Webern, Anton

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 10. september 2019; checks kræver 13 redigeringer .
Anton Webern
tysk  Anton Webern

Anton Webern (1912)
grundlæggende oplysninger
Navn ved fødslen Anton von Webern
Fulde navn Anton Webern
Fødselsdato 3. december 1883( 1883-12-03 )
Fødselssted Wien , Østrig-Ungarn
Dødsdato 15. september 1945 (61 år)( 15-09-1945 )
Et dødssted Mittersill , Østrig
begravet
Land  Østrig
Erhverv komponist , dirigent
Års aktivitet fra 1908
Værktøjer klaver
Genrer impressionisme
antonwebern.com
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Anton Webern , også Anton von Webern ( tysk  Anton Webern , tysk  Anton von Webern ; 3. december 1883, Wien  - 15. september 1945, Mittersill , Østrig ) - østrigsk komponist og dirigent, en af ​​grundlæggerne af den nye wienske skole .

Biografi

Far - Karl von Webern, mineingeniør, embedsmand i Landbrugsministeriet. Mor - Amalia (nee Ger), datter af en slagter, var interesseret i kunst og var amatørpianist. I sin ungdom boede Anton i Wien, Graz , gik på et gymnasium i Klagenfurt ( Kärnten ). Fra 1895 begyndte han at studere musik seriøst og lærte at spille klaver og cello med Edwin Comauer. Efter at have afsluttet gymnasiet studerede han i 1902-1906 som musikforsker ved universitetet i Wien under vejledning af Guido Adler . I 1904-1908 studerede han komposition hos Arnold Schoenberg , hvilket havde en alvorlig indvirkning på dannelsen af ​​hans personlighed og kreativitet. I Schoenbergs klasse mødte Webern komponisten Alban Berg , som blev hans nære ven.

Fra 1908 arbejdede Webern som opera- og symfonidirigent i byerne Østrig og Tyskland samt i Prag . Han ledede Vienna Workers' Singing Society . I 1928-1938 var han dirigent for den østrigske radio , fjernet fra denne stilling efter etableringen af ​​det nazistiske regime i Østrig.

Død

Weberns liv endte tragisk i Mittersiel , besat i 1945 af amerikanske tropper. Den 15. september omkring kl. 22.00, da han forlod sin svigersøn Mattels hus for at ryge en dyr amerikansk cigar modtaget i gave fra sin svigersøn, blev Webern skudt og dræbt fra en pistol med tre skud på tæt hold. række af en soldat (kok) fra den amerikanske hær, som ved en fejl tog glimtet af en tændstik tændt af Webern, for noget andet. Kokken retfærdiggjorde sig selv ved at skyde i selvforsvar, være i en ophidset (eller rettere beruset) tilstand. Weberns enke Wilhelmina måtte skriftligt bevise over for de amerikanske myndigheder, at hendes mand af helbredsmæssige årsager og ifølge hans principper "ikke kunne angribe nogen, især ikke en soldat."

Kreativitet

En elev og tilhænger af skaberen af ​​den såkaldte. Arnold Schoenbergs " atonale " skole (Webern mente selv, at Schoenberg var hovedet, og han og Berg var Schoenbergs vinger), Webern bragte sine principper til ekstreme udtryksformer. Han brugte dodekafoniske og serielle teknikker i sine kompositioner . Hans musik er kendetegnet ved ekstrem aforisme, kortfattethed, lakonisme, økonomi og koncentration af musikalske udtryksmidler, såvel som stringens, ophøjethed og uvirkelighed af musikalske billeder. Ultimativ lydforfining kombineres i Weberns musik med et stift konstruktivt skema og abstrakt tænkning.

Forfatter til symfoniske, kammerinstrumentale, vokal- og korværker, hvoraf kun 31 er markeret med opusnumre. Forfatter til litterære værker, poesi, dramaet "Døde" (1913), musikstudier og artikler, analyser af sin egen musik, en række foredrag "Vejen til ny musik", udgivet posthumt i 1960 mv.

Weberns værk havde en enorm indflydelse på strømningerne i efterkrigstidens musikalske avantgarde i Vesten, herunder komponister som Stravinsky , Boulez , Stockhausen , Nono , Maderna , Ligeti og andre, såvel som på russiske komponister Volkonsky , Denisov , Schnittke , Gubaidulina , Knaifel , Vustin og mange andre, andre.

Kompositioner

med opus betegnelse

til Stefan Gheorghes digte fra Den syvende ring (1908); til digte af Stefan Gheorghe (1908-1909, også udg. 1920); 1. "Dies ist ein Lied" / "Denne sang er kun for dig"; 2. "Im Windesweben" / "I vindens ånde"; 3. "En Bachesrand" / "På bredden af ​​åen"; 4. "Im Morgentaun" / "Ved morgendug"; 5. "Kahl Reckt der Baum" / "Nøgent træ"; til versene af Stefan George (1908-1909); 1. Eingang ("Welt der Gestalten") / "Indgang"; 2. "Noch zwingt mich Treue" / "Stadig troskab gør mig"; 3. "Ja, Heil und Dank dir" / "Ros og taknemmelighed til dig"; 4. "So ich traurig bin" / "Jeg er så trist"; 5. "Ihr tratet zu dem Herde" / "Du er kommet til ildstedet"; (klarinet, basklarinet, horn, trompet, celesta, harpe, violin, bratsch og cello) til digte af Rainer Maria Rilke) (1910, udg. 1921 og 1925); 1. "Du, der ich's nicht sage" / "Du, som jeg altid gemmer mig for"; 2. “Du machst mich allein” / “Jeg er alene med dig”; 1. "Der Tag ist vergangen" / Dagen er gået (1915); 2. "Die geheimnisvolle Flöte" ("An einem Abend") / "Den mystiske fløjte" til versene af Li Bo , oversat af H. Bethge (1917); 3. "Schien mir's, als ich sah die Sonne" / "Det syntes mig, da jeg så solen" til vers af A. Strindberg fra stykket Spøgelsessonate (1915); 4. "Gleich und gleich" ("Ein Blumenglöckchen") / "For hinanden" til J. W. Goethes vers (1917); 1. "Wiese im Park" ("Wie wird mir zeitlos") / "Plæne i parken" til ord af Karl Kraus (1917); 2. "Die Einssame" ("An dunkelblauem Himmel") / "Lonely" til vers af Wang Sen-yu fra "Den kinesiske fløjte" af H. Bethge (1914); 3. "In der Fremde" ("In Fremdem Lande") / "In a fremmed land" lyrics by Georg Trakl til vers af Lee Tai-bo fra "Den kinesiske fløjte" af H. Betge (1917); 4. "Ein Winterabend" ("Wenn der Schnee") / "Vinteraften" (1918); 1. "Die Sonne" / "Solen"; 2. "Abendland I" / "Aftenlandskab I"; 3. "Abendland II" / "Aftenlandskab II"; 4. "Abendland III" / "Aftenlandskab III"; 5. "Nacht" / "Nat"; 6. "Gesang einer gefangnen Amsel" / "Sang af den fangede drossel"; (også basklarinet), trompet, harpe og violin (også bratsch, 1917-22); 1. "Das Kreuz, das musst' er tragen" / Cross (1921) 2. Morgenlied "steht auf, ihr lieber Kinderlein" / Morgensang (1922); 3. "In Gottes Namen aufstehen" / "Rejs dig med Guds navn" (1921); 4. "Mein Weg geht jetzt vorüber" / "Min måde" (1922); 5. "Fahr hin, o Seel'" / "Gå, o sjæl" til P. Roseggers vers (1917); til latinske tekster (1923-1924); 1. "Christus factus est" (1924); 2. "Dormi Jesu" (1923); 3. "Crux fidelis" (1923); 4. "Asperger mig" (1923); 5. "Crucem tuam adoramus" (1924); for stemme, violin (også bratsch), klarinet og basklarinet (1924-1925); 1. "Armer Sünder, du" / "Stakkels synder" til P. Roseggers vers (1924); 2. "Liebste Jungfrau" / "Hellig Jomfru" (1925); 3. "Heiland, unsere Missetaten" / "Frelser" (1925); 1. "Schatzerl klein" / "Gylden" til P. Roseggers vers ; 2. Erlösung "Mein Kind, Sieh an" / "Salvation" med tekst fra " Drengens tryllehorn "; 3. "Ave, Regina Coelorum" til den marianske antifons ord; (violin, klarinet, basklarinet, guitar og celesta) (1925-1926) til J. W. Goethes vers fra "Kinesisk-tyske tider på dagen og året" (1926); 1. "Weiß wie Lilien" / "Liljer af lysene bliver hvide"; 2. "Ziehn die Schafe" / "En flok græsser på engen"; for klarinet, basklarinet, to horn, harpe og strygere (1927-1928); for violin, klarinet, tenorsaxofon og klaver (1928-1930); fra "Impassable Road" ("Viae inviae") H. Jone (1934); 1. "Das Dunkle Herz") / "Dark Heart" (1934); 2. "Es stürzt aus Höhen Frische" / "Rusende fra højderne" (1933); 3. "Herr Jesus mein" / "Min Herre Jesus" (1933); (fløjte, obo, klarinet, horn, trompet, trombone, violin, bratsch og klaver, 1931-1934); 1. "Wie bin ich froh!" / "Hvor er jeg glad!"; 2. "Des Herzens Purpurvogel" / "Hjertets lilla fugl"; 3. "Sterne, Ihr silbernen Bienen" / "Stjerner"; til H. Jones ord (1935); til H. Jones ord (1938-1939); 1. "Zündender Lichtblitz" / "Livets Lyn"; 2. "Kleiner Flügel" / "Lille vinge"; 3. "Tönen die Seligen Saiten Apolls" / "Apollons salige strenge"; til H. Jones (1941-1943) ord; 1. "Schweigt auch die Welt" / "Verden er tavs"; 2. "Sehr tiefverhalten" / "Dybt skjult indre liv"; 3. "Schöpfen aus Brunnen" / "Tegn fra himlens fontæner"; 4. "Lichteste Bürden" / "Træernes letteste byrder"; 5. "Freundselig ist das Wort" / "Et venligt ord"; 6. "Gelockert aus dem Schoße" / "Befriet fra livmoderen".

ingen opus betegnelse

1. Langsam G-dur; 2. Langsam F-dur 1. Bewegt 2. Langsam (Sostenuto) 3. Sehr Bewegte Viertel 4 Langsame Viertel 5. Allabreve

behandling og transskription

Citater

Bibliografi

Links