Godesberg program

Godesberg-programmet ( tysk:  Godesberger Programm ) var SPD 's partiprogram i 1959-1989 .

Godesbergprogrammet blev vedtaget på SPD's ekstraordinære partikongres i Bad Godesberg den 15. november 1959 og markerede retningsskiftet for SPD's ledelse fra Socialistisk Arbejderparti til det såkaldte "Folkeparti" ( Volkspartei ) . En række af de vigtigste bestemmelser i Godesberg-programmet er gældende for SPD den dag i dag - anerkendelsen af ​​en markedsøkonomi , støtte til styrkelsen af ​​Bundeswehr og krav på rollen som et "folkeparti".

Partikongressen blev afholdt fra den 13. til den 15. november 1959 og omhandlede udelukkende spørgsmålene om det nye partiprogram. I kongressen deltog 340 delegerede med en afgørende stemme og 54 med en rådgivende stemme. Det projekt, som partiledelsen fremlagde, blev udsat for intens kritik fra venstrefløjen af ​​socialister. Et af venstrefløjens forslag (støttet af 69 delegerede) var således at medtage i partiprogrammet kravet om at overføre kontrol over virksomheder af strategisk betydning for staten. Der blev også fremsat et punkt (støttet af 89 delegerede) om begrænsning af retten til privat ejendomsret i tilfælde af, at det krænker rammerne for en retfærdig social orden. Disse forslag blev dog ikke støttet af flertallet, og der blev kun foretaget kosmetiske "forbedringer" af programmets hovedtekst. Den 15. november 1959 blev Godesberg-programmet vedtaget med 324 stemmer mod 16. På trods af at SPD sagde farvel til sin marxistiske fortid den dag, stemte mange delegerede "ja" ud fra en følelse af loyalitet over for deres partiledere og kravene om partidisciplin - på trods af at de ikke var enige i nogle punkter i det nye program.

Godesberg-programmet består af en præambel og 7 dele. Del 1, "Socialismens kerneværdier," lister disse "værdier": frihed, retfærdighed og solidaritet. Som yderligere angivet har " demokratisk socialisme " 3 historiske rødder - disse er kristen etik, humanisme og klassisk filosofi. Omtale af marxisme, som var til stede i alle socialistiske programmer før, findes ikke længere. Del 2 - "Grundlæggende krav" - taler om afvisningen af ​​krig som et politisk middel. SPD nægter også at samarbejde med "kommunistiske regimer". I 3. del af Godesberg-programmet anerkendes Forbundsrepublikken Tysklands forfatning , Vesttysklands ret til at bevæbne sig og (som en kendsgerning) opdelingen af ​​Tyskland i 2 stater. Samtidig opfordrer den til oprettelse af en atomfri zone i Europa og til nedrustning. I 4. del taler vi om økonomi og ledelse i Tyskland. Samtidig forsøger socialisterne at balancere mellem produktionsplanlægning og markedsøkonomi. Del 5 er helliget kulturlivet og holdninger til religion. Del 6 opstiller SPD's syn på internationale relationer. I 7. overvejes "partiets vej", og der formuleres konklusioner, der er optimistiske for "demokratisk socialisme".

Andre programforslag fremsat sideløbende med det vedtagne Godesberg-program, hvor der blev tildelt en vis rolle til den marxistiske undervisning, blev praktisk talt ikke taget i betragtning af ledelsen af ​​SPD.

Se også

Programtekst