Hyperfunktion (matematik)

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 8. marts 2017; verifikation kræver 1 redigering .

Hyperfunktion (matematik) - udviklingen af ​​begrebet en generaliseret funktion . Hyperfunktionen af ​​en variabel er forskellen mellem grænseværdierne på den reelle akse af to holomorfe funktioner defineret henholdsvis i det øvre og nedre halvplan af det komplekse plan. Hyperfunktioner af flere variable er defineret som elementer i en kohomologisk gruppe med koefficienter i bunken af ​​holomorfe funktioner [1] . Hyperfunktioner blev opdaget af Mikio Sato i 1958 [2] [3] .

Hyperfunktion af en variabel

Hyperfunktionen af ​​en variabel kan betragtes som forskellen på den reelle akse mellem en holomorf funktion defineret på den øvre komplekse halvplan og en anden defineret på den nedre komplekse halvplan - [1] . Hyperfunktionen af ​​en variabel bestemmes kun af forskellen mellem to funktioner på den reelle akse og ændres ikke, når der lægges til og den samme funktion holomorf på hele det komplekse plan , således at hyperfunktionerne og defineres som ækvivalente.

Hyperfunktion af mange variabler

Lade være en presheaf i , defineret som følger [4] : hvis ikke afgrænset, så ; hvis begrænset, så ; Begrænsninger er defineret som: , hvis ikke begrænset , hvis begrænset. En hyperfunktionsskær på er en hylder forbundet med en forskæg .

Hyperfunktion på bestemmes af: dækning, hvor åben og begrænset; og elementer for hvilke .

To sådanne sæt og bestemme den samme hyperfunktion if

Eksempler

Operationer på hyperfunktioner

En hyperfunktion er defineret af sekvensen [5]

Se også

Noter

  1. 1 2 Shapira, 1972 , s. 5.
  2. Sato, Mikio (1959), Theory of Hyperfunctions, I, Journal of the Science Faculty, University of Tokyo. Sekt. 1, Matematik, astronomi, fysik, kemi, bind 8 (1): 139–193 
  3. Sato, Mikio (1960), Theory of Hyperfunctions, II, Tidsskrift for Det Naturvidenskabelige Fakultet, Tokyos Universitet. Sekt. 1, Matematik, astronomi, fysik, kemi bind 8 (2): 387–437  
  4. Shapira, 1972 , s. 61.
  5. Shapira, 1972 , s. 65.
  6. Shapira, 1972 , s. 66.

Litteratur