Bulla (fra lat. bulla - "sæl", lit. "boble" ) - navnet, der i det gamle Rom betegnede en bestemt slags amulet , en obligatorisk egenskab for drenge født i en familie med fuldborgere . Det var forbudt for slaver , frigivne og deres børn at bære en bulla, men børn af frigivne fra den anden puniske krig fik lov til at bære en læderpung i stedet for en bulla [1] [2] .
Som regel blev tyren for første gang lagt på halsen på drengene, da de nåede ni dages alderen. De bar det for at beskytte mod onde ånder indtil sekstenårsalderen - alderen for indrejse i Roms borgeres fulde rettigheder . Bulla blev kun fjernet under særligt vigtige ceremonier.
Bullaen indeholdt specielle genstande og stoffer kaldet medicin ( lat. kure ) eller midler ( lat. praebia ), som i virkeligheden var en amulet [2] . Disse var normalt falliske symboler . En bulla kunne være lavet af forskellige materialer, hvis værdi direkte afhang af rigdommen og økonomiske muligheder i barnets familie. For eksempel kunne bullaen af drenge født i en familie fra overklassen være lavet af guld eller dækket med forgyldning [3] . Andre materialer omfatter læder og stof.
Ifølge legenden var Tarquinius den Gamle den første, der påførte sin søn en tyr Tarquinius den Gamle , og noterede derved sit mod i kamp, eftersom Tarquinius' søn dræbte fjenden i en alder af 14 [4] , så tyren tjente også som en pryd for sejrherrer . Imidlertid tilskriver andre legender indførelsen af skikken til Romulus selv , idet han angiveligt satte en tyr på det første barn født af en kidnappet sabinsk kvinde [1] .
I Etrurien var en tyr en gylden kapsel og blev båret indtil voksenalderen, og da den nåede den, blev den dedikeret til husdyrene - gamle italienske guddomme, der vogtede ildstedet og familien [5] .
Pigerne bar ikke en tyr [6] , men de havde andre lignende amuletter , for eksempel et hul ( lat. lunula ), som de bar om halsen før ægteskabet . Før brylluppet brændte pigen amuletten og børns legetøj og sagde dermed farvel til barndommen. Derefter kunne hun kun gå i voksent dametøj.