| Kloster | |
| David Gareja | |
|---|---|
| last. დავითგარეჯა , aserbisk. Keşikcidağ | |
| David Gareja. huleklostre. | |
| 41°26′51″ s. sh. 45°22′35″ Ø e. | |
| Land | Georgien og Aserbajdsjan |
| Beliggenhed | Georgisk-aserbajdsjansk grænse |
| tilståelse | georgisk ortodokse kirke |
| Grundlægger | David Gareji |
| Stiftelsesdato | 6. århundrede |
| Status | nuværende |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Дави́д-Гаре́джа [1] , Дави́д Гаре́джа [2] ( груз. დავითგარეჯის სამონასტრო კომპლექსი , азерб . Keşikçidağ ) — комплекс грузинских пещерных монастырей и главный религиозный центр восточной Грузии VI века , расположенный в 60 км к юго- востоку от Тбилиси , на грузинско - Aserbajdsjans grænse og strækker sig 25 km langs skråningerne af den semi-ørken Gareji højderyg. Komplekset er betinget opdelt i to dele: den ene del er beliggende på Agstafa-regionens territorium ( Republikken Aserbajdsjan , 75 km fra centrum af regionen), og den anden er beliggende på Sagarejo- regionens område ( Republikken Aserbajdsjan) Georgien ).
Kirketraditionen tilskriver grundlæggelsen af klostret begyndelsen af det 6. århundrede , hvor den syriske munk David , en af de 13 syriske fædre , slog sig ned i en naturlig hule i området Gareja på det gamle Kakhetis territorium . I samme VI århundrede. hans disciple og tilhængere Dodo og Lukian grundlagde yderligere to klostre - klostret Dodo ( Dodos Rka ) og Natlis-Mtsemeli ( Johannes Døberen ). Oplysninger om David af Gareji og Lucian er indeholdt i "Davids liv", som blev udarbejdet kort efter hans død [3] .
Davids prædikener tiltrak ham en repræsentant for den kakhetianske fyrstefamilie, som blev en discipel af David, kendt som Dodo of Gareji, som grundlagde klostret Dodos Rka (en gren af Dodo), dedikeret til Guds Moder [4 ] . Efter David Garejis død byggede den lokale hersker (eristavi) Rustavi Bubakar et tempel, som blev Davids og Lucians grav [5] .
I IX blev Transfigurationskirken og refektoriet bygget i Illarion Gruzinsky , senere anlagt af David IV, bygmesteren Demetrius ' søn , forfatteren til den berømte kirkesalme " Du er vinstokken ". Under dronning Tamaras regeringstid ( 1184-1207 ) var komplekset stadig under indflydelse af den georgiske kirke [6] .
I det XIII århundrede. blev plyndret af mongolerne , men senere restaureret af George V the Brilliant [7] , i slutningen af XIV - begyndelsen af XV århundreder. - ødelagt af Tamerlane [7] , i 1615 blev klostret stærkt beskadiget efter invasionen - den persiske Shah Abbas I ; han udryddede tusindvis af munke og ødelagde de fleste af dens bygninger og kunstskatte [7] . Kong Archil forsøgte at restaurere i slutningen af det 17. århundrede, men klostret genvandt aldrig sin tidligere storhed [7] .
I slutningen af 1690'erne tjente Sulkhan-Saba Orbeliani i klostret ; i 1720'erne Timothy Gabashvili , i 1743 Anthony I.
Komplekset består af omkring 20 klostre hugget ind i klipperne på territoriet af tre regioner i Georgien - Gardabani, Sagareji og Sighnaghi. Hovedklostret er Lavra of St. David , som ligger på den nordlige skråning af bjerget, der adskiller Georgien og Aserbajdsjan. Grænsen går langs toppen af bjerget, som georgiske historikere kalder Udabno efter navnet på et af klostrene. Dette kloster ligger på aserbajdsjansk territorium - på den sydlige skråning af bjerget. Ud over dem er der mere end 100 huler på den sydlige skråning af bjerget, som blev brugt af munkene som celler. Der er også 2 templer, en fæstning med tre etager (højde 11 m), et sted for tilbedelse, omkring 100 grave af grave, 23 brønde, 14 madlader, omkring 30 shelters [8] [9] . Bertubani-klosteret (dateres tilbage til det 12. århundrede ) er længst væk fra grænsen og er omkring to kilometer væk.
I mange kirker og refektoriske klostre er der bevaret kalkmalerier fra det 8.-14. århundrede. med portrætter af historiske personer, herunder et portræt af dronning Tamara .
| # | Klostre | Billede | Koordinater |
|---|---|---|---|
| en | Lavra af David | 41°26′50″ s. sh. 45°22′35″ Ø e. | |
| 2 | Dodo-Rka | ||
| 3 | Johannes Døberens kloster | ||
| fire | Bertubani | 41°23′59″ s. sh. 45°24′12″ Ø e. | |
| 5 | Praktisk | 41°26′43″ s. sh. 45°22′20″ in. e. | |
| 6 | Ørkenkloster | 41°54′14″ N sh. 44°05′40″ in. e. | |
| 7 | Kefadarlar Kloster | 41°26′43″ s. sh. 45°22′20″ in. e. | |
| otte | Chichkhituri | 41°27′24″ N sh. 45°21′17″ Ø e. | |
| 9 | Tersan kloster | 41°26′43″ s. sh. 45°22′20″ in. e. | |
| ti | Ravalo | ||
| elleve | Sabre | ||
| 12 | Irukagiri | ||
| 13 | Kolagiri | ||
| fjorten | Store kedler | 41°27′17″ N sh. 45°42′46″ Ø e. | |
| femten | Små kedler | 41°24′46″ s. sh. 45°53′33″ Ø e. | |
| 16 | Satorge |
I efteråret 1921 udførte georgiske forskere arbejde i klosterkomplekset "David Gareji" for at studere dette område. [ti]
I henhold til ordre fra præsidenten for Republikken Aserbajdsjan Ilham Aliyev dateret 2007, blev hulekomplekset, der dækker en del af Keshikchidag-cyklussen på Agstafa-regionens territorium i Republikken Aserbajdsjan, erklæret det statshistoriske og kulturelle reservat "Keshikchidag" " fra Republikken Aserbajdsjan [11] [12] . Efter oprettelsen af reserven blev en ekspedition fra Institut for Arkæologi og Etnografi fra National Academy of Sciences i Aserbajdsjan sendt hertil. Aserbajdsjanske videnskabsmænd mener, at Keshikchi-slottet blev bygget i middelalderen til defensive formål. Dette område var en gammel albansk bolig. Historien om dannelsen af naturlige huler går tilbage til det 1. århundrede e.Kr. e. mens kunstige huler dukkede op omkring det 8.-15. århundrede [8] .
Den 22. maj 2019 blev det besluttet at påbegynde anlægsarbejde på reservatets territorium for at etablere en moderne infrastruktur under ledelse af forskningsinstituttet kaldet "Azerbarpa" [13] .
Ifølge skøn er der i David Garejis klostre et stort antal inskriptioner: georgisk, op til 20 armenske, 8 græske og 21 østlige (i arabisk skrift), samt en unik tetralingua, det vil sige en firesproget indskrift - på georgisk, armensk, græsk og arabisk [14] . Bemærkelsesværdige er vægmalerierne af den syvende kirke Sabereebi i David Garej, der stammer fra det 9.-10. århundrede, hvor billederne er ledsaget af inskriptioner på armensk, græsk og georgisk. I Udabno-klostret er der en anden unik tetralingua dateret 1352 : den er lavet på georgiske, armenske, persiske og uighuriske sprog [15] . Tilstedeværelsen af armeniere i klostret forklarer også det utraditionelle motiv for korsfæstelsens ikonografi, tilsyneladende forårsaget af striden mellem armenierne-kalcedonitterne og repræsentanter for den traditionelle armenske apostoliske kirke [16] . Derudover registrerede georgiske videnskabsmænd toponymet "Nasomkhari" nær Sabereebi, hvilket oversættes som det sted, hvor armenierne boede . Dette tyder på, at armenierne ikke kun besøgte klostret, men også boede i dets nærhed [17] .
På grund af det faktum, at en del af klosterkomplekset ligger på Aserbajdsjans territorium, har det siden 1991 været genstand for territoriale stridigheder mellem Georgien og Aserbajdsjan [18] . Ifølge Georgiens viceudenrigsminister Giorgi Manjgaladze vil Georgien gerne udveksle dette territorium på grund af kompleksets særlige kulturelle og historiske betydning for Georgien [19] . Baku nægter at udveksle territorium på grund af højdernes strategiske placering [20] . I november 2006 bemærkede Aserbajdsjans viceudenrigsminister, at "der ikke er plads til territoriale udvekslinger. Vi diskuterer ikke dette spørgsmål” [19] .
Under sit besøg i Aserbajdsjan den 27. februar 2019 erklærede Georgiens præsident Salome Zurabishvili vigtigheden af grænseafgrænsning [21] .
Georgiens udenrigsminister henledte opmærksomheden på genoplivningen af arbejdet i den mellemstatslige kommission om afgrænsning af statsgrænsen til Aserbajdsjan: "66 % af grænseomkredsen er blevet aftalt på niveau med statskommissioner om afgrænsning, og forhandlinger er i gang for at blive enige om de resterende segmenter."
Den 14. maj 2019, i Baku, udvekslede viceudenrigsministrene for Aserbajdsjan - Khalaf Khalafov - og Georgien - Lasha Darsalia - synspunkter om afgrænsningen af statsgrænsen mellem de to lande, og blev enige om at afslutte processen snart [22] .
I 2019 udtalte det akademiske råd for Institut for Historie ved National Academy of Sciences i Aserbajdsjan , som svar på udtalelser fra en række georgiske embedsmænd, at David Gareji-klosteret er et historisk albansk monument og ligger på de historiske landområder i Aserbajdsjan. Aserbajdsjan. Udtalelsen bemærker, at "det aserbajdsjanske folk er den historiske arving af den gamle aserbajdsjanske albanske stat" [23] (for mere om aserbajdsjansk historieskrivnings position, se revisionistiske begreber i aserbajdsjansk historieskrivning ), og byen Tbilisi var ikke i Iberien, men i Albanien:
Det aserbajdsjanske folk er en af de ældste etniske grupper i det sydlige Kaukasus, herunder det moderne østlige og sydlige Georgien ... Den moderne by Tbilisi, der ligger i dens vestlige del af den albanske slette og de områder, der støder op til den, var ikke inden for grænser til Iberien , men under kontrol af skyterne og sakserne , og derefter - som en del af staten Albanien ... Det territorium, du hævder, var en del af landet i staten Albanien og senere Tiflis-emiratet . I løbet af Tiflis-emiratets 300-årige eksistens skabte det aserbajdsjanske folk den rigeste kultur her. Hundredvis af fremtrædende videnskabsmænd arbejdede under pseudonymet "Tiflisi".
I en kommentar til den territoriale strid om David Gareja-klostret sagde Yagub Makhmudov , direktør for Institut for Historie ved Akademiet for Videnskaber i Aserbajdsjan , at "... provokatører og styrker, der svigter dem, bør vide, at både Keshikchidag (David Gareji) og Det østlige Georgien er oprindelige aserbajdsjanske lande. Tiflis er en gammel aserbajdsjansk by. Hvis Georgien går sammen med provokatørerne, har Aserbajdsjan også ret til at gøre krav på sine historiske lande... Vi fremsætter ikke territoriale krav, fordi vi værdsætter venskab med det georgiske folk. Venskab tolererer ikke forræderi! [24]
Efter at have opnået uafhængighed oprettede Aserbajdsjan og Georgien de relevante statskommissioner til afgrænsning og afgrænsning af statsgrænsen mellem de to lande, og indtil videre er der afholdt 11 møder i kommissionen. Som led i denne proces blev der indgået en aftale om afgrænsningen af det meste af den 480 kilometer lange aserbajdsjansk-georgiske grænse. I øjeblikket arbejder specialister på en 166 kilometer lang sektion.
De deputerede fra begge lande udtrykte deres støtte til afviklingen af David Garejis tempel (Keshikchidag) på niveau med de relevante statslige kommissioner for afgrænsning og afgrænsning af statsgrænsen [25] .
I midten af april 2019 blokerede aserbajdsjanske grænsevagter igen vejen til Udabno-klostret, og placerede skilte, der forbød bevægelse i nærheden af det, og forbød præster, troende og turister at komme ind der. I denne forbindelse sagde chefen for Georgiens præsidentielle administration, Lasha Zhvania: "Det er meget trist, når sådanne kendsgerninger opstår i påsken . De siger, at spørgsmålet om grænseafgrænsning mellem vores lande er meget vigtigt." Efter forhandlinger mellem udenrigsministerierne i Georgien og Aserbajdsjan åbnede grænsevagterne igen vejen til Udabno-klosteret [26] .
Den 14. juli tog de aserbajdsjanske grænsevagter ikonerne ud af Udabno- og Resurrection-klostrene og overgav dem til de georgiske grænsevagter [27] . Dette vakte utilfredshed med de lokale beboere, og samme dag brød en konflikt ud mellem dem og de aserbajdsjanske grænsevagter [28] . På grund af hændelsen blev den georgiske ambassadør indkaldt til det aserbajdsjanske udenrigsministerium. Leyla Abdullayeva, pressesekretær for det aserbajdsjanske udenrigsministerium, udtalte, at en gruppe georgiere angreb en aserbajdsjansk grænseafdeling [29] . I en kommentar til hændelsen sagde vicechefen for den georgiske grænsetjeneste, at de aserbajdsjanske grænsevagter forklarede overførslen af ikonerne med det forværrede vejr og tilføjede, at ikonerne i den nærmeste fremtid ville blive returneret til deres plads, og de aserbajdsjanske grænsevagter ville igen tillade georgiske pilgrimme til klostret [27] .
I slutningen af august 2019 blev vejen til det georgiske kloster Udabno i David Gareji klosterkomplekset igen lukket. Georgiske grænsevagter forbød og blokerede på grund af den aserbajdsjanske sides position besøg til disse steder af gejstlige, flokke og turister. I denne forbindelse udtrykte Tbilisis borgmester Kaladze håb: "Ministerierne for indenrigsanliggender og udenrigsanliggender, alle ansvarlige organer arbejder på David Gareji-spørgsmålet. Der er møder og forhandlinger. Det problem, der bekymrer os alle, vil blive løst. Aserbajdsjan er en strategisk partner, vi implementerer mange vigtige projekter sammen, og vi vil helt sikkert løse dette problem” [30] .
I midten af 2019 afgav chefen for det georgiske udenrigsministerium en erklæring om det kontroversielle klosterkompleks "Vi håber, at Keshikchidag-spørgsmålet vil blive løst som en del af det strategiske partnerskab mellem Georgien og Aserbajdsjan. I øjeblikket fortsætter den relevante kommission sine aktiviteter” [31] .
Territoriale stridigheder mellem Georgien og nabolandene
Ifølge L. Melikset-Bek er der inskriptioner i Gareja: "Georgisk i stort antal, samt op til 20 armenske, 8 græske og 21 østlige (i arabisk skrift), endelig en unik tetralingua, det vil sige en fire -sproglig inskription - på georgisk, armensk, græsk og arabisk"