Teofilo Cubillas huskede senere: "Didi var manden, der lærte mig, hvordan man scorer fra frispark, og hvordan man skyder. På grund af ham arbejdede jeg også hårdt , på trods af at jeg var højrehåndet, indtil jeg kunne bruge begge ben lige godt . Senere arbejdede Valdir i Kuwait, Tyrkiet og Argentina, hvor han gjorde River Plate til leder af mesterskabet , men var ude af stand til at fortsætte på grund af manglende trænercertifikat [19] . Han afsluttede sin trænerkarriere i 1990 på grund af smerter efter rygkirurgi [14] .

Efter at have afsluttet sin karriere som træner planlagde Didi at arbejde i Canada og overvåge sit eget program for uddannelse af unge fodboldspillere i alderen 7-12 [20] [27] . Den 12. maj 2001 døde Didi på Pedro Ernesto-hospitalet i Vila Isabel, hundrede meter fra Maracana , to dage efter operationen for at fjerne en del af tarmen og blæren [13] , forbundet med komplikationer fra kræft, ifølge nogle data fra endetarmen, ifølge andre - leveren [17] , på grund af hvilken han ikke forlod grænserne for sit hus i lang tid [22] . Dagen efter ærede Real Madrid, der spillede mesterskabskampen, mindet om Didi med et minuts stilhed [14] .

International karriere

Didi begyndte at spille for det brasilianske landshold den 6. april 1952, da han fik sin debut mod Mexico [23] ved Pan American Games , hvor brasilianerne blev mestre. Den 16. april samme år scorede Didi sit første internationale mål med et mål mod Uruguay . Året efter tog han til det sydamerikanske mesterskab , hvor brasilianerne blev nummer to. Didi blev selv husket ved turneringen for udvisningen i kampen med Peru , hvorefter han forsøgte at angribe dommeren og blev fordrejet af politiet på stadion [20] .

I 1954 tog Didi til sit første VM , hvor han spillede 3 kampe og scorede 2 mål [28] . I kvartfinalen mødtes brasilianerne med Ungarn . Kampen, der blev spillet den 27. juni, blev efterfølgende døbt " Slaget om Bern " på grund af spillernes mange usportslige handlinger [29] , herunder Didi, der blev involveret i kampen [20] ; en Times- korrespondent rapporterede i sin rapport: "Aldrig har jeg set sådan en voldsom kamp" [30] . Brasilien tabte kampen 2:4 og blev slået ud af turneringen.

I 1958 tog Didi til sit andet VM , hvor han scorede 1 mål, og præsterede et "dry sheet" mod Frankrig fra 25 meter, hvorefter hele verden lærte om "dry sheet" [21] . Forinden scorede han i kvalifikationskampene til mesterskabet sejrsmålet på samme måde mod Peru-landsholdet [7] 8 minutter før mødets afslutning [31] , denne bold bragte brasilianerne til den sidste turnering af mesterskabet [14] .

”Jeg havde en skadet ankel, og derfor ændrede jeg den måde, jeg slog på, så smerten ikke var så generende. Bolden bevægede sig som djævelen" [32]

I samme turnering lavede Didi adskillige assists, især ofte at give 40 meter afleveringer til Garrinche , demonstrerede teknikken til at håndtere bolden, for eksempel var han i det sidste spil i stand til at slå Gunnar Gren mellem benene , som betragtede den vigtigste udsender af Brasiliens modstandere, svenskerne [7] . Holdkammerater sagde om Didi, at "han kan slå en mønt fra hvor som helst", og at han "kan få bolden til at tale" [33] . Ved det VM fik Didi tilnavnet "Mr. Fodbold" af den franske journalist Gabriel Anot , som beregnede, at Didi i den sidste kamp lavede 52 afleveringer og aldrig lavede en fejl i transferen [20] [22] , analogt med kaldenavnet Pelé , som blev kaldt "Fodboldens konge" [7] . Ifølge Mario Zagallo fortalte han ham under den sidste kamp, ​​hvor brasilianerne tabte: "Rolig, dreng. Vi er stadig bedre end dem. Bare rolig, vi vender denne kamp meget snart", hvorefter de brasilianske spillere faldt til ro, og efter 5 minutter scorede de returmålet [12] .

Didi spillede sin sidste kamp for landsholdet ved verdensmesterskabet i 1962 , hvor han spillede i finalen med tjekkoslovakkerne , og blev to gange verdensmester [19] .

Spillestil

Didi har aldrig været en hurtig spiller, på trods af at han har spillet på veltrænede hold. Didi stoppede ofte, spillede rollen som den første pasning, og sendte bolden frem til angrebet. Han lavede lange afleveringer på 30-40 meter, og næsten altid præcist [19] . Didi forbandt holdets forsvar og angreb, mens han var hovedafsenderen. Han sagde: "Jeg behøver ikke at løbe. Jeg modtager bolden på 40 meter. Hvorfor skal jeg løbe 35 meter for at give bolden 5 meter, når jeg kan løbe 5 meter og passere mindst 40 meter?” [34] .

Ud over sit spil var Didi kendetegnet ved ledertalent. Hans mening blev altid lyttet til, ikke kun af spillerne, men også af trænerne og holdenes ledelse [20] .

Personligt liv

Didi var gift to gange, den første kone hed Maria Luisa, bedre kendt som Joinha [35] , han giftede sig med hende i slutningen af ​​1949 [14] . De havde en søn, Bibi, som også blev fodboldspiller [14] . Maria var meget jaloux på Didi, især da han allerede havde forladt familien, overhældte hun hans hus med petroleum om natten og satte ild til det [35] . Senere havde han en affære med skuespillerinden Guillaume Batista, som blev hans anden kone [14] , som Didi altid var lidenskabeligt jaloux på [7] , ligesom Guillaume selv, der engang klippede alle fodboldspillerens dragter med en saks [36] . 37 dage efter hendes mands død døde Guillaumard på samme hospital som Didi [14] .

Didi havde også en ikke-standard skostørrelse: den ene fod var en størrelse 40 og den anden var en størrelse 41 [37] .

Statistik

Præstationer

Som spiller

Kommando

• Turneringsmester i byen Campos dos Goitacasis: 1946
• Rio de Janeiro statsmester (4): 1951, 1957, 1961, 1962
• Vinder af Rio Cup : 1952
• Pan American Games mester : 1952
• Vinder af Pokalen i Parana kommune: 1954
• America's Cup finalist (3): 1953, 1957, 1959
• Vinder af Atlantic Cup (2): 1958, 1961
• Vinder af Oswaldo Cruz Cup (2): 1958, 1961
• Verdensmester (2): 1958, 1962
• Vinder af Europa Cup : 1960
• Rio Sao Paulo turneringsmester (3): 1963, 1964, 1966

Personlig

• Årets VM-fodboldspiller : 1958

Som træner

• Brasiliansk mester (1): 1986 (Sao Paulo)
• Japansk mester (1): 1993 ("Verdy Kawasaki")
• Sao Paulo statsmester (2): 1973 (Santos), 1986 (Sao Paulo)
• Ceara statsmester (1): 1985 (Fortaleza)

Noter

1. ↑ 1 2 http://www.rsssf.com/miscellaneous/didi-intl.html
2. ↑ 1 2 https://www.treccani.it/enciclopedia/didi_%28Enciclopedia-dello-Sport%29/
3. ↑ 1 2 http://www.futebolamadordeminas.com/craque55.htm
4. ↑ 1 2 https://trivela.com.br/didi-90-anos-colecao-de-historias-sobre-a-lenda-do-futebol/
5. ↑ 12 Didi _
6. ↑ Profil på brasilnacopa  (downlink)
7. ↑ 1 2 3 4 5 6 Gênios do Passado - Waldir Pereira (Didi) Arkiveret 8. december 2008 på Wayback Machine
8. ↑ Morre o ex - campeão mundial DIDI  (utilgængeligt link)
9. ↑ 1 2 3 Artikel på futebolamadordeminas.com
10. ↑ Guerin' Sportivo's. 50 Grandi del Secolo af Adalberto Bortolotti . rsssf.com (5. februar 2001). Hentet 11. maj 2017. Arkiveret fra originalen 21. august 2011. (ubestemt)
11. ↑ Placars 100 Craques do Seculo . rsssf.com (5. februar 2001). Hentet 11. maj 2017. Arkiveret fra originalen 21. august 2011. (ubestemt)
12. ↑ 1 2 3 Artikel på fifa.com
13. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Didi… o principe da folha seca
14. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Didi da folha seca
15. ↑ Didi betragtes som forfatteren til dette skud, da han ofte scorede mål på denne måde. Rubens Sales scorede dog det første mål på denne måde i 1914.
16. ↑ Igor Fesunenko . Brasilien, fodbold, torsida. - Olma-Press, 2003. - 544 s. - 3000 eksemplarer.  - ISBN 5-224-03297-0 .
17. ↑ 1 2 Craque Imortal - Didi
18. ↑ JS online - Maestro supera o racismo
19. ↑ 1 2 3 4 Dry leaf master
20. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Igor Fesunenko. Brasilien, fodbold, torcida...
21. ↑ 1 2 3 4 5 Overskygge Pele Arkiveret 11. oktober 2009 på Wayback Machine
22. ↑ 1 2 3 100 fantastiske fodboldspillere  (utilgængeligt link)
23. ↑ 1 2 Artikel på ziconarede.com.br Arkiveret 6. januar 2008 på Wayback Machine
24. ↑ Mesteren "sendte" det første "tørre ark" til det franske gitter
25. ↑ Figura da Semana: Didi
26. ↑ Didi, o Folha-Seca. Ex meia do Botafogo e Fluminense
27. ↑ Profil på ronaldofan.net
28. ↑ FIFA.com profil  _
29. ↑ Fodbold: Ellis en knockout under slaget ved Bern
30. ↑ Ellis, Arthur Edward (1914–1999), fodbolddommer (link ikke tilgængeligt) . Dato for adgang: 4. januar 2011. Arkiveret fra originalen 29. januar 2012. (ubestemt) 
31. ↑ Artikel på esporte.uol.com.br
32. ↑ Cristiano Ronaldo - mester i "det tørre blad"
33. ↑ Profil på football-2000.niv.ru
34. ↑ Artikel på capitaodunga.com.br
35. ↑ 1 2 Didi de frente com Bibi, o filho que não criou
36. ↑ Valdir Pereira, o Didi! Arkiveret 12. april 2011 på Wayback Machine
37. ↑ Fortællingen om "Botafogo", som ikke husker slægtskab

Links

• Didis statistik og biografi
• Statistikker
• Profil på Footpedia
• Craque Immortal - Didi

Foto, video og lyd	TCDb
Tematiske steder	FootballDatabase.eu Nationale fodboldhold.com Sambafod
Ordbøger og encyklopædier	Fantastisk norsk Stor russer Britannica (online) Munzinger
I bibliografiske kataloger	GND : 1221481576 LCCN : n93900229 VIAF : 73077261 WorldCat VIAF : 73077261

Holdhold

Team Brasilien - Panamerikansk mesterskab 1952 - mester VR Balisa vr cabesan vr castillo Def Arathi Def Djalma Santos def Pinheiro Def Nilton Santos def eli pz Ademir pz Baltazar pz Bauer pz Bigode pz Brandanzinho pz Didi pz Gerson pz nivio pz Ruarinho pz frias Frem Julinho lur Ipozhukan lur ping lur Rodriguez Tatu Cheftræner: Zeze Moreira  Team Brasilien - Sydamerikansk Mesterskab 1953 - 2. plads VR Barbosa vr Gilmar vr castillo def Aroldo Def Djalma Santos def Nilton Def Noronha def Pinheiro pz Alfredo pz Bauer pz Brandanzinho pz Danilo pz Didi pz Julinho pz eli Fremad Ademir Frem Baltazar Angriber Zizinho lur Ipozhukan Frem Claudio Piño lur ping lur Rodriguez Tatu Cheftræner: Zeze Moreira  Brasiliens hold - VM 1954 1 Castillo (c) 2 Jalma Santos 3 Nilton Santos 4 Brandanzinho 5 Pinheiro 6 Bauer 7 Julinho 8 Didi 9 Balthazar 10 Ping 11 Rodriguez Tattoo 12 Paulinho 13 Alfredo Ramos 14 Eli 15 Mauro Ramos 16 Dekinha 17 Maurinho 18 Umberto 19 Indio 20 Rubens 21 Veludo (c) 22 Cabeçao  ( v ) Cheftræner: Zeze Moreira  Team Brasilien - Sydamerikansk Mesterskab 1957 - 2. plads vr Gilmar vr castillo vr edgar def Bellini Def Djalma Santos def Zosimo Def Nilton Santos def Olavo def Oreko Def Paulinho def Edson pz Belangero pz Didi pz Dino Sleigh pz Joel pz Zito Frem Garrincha Angriber Zizinho Nap Indio Frem Claudio Piño lur Pepe Frem Evaristo Cheftræner: Osvaldo Brandan  Brasiliens hold - VM 1958 - Mester 1 Castillo (c) 2 Bellini 3 Gilmar (c) 4 Jalma Santos 5 Dino Slæde 6 Didi 7 Zagallo 8 Oreko 9 Zosimo 10 Pele 11 Garrincha 12 Nilton Santos 13 Muasir 14 de Sordi 15 Orlando 16 Mauro Ramos 17 Joel 18 Altafini 19 Zito 20 Wawa 21 Dida 22 Pepe Cheftræner: Vicente Feola  Brasiliens trup - Sydamerikansk mesterskab 1959 (1) - 2 1 Castillo (c) 2 Gilmar (c) 3 Bellini 4 Koronel 5 Jalma Santos 6 Nilton Santos 7 Orlando 8 Paulinho 9 Kinazinho 10 Didi 11 Dino Slæde 12 Dorval 13 Estevez 14 Formiga 15 Zito 16 Almir Pernambuquinho 17 Garrincha 18 Enrique 19 Mauro Ramos 20 Paulo Valentin 21 Pele 22 Zagallo Cheftræner: Vicente Feola  Brasiliens hold - VM 1962 - Mester 1 Gilmar (c) 2 Jalma Santos 3 Mauro Ramos 4 Zito 5 Zosimo 6 Nilton Santos 7 Garrincha 8 Didi 9 Coutinho 10 Pele 11 Pepe 12 Jair Marinho 13 Bellini 14 Jurandir 15 Altair 16 Zequinha 17 Mengalvio 18 Jair da Costa 19 Wawa 20 Amarildo 21 Zagallo 22 Castillo (c) Cheftræner: Aymore Moreira  Perus trup - VM 1970 1 Rubinhos (v) 2 Campos 3 de la Torre 4 Chumpitas 5 Fuentes 6 Mifflin 7 Chalie 8 Bylon 9 Leon 10 Cubillas 11 Gallardo 12 Correa (c) 13 P. Gonzalez 14 Fernandez 15 H. Gonzalez 16 Salinas 17 Crusado 18 del Castillo 19 Reyes 20 Sotil 21 Goizueta (c) 22 Ramirez Cheftræner: Didi

Hold trænet af Didi

Cheftrænere for FC Sporting Cristal Tirado (1956-1958) Viksino (1958-1959) Peuselier (1960) Honores (1960-1962) Didi (1962-1964) Terry (1964-1966) Barbalo (1966) Didi (1967-1969) Pasace (1969) Bartoli (1969-1971) Gutendorf (1971) Calderon (1972-1974) Campos (1974-1975) Agurto (1976-1977) Maspoli (1977-1978) Fernandez (1978-1979) Calderon (1979-1981) Gallardo (1981-1982) Cubilla (1982-1983) Chiarella (1984) Gallardo (1985) del Castillo (1985) Chumpitas (1985-1986) Kompany (1987-1988) Montalvo (1988) Gallardo (1988-1989) Lopez og Cavaliero (1989-1990) Melyan (1990) Oblitas (1990-1992) Amaral (1993) Reina (1993) Oblitas (1993-1995) Carbone (1996) Markarian (1996-1997) Arrue (1997-1998) Garcia (1998) Navarro (1998-1999) Motta (1999) Oblitas (1999-2001) Magalhaes (2001) Autouori (2002) Weber (2003) Valencia (2003-2004) Bausa (2004-2005) del Solar (2005-2006) Sampaoli (2007) Oblitas (2007-2009) Rivera (2010) Rivarola (2011) Reynoso (2011) Mosquera (2012-2013) Vivas (2013) Ahmed (2014-2015) Soso (2016) Del Solar (2017) Segarra (2017) Salas (2018) Mendoza (2019) Vivas (2019) Barreto (2019-2020) Mosquera (2020 - i dag )  Cheftrænere for Perus fodboldlandshold Olivieri (1927) Borrelli (1929) Bru (1930) Carbajo (1935) Denegri (1936-1937) Greenwell (1939-1940) Arrillaga (1941) Angel Fernandez (1942) Arana (1947) Arturo Fernandez (1949) Wapaya (1952) Cook (1953) Angel Fernandez (1953) Valdivieso (1954-1955) Arturo Fernandez (1956) Orth (1957-1959) Calderon (1960-1961) Nogueira (1962) Valdivieso (1963) Flutas Solich (1964) Calderon (1965) Nogueira (1966) Calderon (1966-1967) Didi (1969-1970) Heredia (1971) Baroti (1971-1972) Scarone (1972-1973) Calderon (1975) Heredia (1976) Calderon (1977-1978) Chiarella (1979) Tan (1980) Calderon (1980) Heredia (1981) Tim (1981-1982) Tan (1983) Barack (1984-1985) Challe (1985) Mayorga (1986) Cuellar (1987) José Fernandez (1988-1989) Pepe (1989) Kompany (1990-1991) Popovich (1992-1993) Kompany (1994-1995) Oblitas (1996-1997) Turnero (1997) Oblitas (1997-1999) Maturana (1999-2000) Uribe (2000-2002) Autouori (2002-2005) Turnero (2005-2006) Navarro (2006) Uribe (2007) del Solar (2007-2009) Markarian (2010-2013) Mosquera (2013) Bengoechea (2014) Gareka (2015-2022) Reynoso (2022 - i dag )  River Plate FC hovedtrænere Caamagno (1931-1933) Pascucci (1933) Medgyeshi (1934) Hirschl (1934-1938) Viera (1936-1937) Cesarini (1939-1940) Platko (1940) Cesarini (1940-1944) Peuselier (1944-1946) Mineglia (1947-1959) Lopez (1960) Ramos (1960-1961) Hirschl (1961) Rossi (1961-1962) Garcia (1962) Kistenmacher (1962) Mineglia (1963) Labruna (1963) Peuselier (1964) Moreno (1964) Kurti (1964) Cesarini (1965-1966) Peuselier (1966) Lorenzo (1967) Sorsenon (1967) D'Amico (1967) Labruna (1968-1970) Didi (1970-1972) Diaz (1972) Urriolabetia (1972-1973) Delen (1973) Rossi (1974) Sivori (1974) Vairo (1974) Labruna (1975-1978) Yacono (1978) Labruna (1978-1981) Di Stefano (1981-1982) Cap (1982) Vasquez (1982) Delgado (1982) Warakka (1983) Pando ( skuespil ) (1983) Dominici (1983) Cubilla (1984) Ruiz ( skuespil ) (1983) Pando ( skuespil ) (1983) Vairo (1983) Weira (1984-1987) Arean ( skuespil ) (1987) Griguol (1987-1988) Menotti (1988-1989) Pando ( skuespil ) (1989) Merlot (1989-1990) Passarella (1990-1994) Gallego (1994-1995) Babington (1995) Diaz (1995-2000) Delen ( skuespil ) (2000) Gallego (2000-2001) Hernandez ( skuespil ) (2001) Diaz (2001-2002) Pellegrini (2002-2003) Astrada (2004-2005) Merlot (2005) Passarella (2006-2007) Gordillo ( skuespil ) (2007) Simeone (2008) Rodriguez ( skuespil ) (2008) Goroshito (2009) Astrada (2009-2010) Kappa (2010) H.H. Lopez (2010-2011) Almeida (2011-2012) Diaz (2012-2014) Gallardo (2014-2018) Biscayen (2018) Gallardo (2018 - i dag )  Cheftrænere for FC Fenerbahce Dalakly (1907-1911) Kulaksyzoglu (1911-1915) Kayajan (1915-1921) Elkatypzade (1921-1924) Joshar (1924-1926) Mojuk (1926-1929) Chakar (1929-1932) Schweng (1932-1935) Donelly (1935-1938) Schweng (1938-1939) tysk (1939-1941) Pryer (1941-1944) Aryjan (1945-1947) Molnar (1947-1948) Arman (1948-1949) Molloy (1949-1951) McCormick (1951) Sekei (1951-1953) Mihailovich (1953-1955) Markos (1955) Aryjan (1955-1956) Sekei (1956-1957) Molnar (1957-1959) Naiyr (1959-1960) Sekei (1960-1961) Erdem (1961-1962) Kokotovich (1962-1964) Hold (1964-1965) Erdem (1965-1966) Gegich (1966-1967) Molnar (1967-1968) Ionescu (1969-1970) Tyashke (1970-1971) Kiraz (1971-1972) Didi (1972-1975) Nis (1975) Gegich (1975-1976) Datku (1976) Gunar (1976) Kaloperovich (1976-1978) Nis (1978-1979) Ersoy (1979) Shengyul (1979-1980) Raush (1980-1982) Katip (1982) Stankovich (1982-1984) Veselinovic (1984-1985) Mesoy (1985-1986) Shengyul (1986) Stankovich (1986-1987) Yujetyur (1987) Chernai (1987-1988) Veselinovic (1988-1990) Kaner (1990) Hiddink (1990-1991) Togai (1991) Tirpan (1991) Wenglush (1991-1993) Osijek (1993-1995) Ivic (1995) Parreira (1995-1996) Lazaroni (1996-1997) Veselinovic (1997) Baric (1997-1998) Lev (1998-1999) Dilmen (1999) Zeman (1999) Sofuoglu (1999-2000) Denizli (2000-2001) Lorant (2002) Cetin (2002-2003) Güney (2003) Daum (2003-2006) Zico (2006-2008) Aragones (2008-2009) Daum (2009-2010) Kojaman (2010-2013) Yanal (2013-2014) Kartal (2014-2015) Pereira (2015-2016) Advokat (2016-2017) Kocaman (2017-2018) Koku (2018) Koeman ( skuespil ) (2018) Yanal (2018–2020) Göle ( skuespil ) (2020) Karapinar ( skuespil ) (2020) Bulut (2020-2021) Belözoglu ( skuespil ) (2021) Pereira (2021) Göle ( skuespil ) (2021-2022) Kartal (2022) Jesus (2022 - i dag )  FC Fluminense hovedtrænere teknisk udvalg (1902-1910) Williams (1911-1912) Teknisk udvalg (1913-1916) Taylor (1917-1918) Platero (1919) Pedersen (1920-1923) Williams (1924-1926) Medgyeshi (1927-1928) Vinhaes (1929-1933) Azevedo ( skuespil ) (1933) Taylor (1934-1936) W. Cabelli (1936) E. Cabelli (1936) Carlomagno (1936-1938) Nascimento (1938) Viera (1938-1943) Frank (1943) Velasquez (1943-1944) W. Cabelli (1944) Velasquez (1944) W. Cabelli (1945) E. Cabelli (1945) W. Cabelli (1945) J. Cardozo (1945-1947) Viera (1948-1949) O. Vieira (1950-1951) Tim (1951) Zeze Moreira (1951-1954) Gradin (1954) Zeze Moreira (1954-1955) Russo ( skuespil ) (1955) Gradin (1955-1956) Pirillo (1956-1958) J. Vieira (1958) Zeze Moreira (1958-1963) Antoninho (1963) Fleitas Solich (1963-1964) Tim (1964-1967) Alfredo Gonzalez (1967) Tele Santana (1967-1968) Evaristo (1968) Tele Santana (1968-1969) Amaral (1970-1971) Pinheiro (1971) Zagallo (1971) Amaral (1972) Pinheiro (1972) Travalini (1972) Zeze Moreira (1973) Dookie (1973-1974) Parreira (1974) Paulo Emilio (1975) Jair (1975) Didi (1975-1976) Travalini (1976-1977) Pinheiro (1977) Paulo Emilio (1978) Admildo Shirol (1978-1979) Duarte (1979) Araujo (1979) Nelsinho Rosa (1979) Rocha (1979) Zagallo (1979-1980) Nelsinho Rosa (1980-1981) Juan Carlos (1981) Luis Enrique ( skuespil ) (1981) Dino Sleigh (1981-1982) Lula (1982) Paulinho (1982) Claudio Garcia (1983) Carbone (1983-1984) Amaral ( skuespil ) (1984) Parreira (1984) Luis Enrique (1984) Carlos Alberto (1984-1985) Carlesso ( skuespil ) (1985) Pinto ( skuespil ) (1985) Pastoris (1985) Nelsinho Rosa (1985-1986) Lushemburgo ( skuespil ) (1986) Antonio Lopez (1986-1987) Everaldo Antonio (1987) Carbone (1987) Araujo (1987-1988) Kurtz (1988) Cosme (1988-1989) Candinho (1989) Othon (1989) Cardoso (1989) Galaxe ( skuespil ) (1989) Tele Santana (1989) Evaristo (1990) Paulo Emilio (1990) Nunes (1990-1991) Edinho (1991) Bernardis (1992) Altair ( skuespil ) (1992) Cosme (1992) Edinho (1993) Nelsinho Rosa (1993) Rosa Martins ( skuespil ) (1993) Edu Coimbra (1993) Carlos Alberto (1994) Delay (1994) Pinheiro (1994) Altair ( skuespil ) (1994) Zaluar (1994-1995) Altair ( skuespil ) (1995) Joel Santana (1995) Jair Pereira (1996) J. Vieira (1996) Renato Gaucho ( skuespil ) (1996) Duarte (1996) Altair ( skuespil ) (1996) Leal (1997) Espinoza (1997) Altair ( skuespil ) (1997) de Leon (1997) Carbone (1997) Arturzinho (1997) Edinho (1998) Altair ( skuespil ) (1998) Forsinkelse (1998) Cozme (1998) Duillo ( skuespil ) (1998) Parreira (1999-2000) Espinoza (2000-2001) Duillo ( skuespil ) (2001) de Oliveira (2001-2002) Lemos (2002) Robertinho (2002) Renato Gaucho (2002-2003) Gilson Geniot ( skuespil ) (2003) Joel Santana (2003) Renato Gaucho (2003) Espinoza (2004) Ricardo Gomez (2004) Gama (2004) Braga (2005) Wortman (2006) Paulo Campos (2006) de Oliveira (2006) Jorginho ( skuespil ) (2006) Josue Teixeira ( skuespil ) (2006) Antonio Lopez (2006) Guzman (2006-2007) Eutropio ( skuespil ) (2007) Joel Santana (2007) Eutropio ( skuespil ) (2007) Renato Gaucho (2007-2008) Cook (2008) Eutropio ( skuespil ) (2008) Simoes (2008-2009) Gilson Geniot ( skuespil ) (2009) Parreira (2009) Eutropio ( skuespil ) (2009) Renato Gaucho (2009) Cook (2009-2010) Mario Marques ( skuespil ) (2010) Ramalho (2010-2011) Ronaldo Torres ( skuespil ) (2011) Anderson Moreira ( skuespil ) (2011) Leomir ( skuespil ) (2011) Braga (2011-2013) Lushemburgo (2013) Junior Santos ( skuespil ) (2013) Dorival Junior (2013) Renato Gaucho (2014) Christovan (2014-2015) Drubsky (2015) Anderson Moreira (2015) Luis Fernando ( skuespil ) (2015) Eduardo Baptista (2015-2016) Markan ( skuespil ) (2016) Kulpi (2016) Markan ( skuespil ) (2016) Braga (2017-2018) Marcelo Oliveira (2018) Moreno ( skuespil ) (2018) Dinis (2019) Markan ( skuespil ) (2019) de Oliveira (2019) Markan ( skuespil ) (2019) Odair (2020) Markan ( skuespil ) (2020-2021) Roger (2021) Markan ( skuespil ) (2021) Braga (2022) Markan ( skuespil ) (2022) Dinis (2022 - i dag )  FC Cruzeiro hovedtrænere Spillerkommission (1921-1928) Fabby (1928-1931) Rizzo (1932) Fabby (1932-1935) Nello Nikolai (1935-1937) Ninao (1937) Fabby (1938-1939) Bengal (1939-1943) Ninao (1943-1944) Bengala (1944) Chico Trindade (1944-1946) Nello Nikolai (1946) Melodier (1946) Bengal (1946-1947) Fumanshu (1947-1948) Niginho (1948-1949) Geraldo Souza (1950-1951) Juvenal Pereira (1951) Colombo (1952) Diez (1953) Colombo (1953) Niginho (1953-1955) Nunez (1955) Bengal (1955-1956) Nekessaurt (1956) Aymore Moreira (1957) Gerson dos Santos (1957) Colombo (1957) Nekessaurt (1958) Danilo (1958) Gerson dos Santos (1958-1959) Ninao (1959) Niginho (1959-1961) Gerson dos Santos (1962) Geninho (1962) Gilson Santana (1962) Niginho (1962-1963) Martin Francisco (1963) Adelino Testi (1964) Marao (1964) Aymore Moreira (1964-1967) Fantoni (1967-1968) Chavez (1968-1969) Gerson dos Santos (1969-1970) Chavez (1970) Nunez (1970) Chavez (1970-1971) Crispin (1971) Fantoni (1971-1972) Yustrich (1972) Brito (1972) Chavez (1972-1975) Lacerda Filho (1975) Moasir Rodriguez (1975) Zeze Moreira (1975-1977) Yustrich (1977) Lacerda Filho (1977) Aymore Moreira (1977-1978) Cardoso (1978) Juan Francisco (1978) Duarte (1978-1979) Barbatana (1979) Chavez (1979-1980) Tim (1980) Cardoso (1981) Claudio Garcia (1981) Didi (1981-1982) Yustrich (1982) Fantoni (1983) Chavez (1983-1984) Brandan (1984) Juan Francisco (1984-1985) Cardoso (1986) Jair Bala (1986) Silva (1986-1987) Ruy Guimaraes (1987) Juan Avelino "71" (1987) Plassmann (1987) Paulinho (1987) Jair Pereira (1987-1988) Silva (1988) Ruy Guimaraes (1988) Lacerda Filho (1988) Formiga (1988) Andrade (1989) Silva (1989) Juan Francisco (1989) Lacerda Filho (1989) Andrade (1990) Carbone (1990) Dookie (1990) Evaristo (1991) Andrade (1991-1992) Jair Pereira (1992) Silva (1993) Pinheiro (1993) Ze Mauricio ( skuespil ) (1993) Andrade (1994) Pagliña (1994) Nelino (1994) Andrade (1995) Silva (1995) Jair Pereira (1995) Antonio Lopez (1995) Kulpi (1996) Oscar (1997) Autouori (1997) Vantuil Rodriguez (1997) Nelsinho Baptista (1997) Kulpi (1998-1999) Autouori (1999-2000) Marco Aurelio (2000) Scolari (2000-2001) Karpegiani (2001) Wortman (2001) Marco Aurelio (2001-2002) Ney Franco ( skuespil ) (2002) Lushemburgo (2002-2004) Gusmao (2004) Ney Franco ( skuespil ) (2004) Emerson Leao (2004) Ney Franco ( skuespil ) (2004) Marco Aurelio (2004) Ney Franco ( skuespil ) (2004) Kulpi (2005) Guzman (2005-2006) de Oliveira (2006) Autouori (2007) Emerson Avila ( skuespil ) (2007) Dorival Junior (2007) Adilson Batista (2008-2010) Emerson Avila ( skuespil ) (2010) Cook (2010-2011) Joel Santana (2011) Emerson Avila ( skuespil ) (2011) Wagner Mancini (2011-2012) Roth (2012) Marcelo Oliveira (2013-2015) Lushemburgo (2015) Mano Menezes (2015) David (2016) Delamore ( skuespil ) (2016) Bento (2016) Mano Menezes (2016-2019) Rezenji ( skuespil ) (2019) Seni (2019) Braga (2019) Adilson Batista (2019-2020) Anderson Moreira (2020) Ney Franco (2020) Celio Lucio ( skuespil ) (2020) Scolari (2020-2021) Celio Lucio ( skuespil ) (2021) Konseisan (2021) Mozart (2021) Lushemburgo (2021) Pezzolano (2022 - i dag )  Botafogo cheftrænere O. Werneck (1906-1907) L. Werneck (1907-1909) O. Werneck (1909) Pallen (1909-1910) Mascarenhas (1910) Lulu (1910-1911) Pallen (1912-1913) A. Werneck (1913) Lulu (1914-1915) Werner / Menezes / A. Werneck (1916) Carlito Rocha / Murtinho (1917) Silva (1918) Aleisho (1918-1920) Lulu (1921) Carlito Rocha (1922) Bertone (1923-1924) Lulu / Vadinho (1924) Carlito Rocha (1925-1926) Medgyeshi (1926-1927) Carlito Rocha (1927) Platero (1927-1928) Vadinho (1928) Flavio Ramos (1928) Williams (1929) Canela (1929) Ladanya (1930-1933) Guisard (1933) Armindo (1933) Ladanya (1934) Carlito Rocha (1935-1936) Canela (1936) Carlito Rocha (1937-1939) Beetle (1939) Kurshner (1939-1940) Pimenta (1940-1942) Carvalho Leite (1942-1943) Fortunato (1943-1944) Martin (1944) Bengal (1944-1946) Martin (1946) Viera (1947) Zeze Moreira (1948-1949) Geninho (1949) Barreto (1950) Carvalho Leite (1950-1951) N. Cardoso (1951) Carvalho Leyte (1950-1952) Pirillo (1952) Martin (1952-1953) J. Cardozo (1953-1954) N. Cardoso (1954) Zeze Moreira (1954-1956) Geninho (1956-1957) Saldanha (1957-1958) Rodriguez (1958) Saldanha (1959) Amaral (1960-1961) Rodriguez (1961-1963) Danilo (1963) Paraguayo (1963) Rabello (1964) Geninho (1964-1965) Pinto (1965) Admildo (1965-1967) Zagallo (1967-1969) Paraguayo (1969) Zagallo (1969) Luis Enrique (1970) Paraguayo (1970-1971) Paulinho (1971) Tim (1972) Leonidas (1972-1973) Paraguayo (1973-1974) Paulistinha (1974) Zagallo (1974-1975) Tele Santana (1976) Amaral (1976) Leonidas (1977) Zeze Moreira (1977) Paulistinha (1977) Danilo Alves (1977-1978) Zagallo (1978) Martins (1978) Vieira (1978) Cavalcante (1978) Amaral (1980) Othon Valentin (1980) Paulo Emilio (1980) Paulinho (1981) Vieira (1982) Felix (1982) Guedes (1982) Ze Mario (1982-1983) Leonidas (1983) Didi (1984) Jair Pereira (1984) Fantoni (1984) Vieira (1985) Camerino (1985) Braga (1985) Carbone (1985-1986) Camerino (1986) Leonidas (1986) Zagallo (1986) Martins (1986-1987) Jair Pereira (1987) Ze Carlos (1987-1988) Martins (1988) Pinheiro (1988) Jair Pereira (1988) Espinoza (1989) Edu Coimbra (1990) Martins (1990) Espinosa (1990-1991) Ernesto Paulo (1991) Levede (1991-1992) Edinho (1992) Paulo Emilio (1993) Othon Valentin (1993) Carlos Alberto (1993) De (1993) Clemente (1993) Trindade (1993-1994) Torres (1995) Jair Pereira (1995) Autouori (1995) M. Perez (1996) Barreto (1996) Torres (1996) Jair Pereira (1996) Santana (1997) Rocha (1997) Carlos Alberto (1997) Nunes (1998) Autouori (1998) Torres (1998) Espinosa (1998-1999) De (1999) Gilson (1999) Fernandez (1999) Carlos Alberto (1999) Clemente (1999-2000) Santana (2000) Barreto (2000) S. Lazaroni (2001) De (2001) Autouori (2001) Braga (2001-2002) Zagallinho (2002) De (2002) Leomir (2002) Bernardes (2002) Wortman (2002) Carlos Alberto (2002) Kulpi (2003-2004) Matter (2004) Galvan (2004) Bonamigu (2004-2005) Guzman (2005) P. Shamuska (2005) Barreto (2005) Roth (2005) Verdan (2005) Carlos Roberto (2005-2006) Cook (2006-2007) Mario Sergio (2007) Cook (2007-2008) Luisinho Rangel (2008) Geninho (2008) Ney Franco (2008-2009) Estevam (2009-2010) Santana (2010-2011) Cayo Junior (2011) de Oliveira (2012-2013) Ungaro (2014) Wagner Mancini (2014) Simoes (2015) Jair Ventura ( skuespil ) (2015) Ricardo Gomez (2015-2016) Jair Ventura (2016-2017) Felipe Conceisan (2018) Alberto Valentine (2018) Marcos Paqueta (2018) B. Lazaroni ( skuespil ) (2018) Ze Ricardo (2018-2019) Barroca (2019) B. Lazaroni ( skuespil ) (2019) Alberto Valentin (2019-2020) Autouori (2020) B. Lazaroni (2020) Tenius ( skuespil ) (2020) Diaz (2020) Barroca (2020-2021) Lucio Flavio ( skuespil ) (2021) M. Shamuska (2021) Rezenji ( skuespil ) (2021) Anderson Moreira (2021-2022) Lucio Flavio ( skuespil ) (2022) Kashtru (2022 - i dag )  Cheftrænere for FC Alliance Lima Rivero (1928-1934) Sarmiento (1935-1937) Quintana (1937-1940) Villanueva (1940) Valdivieso (1941) Villanueva (1941) Arce (1942-1943) Lobaton (1944) Manisse (1944) Arrillaga (1945) Magallanes (1946-1948) Berastein (1949) Aramburu (1949) Petrovich (1950) A. Gonzalez (1951) Guzman (1952-1953) Mora (1953) Magallanes (1954-1956) Scarone (1957-1959) Wapaya (1960) Jaime (1961-1966) Pacosdi (1967) R. Castillo (1967) Oliveira (1968) Bagnulo (1969-1970) Nogueira (1971-1972) Reynoso (1972) Giorgiadis (1972) Bartoli (1973) Capristan (1973) R. Castillo (1974) Calderon (1975-1976) Giorgiadis (1976) J. Castillo (1976) M. Gonzalez (1977) Hochberg (1977-1978) Tan (1979) Cubilla (1980) Segarra (1981-1982) J. Castillo (1982) Segarra (1983) Tan (1984-1985) Didi (1986) Calderon (1987) J. Castillo (1987) Cubilla (1987) R. Castillo (1988) Barack (1988) Cubillas (1988) Kompany (1989) Amaral (1990-1991) R. Castillo (1991) Vilich (1991) J. Castillo (1992) Deliacha (1992) Cueto (1992) Arrue (1992-1994) Brzic (1994-1995) Estay (1995) Uribe (1995) Levede (1996) Pinto (1997-1998) Ospina (1998-1999) Arteaga (1999) Pinto (1999-2000) Bernades (2000) Autouori (2001) Brzic (2001) Duarte (2001) Erraez (2001) Navarro (2002) Torres (2002-2003) Costas (2003-2004) Insua (2005) Valencia (2005) Chale (2005) Pelusso (2006-2007) Aguirre (2007) Arruet (2007-2008) Soto (2008) Paez (2008) Costas (2009-2011) Arruet (2011) Soto (2012) Valencia (2013) Pizarro (2013) Sanguinetti (2014-2015) Roverano (2015) Pizarro (2015) Mosquera (2016) Hayo (2016) Bengoechea (2017-2018) Russo (2018-2019) Reyes (2019) Bengoechea (2019-2020) Salas (2020 - i dag )

FIFA World Cup - Ballon d'Or
Den bedste spiller	1930 : Nasassi 1934 : Meazza 1938 : Leonidas 1950 : Zizinho 1954 : Puskas 1958 : Didi 1962 : Garrincha 1966 : Charlton 1970 : Pele 1974 : Cruyff 1978 : Kempes
Guldbold	1982 : Rossi 1986 : Maradona 1990 : Skillachi 1994 : Romario 1998 : Ronaldo 2002 : Kahn 2006 : Zidane 2010 : Forlan 2014 : Messi 2018 : Modric
Ballon d'Or blev første gang uddelt i 1982 .

1958 FIFA World Cup - symbolsk hold
Målmand	Harry Gregg
Forsvarer	Jalma Santos Bellini Nilton Santos
Midtbanespiller	Danny Blanchflower Raymond Kopa Gunnar Gren Didi
Angreb	Pele Garrincha Bare Fontaine