Østlig bebyggelse

Den østlige bebyggelse ( gammel skandinavisk Eystribygð , islandsk  Eystribyggð ) er den største og første af de tre regioner i Grønland , bosat omkring 985 af vikingerne fra Island (de to andre bosættelser er vestlige og mellemste ). Under sin storhedstid i det 13. århundrede havde den omkring 4.000 indbyggere , omkring 190 gårde, 12 sognekirker, mandlige og kvindelige klostre [1] .

Trods navnet (der afspejler den gamle nordlige beretning ikke efter kardinalpunkterne, men langs den generelle sejladsretning), var den østlige bebyggelse i forhold til resten placeret snarere mod syd end mod øst, idet den ligger ligesom Vestlig bebyggelse, på Grønlands sydvestlige kyst, dybt inde i store fjorde . Ruinerne af gårde og kirker er fundet i nærheden af ​​den moderne by Qaqortoq og flere små bosættelser af de grønlandske eskimoer .

Den sidste skriftlige optegnelse om den østlige bosættelse er en optegnelse om brylluppet mellem en sømand, der ankom fra Island , og en lokal kvinde, som fandt sted i 1408 . Tilsyneladende ophørte bebyggelsen med at eksistere i 1420'erne, det vil sige, at den varede 60-70 år længere end den vestlige . Årsagen til dette var forringelsen af ​​klimaet, samt muligvis sammenstød med eskimoerne , epidemier og angreb fra pirater [2] [3] .

Eskimolegender om deres forfædres væbnede sammenstød med lokale skandinaviske bosættere i det 14.-15. århundrede, nedtegnet i det 19. århundrede og udgivet i 1866 af den danske videnskabsmand Heinrich Rink i København i bogen Eskimoernes historie og traditioner (Eskimotriberne). , deres udbredelse og karakteristika. Kobenhavn, 1866).

Andre eskimolegender fortæller om afbrændingen og ødelæggelsen af ​​den østlige bosættelse (Eskim. Kakortok) af europæiske pirater, hvorefter de overlevende hvide kvinder og deres børn blev ført bort af deres forfædre til deres lejre [4] . Men under arkæologiske udgravninger blev der ikke fundet spor af brand og militær ødelæggelse, og genetiske undersøgelser bekræfter ikke entydigt fakta om at blande eskimoer med skandinaver i en fjern fortid [5] .

Samtidig anså den norske rejsende Thor Heyerdahl ødelæggelsen af ​​de skandinaviske bosættelser i Grønland som følge af pirattogter fra Europa for ganske mulig [6] .

Noter

  1. ↑ Anokhin G. I. Til de grønlandske normanneres etniske historie // Rumænien og Barbaria. - M., 1989. - S. 180.
  2. ↑ Diamond J. Vikingekoloniens død i Grønland.
  3. ↑ Hvorfor døde vikingekolonien i Grønland. . Hentet 18. juli 2018. Arkiveret fra originalen 8. august 2017.
  4. ↑ Vozgrin V. E. Normannerne i Grønland (på 1000-året for opdagelsen af ​​øen) Arkivkopi dateret 18. juli 2018 på Wayback Machine // Globus: Lør. / Komp. V. A. SMIRNOV - L., 1984.
  5. ↑ Alexey Kosarev. Loss of the Vikings Reveals the Secrets of Our Civilization Arkiveret 21. juli 2018 på Wayback Machine // Membrana ru. Mennesker. Ideer. Teknologi.
  6. ↑ Heyerdahl T. Ancient Man and the Ocean Arkiveret 10. august 2018 på Wayback Machine . - M.: Tanke, 1982. - S. 114.

Litteratur