Bowman, Scotty

William Scott "Scotty" Bowman ( St.der arbejdede for,hockeytrænercanadisker en)Canada,Montreal,193318. september;Bowman"Scotty" ScottWilliamfødt , Detroit Red Wings og Team Canada . Han tog først ansvaret for NHL i 1967 og trak sig tilbage fra trænergerningen i 2002. Bowman vandt Stanley Cup som cheftræner ni gange, en NHL-rekord, og havde administrative stillinger i staben i den pokalvindende klub fire gange mere, og tabte kun til Jean Beliveau i alt Stanley Cups . Bowman har også trænernes ligarekord for flest sejre (1.244 i den ordinære sæson og 223 i slutspillet). Han modtog to gange - i 1977 og 1996 - Jack Adams Award for den bedste NHL-træner og blev i 1991 inkluderet i Hockey Hall of Fame . Bowman er den eneste træner i de fire store nordamerikanske sportsligaers historie, der har vundet et mesterskab med tre forskellige hold.

Biografi

Bowman ønskede at gøre karriere som professionel hockeyspiller, men disse håb var ikke bestemt til at gå i opfyldelse på grund af en alvorlig kranieskade modtaget i en ungdomsturneringskamp. Bowman begyndte at arbejde for Montreal Canadiens , og tog i 1956 ansvaret for juniorholdet for Ottawa Junior Canadiens. Han kom til finalen i Memorial Cup i 1957 og vandt trofæet et år senere. Bowman trænede senere Peterborough Pits i Ontario Junior Hockey League .

I 1967 tilbød Lynn Patrick , træner for det nydannede St. Louis Blues under NHL's udvidelse , Bowman et job som assistent. I starten af ​​sæsonen 1967-68 trådte Patrick tilbage, og Bowman blev cheftræner. I de første tre sæsoner nåede Blues konsekvent Stanley Cup-finalerne, men tabte finalen alle tre gange. På grund af en konflikt med holdets ejer forlod Bowman i slutningen af ​​sæsonen i 1971 og blev udnævnt til cheftræner for Montreal Canadiens .

I Bowmans debutsæson i Montreal tabte holdet den første runde af slutspillet, men Bowman vandt sin første Stanley Cup året efter. De næste to sæsoner endte med elimineringer i de tidlige stadier af slutspillet. Siden 1976 har Canadiens, hvor Ken Dryden , Larry Robinson , Steve Shutt , Guy Lapointe strålede . Bob Gainey og Guy Lafleur vandt fire finaler i træk. På otte år under Bowman vandt Montreal divisionen seks gange og vandt hver gang mindst 45 sejre i den regulære sæson.

Da Montreal-træner Sam Pollock forlod sin stilling, forventede Bowman at tage hans plads, og efter at have ikke modtaget udnævnelsen, blev han så stukket, at han ikke blev i klubben efter at have vundet pokalen i 1979. Året efter overtog han Buffalo Sabres som manager, cheftræner og direktør for hockeydrift. I alt tilbragte han otte år i Buffalo, men vandt aldrig Cuppen. I 1987 gik Bowman på arbejde som tv-analytiker.

I 1990 tilbød Pittsburgh Penguins Bowman en stilling som atletisk direktør i klubbens stab, og i den stilling blev han medlem af 1991-mesterskabet. Som en anerkendelse af sine tjenester blev Bowman optaget i Hockey Hall of Fame i 1991 . Den følgende sæson gav cheftræner Bob Johnson, der allerede var dødeligt syg af kræft, plads til Bowman, som førte holdet, med Mario Lemieux , Ron Francis og Jaromir Jagr , til en anden pokal i træk. Men i slutspillet i 1993 blev Penguins overraskende besejret i anden runde af New York Islanders .

I løbet af sæsonen 1993-1994 blev Bowman inviteret til sit hold af Detroit Red Wings -ejer Mike Ilich . I den første sæson forblev ejerens ambitioner utilfredse, da Detroit, efter en succesfuld regulær sæson, uventet tabte i første runde til det billige San Jose Sharks . Året efter nåede Detroit finalen, men tabte i fire kampe til New Jersey Devils . I sæsonen 1995-96 satte Wings en ligarekord med 62 sejre i den ordinære sæson; den tidligere rekord på 60 sejre blev holdt af Bowmans eget Montreal 1976-77. Endelig, i 1997 og 1998, vandt Bowman's Detroit Stanley Cups - sidste gang Detroit gjorde det var i 1955. I 2002 vandt Detroit, som tilføjede stjerneveteranerne Luke Robitaille , Dominik Hasek og Brett Hull til de mangeårige ledere Steve Yzerman og Sergei Fedorov , pokalen igen. Efter det sidste spil annoncerede Bowman, at han stoppede som træner.

Bowman forblev i staben hos Red Wings som konsulent og blev dermed vinderen af ​​Stanley Cup 2008. Samme år sluttede han sig til Chicago Blackhawks , hvor hans søn Stanley var general manager , som seniorrådgiver for hockeydrift. Blackhawks vandt Stanley Cup i 2010 og 2013; 2013-cuppen var den trettende i Bowmans karriere.

I 2011 blev Bowman tildelt en officer af Canadas orden [1] for sine tjenester til sport .

Bowman førte det canadiske ishockeyhold til de første to Canada Cups . I 1976 vandt hans hold guldmedaljer, fem år senere, i den sidste kamp, ​​tabte Canada til USSR-holdet . I 1979 ledede Bowman NHL-holdet i Challenge Cup .

Statistik

Noter

1. ↑ Udnævnelser til Canadas orden . Canadas generalguvernør (30. december 2011). Hentet 19. oktober 2013. Arkiveret fra originalen 4. september 2018. (ubestemt)

Litteratur

• Mike Johnston, Ryan Walter. Simpelthen det bedste: Indsigt og strategier fra store hockeytrænere . - Heritage House Publishing Co, 2007. - S. 252-254. — 288 s. — ISBN 9781894974370 .
• Stan Fischler, Shirley Fischler. Hvem er hvem i Hockey . — Andrews McMeel Publishing, 2003. — S.  41-43 . — 459 s. — ISBN 9780740719042 .

Links

• Biografi om Scotty Bowman // Legends of Hockey  (engelsk)

Foto, video og lyd	TCDb
Tematiske steder	Elite Prospects (spiller) hockeyDB
Ordbøger og encyklopædier	Stor russer canadisk Britannica (online) Bemærkelsesværdige navnedatabase
I bibliografiske kataloger	GND : 1074971469 ISNI : 0000 0003 8594 6382 LCCN : n99004302 VIAF : 106108809 WorldCat VIAF : 106108809