Dören svensk | ||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
videnskabelig klassifikation | ||||||||||||||||
Domæne:eukaryoterKongerige:PlanterUnderrige:grønne planterAfdeling:BlomstrendeKlasse:Dicot [1]Bestille:kornelFamilie:kornelUnderfamilie:kornelSlægt:KornelUdsigt:Dören svensk | ||||||||||||||||
Internationalt videnskabeligt navn | ||||||||||||||||
Cornus suecica L. | ||||||||||||||||
Synonymer | ||||||||||||||||
Chamaepericlymenum suecicum ( L. ) Asch. & Graebn. | ||||||||||||||||
|
Svensk Dören ( lat. Cornus suecica ) er en planteart af kornelfamilien , længe blev den betragtet som en del af Dören -slægten ( Chamaepericlymenum ), men ifølge den seneste klassificering indgår den i Cornus- slægten .
Synonym : Chamaepericlymenum suecicum ( L. ) Asch. & Graebn.
Busk op til 25 cm høj med træagtigt krybende rhizom .
Stængler oprejst, tetraedriske, med modsatte elliptiske blade .
Blomsterstanden er skærmformet , af små sort-lilla blomster med 4 hvide bredt elliptiske dækblade omkring dem .
Frugten er en rød bærlignende drupe .
Den findes på den nordlige kyst af Stillehavet (fra Chukotka til Japan ), såvel som på kysten af Atlanterhavet .
I Rusland , udover Fjernøsten , også i den nordlige del af den europæiske del .
Den vokser på kystvolde og buske , i birke- og granskove , i sumpe og langs kanterne af elverkrat .
Svenske Dören er ikke giftig, men dens bær er løse og smagløse med store hårde frø. Svensk dören blev sammen med canadisk dören spist af canadiske indianere og eskimoer [2] .
I lang tid blev den betragtet som en del af slægten Dören ( Chamaepericlymenum ), men ifølge den seneste klassificering indgår den i slægten Kornel ( Cornus ).
1. Chamaepericlymenum suecicum ( L. ) Graebn. i Ashers. u. Graebn. fl. nordost tysk. Flachland. (1898) 539; Sugawara, Ill. fl. Saghal. III, 1421; Pojarkov i Bot. måtte. våbenskjold. Bot. inst. USSR's Videnskabsakademi, XII (1950) 169. - Cornus suecica ( L. ) Sp. pl . (1753) 118; ldb. fl. Ross. II, 377; Trautv. et Mey. fl. ohot. 45; Rgl. et Til. fl. ajan. (1858) 99; Maks. Prim. fl. amur. 134; fr. Schmidt i Mem. Acad. Sc. Petersborg. VII ser. XII, 2, 141; Mainsh. fl. ingr. 141; Com. Fl. Manchu. III, 182; Com. og Alice. Def. raste. Fjernøsten. cr. II, 830. - Cornus borealis Krasch. i Gorter. fl. ingr. (1761) 24.- Cornus herbacea Steller i Pall. Neue nordl. Beitr. II (1782) 300; Pall. fl. Ross. I, 52, pp— Cornus biramis Stokes , Bot. Måtte. Med. I (1812) 221. - Eukrania suecica Raf. også gr. amer. (1838) 59.- Cornella suecica Rydb. i Bull. Torr. Bot. Klub, XXXIII (1906) 147. - Arctocrania suecica Nakai i Tokyo Bot. Mag. XXIII (1909) 39. - Ic.: Fedch. og Fleur. Fl. europæisk Ross. ris. 590; Hegi, Ill. fl. V, 2, f. 2598-2601; Sugawara, 1. c. fanen. 656. - Eks.: Herb. Fl. ingr. nr. 278; Pl. Finland. eks. n° 837. D. Svensk.
Ordbøger og encyklopædier |
|
---|---|
Taksonomi |