Sylvester, Armand

Armand Sylvester
fr.  Armand Silvestre
Fødselsdato	18. april 1837( 1837-04-18 ) [1] [2] [3] […]
Fødselssted	Paris , Frankrig [4]
Dødsdato	19. februar 1901( 1901-02-19 ) [2] [3] [4] […] (63 år)
Et dødssted	Toulouse [4]
Statsborgerskab (borgerskab)	Frankrig [5]
Beskæftigelse	koreograf , digter , librettist , forfatter
Værkernes sprog	fransk
Priser	Æreslegionen
Autograf
Arbejder hos Wikisource
Mediefiler på Wikimedia Commons

Paul - Armand Silvestre ( fr.  Silvestre, Paul-Armand ) - fransk forfatter , prosaist, digter , eventyrforfatter, librettist og kunstkritiker . Født 18. april 1837 i det tidligere første arrondissement i Paris og død 19. februar 1901 i Toulouse [6] .

Biografi

Søn af en parisisk magistrat, Armand Sylvester, skulle følge i sin fars fodspor. Men hans studie af matematik bragte ham til Polytechnic School , hvorfra han dimitterede i 1859 som ingeniørofficer og udgav flere videnskabelige artikler. Han forlod hurtigt sin militære karriere for udelukkende at hellige sig litteraturen.

Siden 1866 har Armand Sylvester udgivet digtsamlinger, i 1869 og 1876 udkommer han i Le Parnasse contemporain (oversat fra  fransk  -  "Modern Parnassus"). Som kunst- og teaterkritiker samarbejder han aktivt med forskellige udgivelser. Blandt dem er L' Opinion nationale , Journal officiel , L' Estafette og La Grande Revue de Paris et de Saint - Petersbourg .

I 1869 modtog Sylvester posten som souschef for afdelingen for biblioteker og arkiver i finansministeriet.

Under krigen 1870-1871 genoptager han tjenesten med rang af kaptajn.

I 1879 begyndte Sylvester at arbejde for dagbladet Gil Blas , hvor han udgav humoristiske historier og eventyr. I 1883 dedikerer hans ven Guy de Maupassant romanen La Toux til ham . Sylvesters tilbøjelighed og interesse for det humoristiske kommer også til udtryk i serien La Vie pour rire, udgivet af Paul Ohlendorf . Efterfølgende, i 1888, fortsatte Sylvester denne serie med Catul Mendes  - i form af en ugentlig feuilleton udgivet af Dentu .

I 1880'erne støder Armand Sylvestre ligesom Octave Mirbeau op til den litterære bevægelse L'Écho de Paris . Han støtter stykket " Ubu roi " af Alfred Jarry .

7. juli 1886 blev Armand Sylvester tildelt titlen som ridder af Æreslegionen .

12. oktober 1892 blev han udnævnt til inspektør for de skønne kunster. Han beundrede kunstneren Juana Romani, som han dedikerede sit digt "Kvinden med rosen".

I slutningen af ​​1880'erne fremførte Sylvester adskillige modstandere blandt sine yngre kolleger. Den lyseste repræsentant for dem er Leon Blois . I 1887 optræder Sylvester i Le Désespéré af Blois under pseudonymet Andoche Sylvain (Andoche Sylvain, kapitel LVIII). Blois samler i dette kapitel de forfattere, han hader, af hvilke Sylvester, siger han, er "den mest læste". Forfatteren vurderer Armand Sylvesters indflydelse og genialitet således: ”Avisen, hvor han forfalsker sin prosa og endda sin poesi, synes at skylde ham sin velstand og fordobler sit oplag på de dage, hvor navnet på koryfæen optræder i tabellen. af indhold. Han er i virkeligheden skaberen af ​​en tohovedet kronik, hvis kraft er uhørt for en ministermedarbejder og rejsende sælger. Han skiftevis prutter og kurrer.«

Blois beskriver Sylvesters prosa og hævder, at denne forfatter “ … repræsenterer den galliske ånd. Han præsenterer sig hele tiden for Rabelais, da han mener, at han besidder sit geni og agter at opdatere Rabelais ved at omskrive odysséerne i de enkelte tarme og tyktarm ." Vi lærer videre, at Sylvester boede i Asnières, i det Blois kalder "slottet".

Alphonse Allais fremhæver også nogle gange Sylvester, uden unødig kausticitet, men med antydninger af hans særlige genialitet, som Blois stigmatiserer. Så den 10. august 1889, i Le Chat Noir , henvender han sig til et åbent brev med titlen "Hr. Armand Sylvester , tekstforfatter og petardofil . " Det sidste neologismeord i denne titel er højst sandsynligt et kendetegn ved Sylvesters prosaskrifter.

Under Dreyfus-affæren bliver Armand Sylvester medlem af Ligue de la patrie française , en moderat liga mod Dreyfus [7] [8] . Der interagerer han med malerne Edgar Degas og Auguste Renoir , digterne José-Maria de Heredia og Pierre Luis , komponisten Vincent d'Andy og andre.

Armand Sylvester døde i Toulouse den 19. februar 1901. Bronzestatuen, der blev rejst i Botanisk Have til hans ære, blev sendt af de tyske angribere for at blive smeltet om. På initiativ af Pierre Dumas, byens første viceborgmester med ansvar for kultur, opføres en stenbuste af Armand Sylvestre på Place Wilson.

Kreativitet

Armand Sylvesters værker blev primært udgivet af Alphonse Lemerre og Gervais Charpentier.

Armand Sylvesters digte er sat til musik af Gabriel Fauré som melodier for stemme og klaver ( "Le Secret ", " L'Automne" osv.).

Hans digt Jours Passés er sat til musik af Léo Delibes , med titlen "Regrets" [9]

Fra 1888 til 1891 udgav Armand Sylvestre ugentligt "Les Joyusetés de la Semaine ": tre illustrerede tegneseriehistorier hver udgivet af Paul Geney i " La Récréation de la jeunesse , rue du Croissant" [10]

Poesi

• Rimes neuves et vieilles , avec une preface af George Sand (1866), se Gallica
• Les renæssancer (1870)
• La Gloire du souvenir, poème d'amour (1872)
• Poesies, 1866-1874. Les Amours. Livet. L'Amour (1875)
• La Chanson des heures, poésies nouvelles (1874-1878) (1878)
• Le Pays des roses, poésies nouvelles, 1880-1882 (1882)
• Le Chemin des étoiles: les Adorations, la Chanson des jours, Musiques d'amour, Dernières tendresses, Poèmes dialogués, 1882-1885 (1885)
• Le Dessus du panier: Impressions et souvenirs, Soleils toulousains, Propos de saison, Au pays des rêves (1885)
• Poesies, 1872-1878. La Chanson des heures (1887)
• Les Ailes d'or, poésies nouvelles (1890)
• Roses d'octobre, poésies, 1884-1889 (1890)
• Poesies, 1866-1872. Rimes neuves og vieilles. Les renæssancer. La Gloire du Souvenir (1892)
• L'Or des couchants, poésies nouvelles, 1889-1892 (1892)
• Trente Sonnets pour Mademoiselle Bartet (1896)
• Les Aurores lointaines, poésies nouvelles, 1892-1895 (1896)
• Les Tendresses, poésies nouvelles, 1895-1898 (1898)
• Les Fleurs d'hiver, poésies nouvelles, 1898-1900 (1900)

Prosa

• Les Farces de mon ami Jacques (1re série de la Vie pour rire .) (1881)
• Les Mémoires d'un galopin, suivis af Petite Histoire naturelle (1882)
• Le Péché d'Ève (1882)
• Le Filleul du docteur Trousse-Cadet, suivi des Nouveaux Malheurs du commandant Laripète (1882), se Gallica [1]
• Histoires belles et honnestes (1883), se Gallica [2]
• Madame Dandin og Mademoiselle Phryne (1883)
• Contes grassouillets (1883)
• Les Mélancolies d'un joyeux (1883), se Gallica [3]
• Chroniques du temps passé. Le Conte de l'archer (1883)
• Hæld faire rire. Gauloiseries contemporaines (1883)
• Contes pantagrueliques et galants (1884)
• En pleine fantaisie (1884)
• Les Bêtises de mon oncle (1884)
• Le Livre des joyeusetes (1884)
• Histoires de l'autre monde: mœurs américaines (1884)
• Le Falot (1884)
• Contes à la comtesse (1885)
• Les Merveilleux Recits de l'amiral Le Kelpudubec (1885)
• Joyeusetes galantes, suivies de Laripète citadin (1885)
• Les Cas difficiles (1886), se Gallica [4]
• Contes de derrière les fagots (1886) illustrés af Félix Lacaille
• Les Veillees de Saint-Pantaléon (1886)
• Histoires inconvenantes (1887)
• Le Livre des fantaisies. Joyeusetes et melankolier (1887)
• Au fil du rire (1888)
• Histoires joyeuses (1888), se Gallica
• Fabliaux gaillards (1888), se Gallica
• Joyeux Devis (1888)
• Maïma (1888), se Gallica
• Gauloiseries nouvelles (1888), se Gallica
• Propos grivois (1888), se Gallica
• Rose de mai , romersk (1888), se Gallica
• Le Nu au Salon (5 bind, 1888-1892)
• Contes à la brune (1889), se Gallica
• Histoires scandaleuses (1889)
• Un premier amant (1889), se Gallica
• Livre d'amour (1890), se Gallica
• Les Faceties af Cadet-Bitard (1890)
• Qui lira rira (1890), se Gallica
• Trente bonnes farcer (1890)
• Le Célèbre Cadet-Bitard (1891), se Gallica
• Les Malheurs du commandant Laripète (2e série de la Vie pour rire), suivis af: Les Mariages de Jacques (1891)
• L'Épouvantail des rosières (1891), se Gallica
• Contes salg (1891)
• Histoires joviales (1891)
• L'Effroi des bégueules (1891), se Gallica
• Floréal (1891)
• Portrætter og souvenirs, 1886-1891 (1891)
• Histoires extravagantes (1892)
• Pour les amants (1892)
• Au pays des souvenirs: mes maîtres et mes maîtresses (1892)
• Aventures grassouillettes (1892)
• Contes audacieux (1892), se Gallica
• Contes divertissants (1892)
• Nouveaux contes incongrus (1892)
• Le nu de Rabelais d'apres Jules Garnier (1892)
• La Russie, indtryk, portrætter, lønninger (1892)
• Contes hilarants (1893)
• Histoires rejouissantes (1893)
• Amours folâtres (1893)
• Faceties galantes, contes joyeux (1893)
• Histoires abracadabrantes (1893)
• Contes desopilants (1893)
• Proces Rousseil-Tessandier et biographie de Mlle Rousseil (1893)
• La Semaine pour rire (152 fasciculer, 1893-1896)
• La Kosake (1894)
• Fantaisies galantes (1894)
• Veillees joviales (1894)
• Fariboles amusantes (1895)
• Histoires gaies (1895)
• Nouvelles Gaudrioles (1895), se Gallica
• Le Passe-temps des farceurs (1895)
• La Plante enchantée (1895)
• Contes au gros sel (1896)
• Contes irrévérencieux (1896), se Gallica
• Recits de belle humeur (1896), se Gallica
• Les Veillees galantes (1896)
• La Semaine joyeuse , (85 fascicules, 1896-1898)
• Contes tragiques et sentimentaux (1897)
• Le Petit art d'aimer, en quatorze chapitres (1897)
• Histoires gauloises (1898)
• Belles Histoires d'amour (1898)
• Les Fleurs amoureuses (1899)
• Arlette , roman (1900)
• Guide Armand Silvestre, de Paris et de ses environs et de l'Exposition de 1900 (1900)
• La Chemise à travers les âges , album (1900)
• Images de femmes (1901)
• Orfa , roman (1901)
• Les Sept Peches capitaux. La luxure (1901), se Gallica
• Les Dessous de la femme à travers les âges , album (1902)
• Contes incongrus (1902)
• Bibliothèque des Aventures gauloises (1902)

Teaterspil og librettoer

• Dimitri , opéra i 5 akter og 7 tableauer, med Henri de Bomier, Musique de Victorin de Joncières , Paris, Théâtre National-Lyrique, 1. maj 1876
• Monsieur? komedie-bouffe i 3 akter, med Paul Burani , Paris, Athénée-Comique , 24. oktober 1879
• Myrrha , saynète romaine, Paris, Cercle des arts libéraux, 20. december 1879
• La Tempête , poème symphonique en 3 partier, d'après Shakespeare , med Pierre Berton, musique d'Alphonse Duvernoy, Paris, théâtre du Châtelet , 18. november 1880
• Coquelicot , opéra-comique en 3 akter, d'après les frères Cogniard , musique de Louis Varney , Paris, théâtre des Bouffes-Parisiens , 2. marts 1882
• Galante aventure , opéra-comique i 3 akter, med Louis Davyl , musique d' Ernest Guiraud , Paris, Opéra-Comique , 23. marts 1882
• Henry VIII , opéra i 4 akter og 6 tableauer, med Léonce Détroyat , musique de Camille Saint-Saëns , Paris, Opéra , 5. marts 1883
• Pedro de Zalamea , opéra i 4 akter, med Léonce Détroyat, musique de Benjamin Godard , Anvers, Theatre Royal, 31. januar 1884
• Les Templiers , opéra i 5 akter og 7 tableauer, med Jules Adenis et Lionel Bonnemère, musik af Henry Litolff , Bruxelles, théâtre de la Monnaie , 25. januar 1886
• Le Mari d'un jour , opéra-comique i 3 akter, med Adolphe d'Ennery , musique d' Arthur Coquard , Paris, Opéra-Comique, 4. februar 1886
• La Tesi , drama i 4 akter, med Georges Maillard, Bruxelles, teater Molière, 29. oktober 1887; sous la direction af Paul Alhaiza
• Jocelyn , opéra i 4 akter, d'après le poème de Lamartine , med Victor Capoul, musique de Benjamin Godard , Bruxelles, théâtre de la Monnaie, februar 1888
• Chassé-croisé d'amour , opéra-bouffe en 1 akt, med Édouard Cavailhon, musique d' Auguste de Villebichot , 1888
• La Femme bookmaker , opérette en 1 acte, med Édouard Cavailhon, musique de Germain Laurens, 1888
• Sapho , februar 1889
• Le Pilote , opéra i 3 akter og 4 tableauer, af A. Gandrey, musik af J. Urich, Monte-Carlo, Casino, 29. marts 1890
• c , drama en 1 acte et en vers, Paris, Comédie-Française , 6. marts 1893
• Les Drames sacrés , poème dramatique en 1 prolog et 10 tableaux, en vers, med Eugène Morand (1853-1930), musique de Charles Gounod , Paris, théâtre du Vaudeville , 15. marts 1893
• Izeÿl , drama i 4 akter, med Eugène Morand, musik af Gabriel Pierné , Paris, théâtre de la renæssancen , 24. januar 1894
• La Fée du Rocher , ballet-pantomime en 2 akter og 6 tableauer, med Francis Thomé et Jules Chéret , 1894
• Salomé , pantomime lyrique, med Meltzer, musique de Gabriel Pierné, Paris, théâtre de l'Athénée , 4. marts 1895
• Le Chevalier aux fleurs, ballet-pantomime , musique d' André Messager et Raoul Pugno , au  théâtre Marigny [11] [12] .
• Tristan de Léonois , drama en 3 akter og 7 tableauer, ikke 1 prolog, en vers, Paris, Comédie-Française, 28. oktober 1897
• Chemin de croix , douze poèmes religieux d'Armand Silvestre, mis en musique par Alexandre Georges , 1897

Musik

• Édouard Lalo , Tristesse, À celle qui part , 2 poèmes mis en musique, extraits de Les Ailes d'or
• Camille Saint-Saëns , Le Feu céleste , cantate pour sopran solo, chœur, orchestre, orgue et un récitant, op. 115
• Gabriel Faure , Madrigal , op. 35 (1883)
• Albert Roussel , Les Reves (1900)

Armand Sylvester i kunsten

• Buste på pladsen. Wilson i Toulouse

• Portræt af digteren og hans kone af Aman Gautier

Noter

1. ↑ Paul Armand Silvestre // Léonore database  (fransk) - ministère de la Culture .
2. ↑ 1 2 Armand Silvestre // Internet Speculative Fiction Database  (engelsk) - 1995.
3. ↑ 1 2 Armand Silvestre // Babelio  (fr.) - 2007.
4. ↑ 1 2 3 Archivio Storico Ricordi - 1808.
5. ↑ LIBRIS - 2013.
6. ↑ Acte de décès à Toulouse, nr. 525, vue 70/236.
7. ↑ Jean-Pierre Rioux, Nationalisme et konservatisme. La Ligue de la patrie française , 1899-1904, Beauchesne, 1977 . Hentet 14. april 2022. Arkiveret fra originalen 10. januar 2018. (ubestemt)
8. ↑ Ariane Chebel d'Appollonia, L'Extrême-droite en France , s. 137. . Hentet 14. april 2022. Arkiveret fra originalen 23. december 2017. (ubestemt)
9. ↑ Beklager! (Delibes, Leo)  (engelsk) . IMSLP Petrucci Musikbibliotek . Hentet 23. juni 2022. Arkiveret fra originalen 30. marts 2018.
10. ↑ Silvestre (Armand) Joyeusetes de la semaine . n° 1 à 148 - Années 1888 à 1891 Arkiveret 11. juli 2020 på Wayback Machine , sur erudition.fr .
11. ↑ Affiche: Le Chevalier aux fleurs  (fransk) . Paris Musées Samlinger . Hentet 22. november 2020. Arkiveret fra originalen 29. november 2020.
12. ↑ Gil Blas  (fransk) . Gallica (15. maj 1897). Hentet 22. november 2020. Arkiveret fra originalen 27. oktober 2021.