| Midlertidige regler vedrørende Sakhalin-øen | |
|---|---|
| dato for underskrift | 18. marts (30) 1867 |
| Sted for underskrift | Sankt Petersborg |
| underskrevet | diplomat fra det asiatiske departement i det russiske imperiums udenrigsministerium Pyotr Nikolayevich Stremoukhov , udenrigschef ( jap. 外国奉行gaikoku bugyo:) Koide Hozumi og inspektør ( jap. 目 付 metsuke ) Ishikawa Toshimasa |
| Fester |
Det russiske imperium , Edo Shogunatet |
| Sprog | russisk , japansk |
Midlertidige regler vedrørende Sakhalin Island ( Jap. 樺太島仮規則 Karafuto-to: kari kisoku ) - underskrevet ( 18. marts (30), 1867 af Edo-shogunatet og det russiske imperium en aftale om afgrænsningen af den russisk-japanske grænse og fælles udvikling af Sakhalin.
Delegation fra Japan - udenrigschef (外国 奉行gaikoku bugyo: ) Koide Hozumi og inspektør (目付metsuke ) Ishikawa Toshimasa , russisk repræsentant - diplomat for det asiatiske departement i Udenrigsministeriet Anliggender Det russiske imperium Pyotr Nikolaevich Stremoukhov .
Den 30. marts 1867 i St. Petersborg afviste den japanske delegation aftalen, således forblev øen juridisk set i begge landes besiddelse. Ifølge Shimoda-afhandlingen blev Kurilerne afstået til Rusland, og Sakhalins status blev efterladt usikker, da det blev besluttet, at begge folk ville leve på den, som før underskrivelsen af traktaten.
I 1862 sendte Japan allerede sin embedsmand til Rusland for afgrænsningsforhandlinger, Kanjo-bugyo Takeuchi Yasunori var allerede blevet sendt til Rusland for afgrænsningsforhandlinger, og insisterede på at dele sig langs den 50. breddegrad , men de mislykkedes på grund af afslaget fra den russiske side, efter at have en boplads der. Koide Hozumi, som på det tidspunkt var guvernør i Hakodate ( japansk 箱館奉行 Hakodate bugyo: ) , mente, at grænsen hurtigst muligt skulle afgrænses langs den 48. breddegrad.
I april 1866 russerne[ hvem? ] arresterede en af de japanske embedsmænd[ hvor? ] . Selvom hændelsen blev løst hurtigt, lykkedes det alligevel Koide at annoncere udvekslingen af Sakhalin med Kurilerne fra Urup til Onekotan . Japan sendte en delegation for at forhandle, og Sugiura Baitan blev Hakodates nye bugyo .
Fra den 6. februar 1867 forhandlede Koide med Stremoukhov, som ikke gik med til vilkårene for den japanske division langs 50. breddegrad, men foreslog et kompromis med midlertidige regler, som gav Japan mulighed for at afstå Sakhalin til Rusland eller lade det være uden deling. i fælleseje. Reglerne blev underskrevet den 30. marts.
Senere, i overensstemmelse med vilkårene i St. Petersborg-traktaten af 1875, overgik Sakhalin-øen til Ruslands fulde besiddelse, Japan modtog alle Kuril-øerne [1] . Japanske undersåtter på Sakhalin blev smidt ud til øen Hokkaido [2] .
"Midlertidige regler vedrørende Sakhalin Island" på russisk:
Underskrevet i St. Petersborg den 18. marts 1867 ( Keio ), 3. år, 2. måned, 25. dag)
Udsendingene fra Hans Majestæt Tykun af Japan , som ankom til Skt. Petersborg, informerede udenrigsministeriet om, at den japanske regering frygtede misforståelser, der kan opstå på Sakhalin på grund af det fælles ejerskab af denne ø, og for yderligere at styrke den venskab mellem Rusland og Japan, ønsker at bestemme grænsen til Sakhalin med udgangspunkt i enhver naturlig grænse , bjerg eller flod. I de rapporter, der blev modtaget ved denne lejlighed, udtalte direktøren for det asiatiske departement, privatråd Stremoukhov, at den russiske regering ikke gik med til at trække en grænse til selve Sakhalin-øen af grunde, der var beskrevet detaljeret til udsendingene fra Hans Majestæt Tykun af Japan. På samme tid, drevet af ønsket om at nå frem til en gensidig venskabelig aftale om Sakhalin-spørgsmålet, fremsatte den russiske regering følgende forslag:
For det første at anerkende bugten kaldet " Aniva " som grænsen mellem Rusland og Japan som den mest naturlige grænse, så hele øen Sakhalin forbliver i russisk besiddelse.
For det andet vil alt det fiskeri, der i øjeblikket ejes af japanerne, forblive i deres brug i fremtiden og i fremtiden.
For det tredje at afstå til Japan i dets fulde og ubetingede besiddelse af øen Urup med de tilstødende tre øer, der bærer navnene: Chirpoi , Brat-Chirpoev og Broughton Island .
For det fjerde, hvis det er umuligt at nå til enighed om disse artikler, vil Sakhalin forblive i fælleseje.
Da det ikke lykkedes for begge parter at nå til enighed indbyrdes om ovenstående spørgsmål, fortsæt med at efterlade Sakhalin-øen i fælles besiddelse, og beslutter nu, af hensyn til fred og harmoni mellem de to landes undersåtter, at vedtage følgende regler:
Artikel 1. Russerne og japanerne skal opretholde fred og harmoni på Sakhalin. Løsningen af tvister og misforståelser, der måtte opstå, er betroet de lokale myndigheder. Hvis de ikke kan løse problemet, bliver det løst af de nærmeste russiske og japanske guvernører.
Artikel 2. På grund af det fælles ejerskab kan russere og japanere frit gå og køre rundt på hele øen, bosætte sig og bygge bygninger alle steder, der endnu ikke er optaget af bygninger, industrianlæg og haver.
Artikel 3. De oprindelige folk på øen får fuldstændig frihed, både hvad angår personlige rettigheder og ejendom. De kan under en gratis kontrakt blive ansat af russere og japanere. Hvis en indfødt skylder penge eller varer til en russer eller japaner, eller hvis han allerede har en gæld, kan han annullere den ved at træde i gældsindehaverens tjeneste i et forudbestemt tidsrum, hvis han vil.
Artikel 4. Hvis den japanske regering med tiden går med til ovenstående forslag fra den russiske regering, vil lokale guvernører blive udpeget til at forhandle en endelig aftale.
Artikel 5 Ovenstående regler træder i kraft, så snart de er modtaget af de lokale myndigheder på Sakhalin-øen, dvs. senest seks måneder efter deres undertegnelse; alle andre uvæsentlige forhold, der ikke er omfattet af disse regler, afgøres af de lokale myndigheder på begge sider på samme grundlag som hidtil.
Til vidnesbyrd om alt det foregående er disse foreløbige regler underskrevet af de bemyndigede repræsentanter for begge parter med anvendelse af segl.
"Foreløbige regler vedrørende Sakhalin Island" på japansk:
Originaltekst (japansk)[ Visskjule] 慶應三年二月廿五日（魯曆千八百六十七年三月十八）於比特堡調印
「カラフト」 島 は 魯西亞 と の 所 屬 な れ 中 島 中 に ある 國 の 間 行違ひ の 生せ ん 事 慮り に 永世 永世 を 彌堅く せ ん 日本 政府 中 中 中 慮り 島 島 永世 を 彌堅く せ ん 日本 政府 中 中 中 島 島 島 島 島 島 を 彌堅く せ ん 日本 政府 中 中 中 島 島 島 島 島 島 島 島 を 彌堅く か 政府 は 中 中 島 島 島 島 島 島 島 島 島 島 島 島 島 島 島 島 島 島 島 島 島 島 '島 AH山河 の 形勢 に 依 て 境界 議定 せ ん 事 を 旨 を 日本 大君殿下 の 使節 は 「ペートル スブルグ」 へ來り て 外國 役 所 へ あり し い へ と も 魯西亞 は 島上 にて 境界 境界 境界境界 にて にて にて にて にて HIを 定むる こと は 承諾 い た 趣き を 亞紬亞 局 「ジレクトル」 （役名 役名 役名 「タイニーソウ ヱッニク （官名） スツレモウホフ」 （人 名） を て せり其故 の 巨細 は の 使節 使節 使節 HI.
第一 兩 國 の 間 に 天然 國界 國界 」と 唱ふる 海峡 を 以 て の 境界 と 爲 カラフト」 全 島 を の 領 し し し し とす へ とす へ とす とす へ へ へ へ とす とす とす とす とす へ へ へ へ へ へ へ へ へ へ '
第二 右島上にて方今日本へ屬せる漁業等は向後とも總て是まての闶ぅの逶ぅ
第三 魯西亞 所 屬 の 「ウルップ を 其 近傍 に「 チル 、 ブラツ 、 チル ポイ 、 ノ三 箇 の と と 日本 へ 全く 異論 チル 、 」箇 の 0
第四 右條々承諾難致節は「カラフト」島は是迄の通り兩國の所領のと致
前 書 の 廉々 互 に 協同 せ に 付 「カラフト 島 は 是 迄 通り 兩 國 と 爲し 置き 且 兩 人民 の の を 保たんか 爲 の の 々 を 假 議定 せ り り り り り り り り の を 保たんか の 條 を 假 議定 せ り り り り り り り り り hi
第一條
「カラフト」 島 に 於 て 國 人民 は 睦しく に 交る 交る へ 萬一 爭論 ある 歟 は 不和 の こと 裁斷 は は の 雙方 の 共 へ 任す へ 若其 司人 に に に HIて決し難き事件は雙方近傍の奉行にて裁斷すへし
第二條
兩 國 の 所 領 たる 上 は 日本 人 と も 往來 往來 勝手 へ し 且い また なき 所 歟 總 て の 爲 爲 用 ひ e
第三條
島 中 の 土民 は 其身 に 正 當 の 理 附屬 所 持 品々 と も 全く もの ゝ 自由 へ 又 又 は 其もの 承諾 の ”品物 にて にて 是 に 借受けし 歟又 は に 借財 を 爲す あらは 其 其 望 の 上前 定め たる 期限 の 職業 或 は は は HI使役を以てこれを償ふ事を許すへし
第四條
前 文魯西亞 政府 にて 述たる 存意 日本 政府 にて 若 向 同意 し 段 告知 する 時 は に 付 の 議定 は 互 に 近傍 の へ 命す し し し し し し し し し し し し し し し し し し し し し し し し し し し し し Hi
第五條
前 に 揭たる 規則 は 「カラフト 島上 の 雙方 承知 時 より 時 より 施行 す 但 し 調印 後 月 遲延す へ からす 且 規則 中 に 瑣末 の 事 て は 都 の の 雙方 雙方 雙方 規則 中 中 に 瑣末 の 事 て は 都 の の 雙方 雙方 雙方 雙方 雙方 中 ah長官是迄の通り取扱ふへし
,