Vandtårn (Brunsbüttel)

Tårn
Brunsbüttel vandtårn
tysk  Wasserturm Brunsbuttel

Foto 2010. Forfatter: Uwe Bargaan
53°54′00″ s. sh. 9°08′48″ in. e.
Land  Tyskland
Beliggenhed Slesvig-Holsten , Brunsbüttel
bygningstype vandtårn
Arkitektonisk stil murstensekspressionisme
Arkitekt ukendt
Opførelsesdato 1911  _
Status kulturminde
Højde 38
Materiale mursten
Stat tilfredsstillende
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Brunsbüttel-vandtårnet ( tysk :  Wasserturm Brunsbüttel ) er en arkitektonisk struktur i stil med murstensekspressionisme , bygget i 1911 af en ukendt arkitekt i byen Brunsbüttel . Det ligger på Ostremohrstrasse i den nordøstlige del af byen. Kulturmonument .

Konstruktion

Vandtårnet er en cylindrisk murstensbygning med nicher i væggene, der starter præcis over stueetagen og løbende uddybes opad, hvilket giver tårnet en let konisk form. Nicherne ender under tankområdet, hver med en trekantet lukning, mellem hvilke der indsættes medaljoner af dekorativt murværk.

På det øverste niveau af vandtårnet er to rækker vinduer, der ligger over hinanden. På den nordvestlige side er der en lille karnap, som man kan klatre igennem, uden om støtten fra reservoiret. Bygningens skrå koniske tag, stejlere i bunden end øverst, har en trinform.

Brunsbüttel-vandtårnet er 38 meter højt; nyttig højde under drift var 28 meter. Den 300 kubikmeter store vandtårnstank var af typen Barkhausen, som blev opfundet af hydraulikingeniøren Georg Barkhausen .

Operationshistorik

Byggeriet af Kielerkanalen i 1886 førte til en stigning i befolkningen i Elmshorn. I 1893 dukkede en central vandforsyning op i byen med et vandværk i Coudense og et vandtårn i Festgestrasse. Byggeriet og udvidelsen af ​​kanalen delte byen i to, hvilket krævede to separate vandnetværk. Det gamle vandtårn lå i syd, og befolkningen voksede i den nordlige del af Elmshorn. I 1911 blev der bygget et nyt vandtårn i denne del af byen på Ostermorstrasse. Vandtårnet på Festgestrasse fungerede indtil 1967. Den tryksatte rørledning med drikkevand, lagt under kanalen, gjorde dens drift unødvendig, og i 1969 blev den sprængt i luften. Vandtårnet på Ostermorstrasse er heller ikke i brug, men er under fredning som et kulturminde af særlig betydning. I 2007 blev bygningen solgt til en privat ejer.

Se også

Litteratur