Shraer-Petrov, David Petrovich

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 17. marts 2018; checks kræver 37 redigeringer .
David Shraer-Petrov
David Schraer
Navn ved fødslen David Peisakhovich Shraer
Fødselsdato 28. januar 1936( 28-01-1936 ) (86 år)
Fødselssted
Statsborgerskab (borgerskab)
Beskæftigelse forfatter , læge, læge
Værkernes sprog Russisk
fmwww.bc.edu/SL-V/Dsp.ht…
 Mediefiler på Wikimedia Commons

David Petrovich Shrayer-Petrov (rigtigt navn - David Peisakhovich Shrayer ; engelsk  David Shrayer-Petrov ; født 28. januar 1936 , Leningrad ) - russisk digter, prosaforfatter, erindringsskriver, essayist, oversætter; læge og medicinsk videnskabsmand; forfatter til mere end femogtyve bøger, hvoriblandt romantrilogien om refuseniks er almindeligt kendt.

Biografi

Født i Leningrad (St. Petersborg ) den 28. januar 1936. Oprindelsen stammer fra et dynasti af litauiske rabbinere og Podolsk - møllere . kritiker Omri Ronen og kirurg Theodor Shraer . [2]

Han kom ind på det medicinske institut i 1953, efter eksamen tjente han som hærlæge i Hviderusland.

Uddannet fra kandidatskolen i mikrobiologi ved Leningrad Institute of Tuberculosis; doktor i medicinske videnskaber. I efteråret 1970 arbejdede han på koleraepidemien i Jalta. I 1978 blev han fyret fra Institut for Mikrobiologi. Gamaleya arbejdede som læge i distriktspoliklinikken for at indsende rejsedokumenter og "i benægtelse". Som medicinsk videnskabsmand har DP Shrayer udgivet næsten hundrede artikler om mikrobiologi, bakteriofager og onkologisk immunologi samt monografien "Staphylococcal Infections in the USSR" (på engelsk).

Med begyndelsen af ​​Khrusjtjov-optøningen optræder navnet på David Shraer-Petrov i litteraturen. I slutningen af ​​50'erne var Shraer-Petrov en af ​​lederne af den litterære forening (lito) ved Kulturpaladset for det industrielle samarbejde (senere Lensoviet), som omfattede unge Ilya Averbakh , Dmitry Bobyshev , Sergei Volf , Anatoly Naiman , Evgeny Rein og andre forfattere. I Leningrad i slutningen af ​​1950'erne og begyndelsen af ​​1960'erne var Shraer-Petrov kendt som en af ​​de mest begavede digtere i sin generation. Digte og oversættelser blev først udgivet i slutningen af ​​50'erne. Han tog det litterære pseudonym "David Petrov" - fra russificeringen af ​​hans fars navn (Peysakh-Peter). Den første digtsamling blev spredt efter retssagen mod Joseph Brodsky , som Shraer-Petrov var ven med i Leningrad. Men i litteraturen i 60-70'erne var han bedst kendt som en oversætter af poesi, hans egne digte gik i lang tid kun i samizdat og blev trykt lidt. I 1962 giftede han sig med filologen og oversætteren Emilia Polyak (Schraer) [3] . I 1964 flyttede han fra Leningrad til Moskva, hvor hans første digtbog, Canvases, blev udgivet i 1967, med et forord af Lev Ozerov . Derudover udgav Shraer-Petrov to essaybøger i USSR i 1970'erne. Det var først i 1976, at Shraer-Petrov blev optaget i Forfatterforeningen efter anbefalinger fra Viktor Shklovsky , Lev Ozerov og Andrei Voznesensky .

Genrikh Sapgir om David Shraer-Petrov:

En moden digter, der nåede at besøge sovjetiske digtere og oversættere og fandt styrken til at komme ud af denne sump. Nå, selvfølgelig, sådan var det. David besluttede at emigrere og blev refusenik. Men dette, som jeg forstår det, eksterne begivenheder. Han havde længe tænkt og skrevet anderledes end al denne caudal ("Folket er vinderen! folket er bygherren! Bam! Bam! BAM!") ... [4] .

I januar 1978 ansøgte Shraer-Petrov sammen med sin familie om at forlade USSR. Myndighederne afviser dog i første omgang et udrejsevisum. Men de fratager ham medlemskabet af Forfatterforbundet og muligheden for at arbejde inden for sit speciale, han bliver "refusenik". Han heliger sig helt til litteraturen, forfatteren sætter sig ved sit skrivebord og skriver de to første dele af den kommende trilogi om refuseniks. I de to første dele af romantrilogien, "Doctor Levitin" og "Damn you, don't die", udgivet i sin helhed i 1992 i Moskva under titlen "Herbert og Nelli", er livet for en almindelig sovjetisk familie. analyseret med åbenbarende autenticitet - en familie, som meget ofte mødes, binational, jødisk-russisk. Forfatteren giver den eneste mulige udvej - døden. Eller - udfald. Herbert og Nellie er et betydningsfuldt skønlitterært værk om masseudvandringen af ​​jøder fra Rusland og om refuseniks . Romanen "Herbert og Nellie" udkom først i Israel, og derefter i Moskva et par år senere - i 1992 (forinden gik han rundt i Moskva i samizdat) og blev i 1993 nomineret til den russiske Booker (2. udg. St. Petersborg) , 2006; 3. udgave M, 2014). Tredje del af trilogien om refuseniks, The Third Life, er allerede skrevet i USA. [5] I 2018 udkom den første del, Doctor Levitin, i engelsk oversættelse. I årene med "afslag", på trods af forfølgelsen fra KGB, på trods af den organiserede forfølgelse i de sovjetiske medier, fortsatte Shraer-Petrov sin litterære aktivitet, skrev poesi, herunder bogcyklussen "Neva-digte", prosa, litterære essays, dramaturgi. I et interview fra 2019 sagde Shraer-Petrov om denne periode af sit liv: "Jeg så ikke længere tilbage på nogen i afvisning. Jeg skrev kun og kiggede tilbage på mig selv." [6] Han forblev en tilhænger af formel søgning og introducerede genren "fantella" i prosa. Hans essay "Art as a Break" udvikler den paradoksale karakter af Viktor Shklovskys værk "Art as a Device" [7] .

Brugte næsten 9 år i benægtelse. I årene med afslag ledede forfatteren sammen med sin kone, filolog og oversætter Emilia Schraer (født Polyak) en seminar-salon refuseniks, hvor forfattere, musikere og andre kunstnere talte. Shraer-Petrov forlod sammen med sin kone og søn, litteraturkritiker og forfatter Maxim D. Shraer kun Rusland med begyndelsen af ​​perestrojka - 7. juni 1987. I løbet af emigrationsårene blev der udgivet mere end tyve bøger af Shraer-Petrov på begge sider af Atlanten, inklusive fire prosabøger på engelsk (se listen nedenfor). Forfatterens værker blev oversat til polsk, bulgarsk, litauisk, engelsk, fransk, kroatisk, japansk, hebraisk og andre sprog.

Samlingen af ​​kærlighedstekster af David Shraer-Petrov "Sang om den blå elefant" blev af Encyclopedia Britannica udnævnt til blandt de bedste digtsamlinger af russisk i udlandet i 1990 [4] .

En anden roman, Savely Ronkin (2004) (Læs romanen Savely Ronkin ) er blandt kandidaterne til den russiske Booker i 2004 [7] . En række af forfatterens bøger blev nomineret til litterære priser og optaget på listen over kandidater.

I USA i 2003 blev en bog med historier "Jonah and Sarah: Jewish Stories of Russia and America" ​​udgivet i engelsk oversættelse, i 2006 - bogen "Autumn in Yalta: novel and three stories" ("Efterår i Yalta: En roman og tre historier"), og i 2013 - bogen "Middag med Stalin og andre historier" ("Middag med Stalin og andre historier"). I 2018 udkom en oversættelse af første bind af trilogien om refuseniks, Doctor Levitin, i USA. Oversættelser af Shraer-Petrovs romaner og historier til engelsk blev udgivet under redaktionen og med kommentarer af hans søn Maxim D. Shraer.

I 1987-2007 boede han i Providence, Rhode Island, arbejdede som forskningsassistent i afdelingen for kirurgi ved Brown University (hovedarbejder inden for eksperimentel onkologi). Siden 2007 har han boet i Boston og helliget sig udelukkende litterært arbejde.

I maj 2017 deltog David Shraer-Petrov i programmet for New York " Russian Seasons at the Nicholas Roerich Museum ".

I 2021 blev forfatterens 85-års jubilæum markeret af udgivelsen af ​​samlingen af ​​artikler og materialer "Parallel Universes of David Shraer-Petrov", der samtidigt blev udgivet i Boston på engelsk og i Skt. Petersborg på russisk.

Bøger

Poesi

Romaner og noveller

Dramaturgi

Vaccine, Ed Tanner. Tragikomedie i vers. M., 2021.

Erindringer

Essay og litteraturkritik

Romaner udgivet i tidsskrifter og ikke inkluderet i bøger

Udvalgte videnskabelige publikationer på engelsk

Litteratur om D. Schraer-Petrov

Bøger :

David Shraer-Petrovs parallelle universer. Indsamling af artikler og materialer til forfatterens 85 års jubilæum. Redaktion: Claudia Smola, Roma Katsman, Maxim D. Shraer. St. Petersburg: Academic Studies Press, Bibliorossika, 2021. 480 pp.


Essays og artikler :


Dmitry Bobyshev. Shraer-Petrov, David. I bog. Ordbog over russiske digtere i udlandet . Ed. Vadim Kreid et al., Sankt Petersborg, 1999. 432-34.

Vladimir Gandelsman. En roman om tid. Bulletin 12 (1992): 32-33.

Yevgeny Ermolin. Bål i kløften . New World 5 (2005).

Lev Katzin. Hvornår er Zuckermans skæg irriterende og hvorfor? Jewish World 31. januar 1997.

Roman Katzman. David Shraer-Petrovs parallelle universer. Wiener Slawistischer Almanach 79 (2015): 255-279.

Natalia Lihtenfeld. David Shraer-Petrov, "Historien om min elskede eller vindeltrappen" . Børn af Ra 12 (2013).

Irina Mashinskaya. Vinter sang. Nyt Tidsskrift 211 (1998).

Eduard Mikhailov. Skæbnen er en synekdoke. Til 75-årsdagen for David Shraer-Petrov . Lechaim februar 2011

Andrey Miroshkin. loddet af ét håb . Lechaim januar 2016.

Claudia Smola / Klavdia Smola. Om den russisk-jødiske forfatter David Shraer-Petrovs prosa. I: Russian Jews in America / Russian Jews in America . Bog 15/Bog 15. Samlet og redigeret af Ernst Saltsberg. Toronto St. Petersborg, 2017. 135-50.

Heinrich Sapgir. Forord I bogen: David Shraer-Petrov. Herbert og Nellie . M.: GMP Poliform, 1992. 3-4.

Vyacheslav Spodik. Til 75-årsdagen for forfatteren David Shraer-Petrov. Kyst 20 (2013).

Victor terrasse. En roman om refuseniks. Nyt russisk ord 28. december 1992.

Victor terrasse. Villa Borghese. Nyt russisk ord 3. juli 1992.

Boris Tukh. Er det nemt at være en russisk digter i Amerika. Nyheder "Tallinn" 22. januar 1999.

Irina Chaikovskaya. mod kvinden. Om David Shraer-Petrovs digte . Krugozor februar 2010.

Noter

  1. ↑ David Shraer-Petrov
  2. ↑ David Shraer-Petrov. Venner og skygger. - New York: Liberty, 1989. - S. 42-49.
  3. ↑ Svetlana Malyikhina. Interview med Emilia Schraer på Boston Universitys hjemmeside .
  4. ↑ 1 2 Sapgir om forfattere og grupper
  5. ↑ David Shrayer-Petrov. Doktor Levitin: En roman. /Red. af Maxim D. Shrayer. - Detroit: Wayne State University Press, 2018. - s. 277-279. — ISBN 978-0-8143-4573-3 .
  6. ↑ Maxim D. Schraer. Jeg så ikke længere tilbage på nogen ... David Shraer-Petrov om litterære fristelser . Snob.ru (28. januar 2021).
  7. ↑ 1 2 David Shraer-Petrov: biografisk information

Links

  Gå til Wikidata-elementet