Pascal | |
---|---|
Pa, Pa | |
Værdi | tryk , mekanisk belastning |
System | SI |
Type | afledte |
Pascal (russisk betegnelse: Pa , international: Pa ) er en trykenhed ( mekanisk spænding ) i International System of Units (SI) [1] .
Pascal er lig med tryk forårsaget af en kraft lig med en newton , ensartet fordelt over en overflade normal på den med et areal på en kvadratmeter : 1 Pa = 1 N m −2 (dvs. 1 Pa = 1 N / m ) 2 ) .
Pascal er relateret til de grundlæggende SI-enheder som følger: 1 Pa = 1 kg m −1 s −2 (dvs. 1 kg / ( m s 2 )).
I SI er pascal også en enhed af mekanisk spænding , elasticitetsmodul , Youngs modul , bulk-elasticitetsmodul , flydespænding , grænse for proportionalitet , rivemodstand , forskydningsmodstand , lydtryk , osmotisk tryk , flygtighed (fugativitet) [2 ] .
I overensstemmelse med de generelle SI-regler vedrørende afledte enheder opkaldt efter forskere, skrives navnet på enheden pascal med et lille bogstav og dets betegnelse med et stort bogstav . Denne stavemåde af betegnelsen er også bevaret i betegnelserne for andre afledte enheder dannet ved hjælp af pascal. For eksempel er betegnelsen for enheden for dynamisk viskositet skrevet som Pa s .
Enheden er opkaldt efter den franske fysiker og matematiker Blaise Pascal . Navnet blev først indført i Frankrig ved et dekret om enheder i 1961 [2] [3] .
Decimalmultipler og submultipler dannes ved hjælp af standard SI-præfikser .
Multipler | Dolnye | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
størrelse | titel | betegnelse | størrelse | titel | betegnelse | ||
10 1 Pa | dekapascal | daPa | daPa | 10 −1 Pa | decipascal | dPa | dPa |
10 2 Pa | hektopascal | hPa | hPa | 10 −2 Pa | centipascal | spa | cPa |
10 3 Pa | kilopascal | kPa | kPa | 10-3 Pa _ | millipascal | MPa | MPa |
10 6 Pa | megapascal | MPa | MPa | 10-6 Pa _ | mikropascal | µPa | µPa |
10 9 Pa | gigapascal | GPa | GPa | 10-9 Pa _ | nanopascal | nPa | nPa |
10 12 Pa | terapascal | TPa | TPa | 10-12 Pa _ | picopascal | pPa | pPa |
10 15 Pa | petapascal | PPa | PPa | 10-15 Pa _ | femtopascal | fPa | fPa |
10 18 Pa | exapascal | EPA | EPa | 10-18 Pa _ | attopascal | aPa | aPa |
10 21 Pa | zettapascal | ZPa | ZPa | 10 −21 Pa | zeptopascal | ZPa | zPa |
10 24 Pa | yottapascal | IP | YPa | 10 −24 Pa | ioctopascal | iPa | yPa |
anbefales til brug anvendelse anbefales ikke |
Pascal (Pa, Pa) |
Bar (bar, bar) |
Teknisk atmosfære (ved, kl.) |
Fysisk atmosfære (atm, atm) |
Millimeter kviksølv (mm Hg, mm Hg, Torr, Torr) |
Millimeter vandsøjle (mm vandsøjle, mm H 2 O) |
Pund-kraft pr. kvadrattomme (psi) | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
1 Pa | en | 10-5 _ | 1,01972⋅10 −5 | 9,8692⋅10 −6 | 7,5006⋅10 −3 | 0,101972 | 1,4504⋅10 −4 |
1 bar | 10 5 | en | 1,01972 | 0,98692 | 750,06 | 10197,2 | 14.504 |
1 kl | 98066,5 | 0,980665 | en | 0,96784 | 735,56 | 10 4 | 14.223 |
1 atm | 101325 | 1,01325 | 1,03323 | en | 760 | 10332,3 | 14.696 |
1 mmHg Kunst. | 133.322 | 1,3332⋅10 −3 | 1,3595⋅10 −3 | 1,3158⋅10 −3 | en | 13.595 | 0,019337 |
1 mm w.c. Kunst. | 9,80665 | 9,80665⋅10 −5 | 10-4 _ | 9,6784⋅10 -5 | 0,073556 | en | 1,4223⋅10 -3 |
1 psi | 6894,76 | 0,068948 | 0,070307 | 0,068046 | 51.715 | 703,07 | en |
I praksis bruges omtrentlige værdier: 1 atm = 0,1 MPa og 1 MPa = 10 atm. 1 mm vandsøjle er cirka lig med 10 Pa, 1 mm kviksølv er cirka lig med 133 Pa.
Værdien af den tekniske atmosfære (atm, atm) er ikke lig med værdien af den fysiske atmosfære (atm, atm).
Normalt atmosfærisk tryk anses for at være lig med 760 mm kviksølv eller 101.325 Pa (101 kPa).
Dimensionen af trykenheden (N/m²) falder sammen med dimensionen af enheden for energitæthed (J/m³), men fra et fysisk synspunkt er disse enheder ikke ækvivalente, da de beskriver forskellige fysiske egenskaber. I denne forbindelse er det forkert at bruge Pascals til at måle energitætheden og skrive trykket som J / m³.
SI enheder | |
---|---|
Grundlæggende enheder | |
Afledte enheder med specielle navne | |
Accepteret til brug med SI | |
se også |