Anhydrider af carboxylsyrer er forbindelser med den almene formel R 1 CO−O−COR 2 , hvori to acylgrupper er bundet til det samme oxygenatom [1] . Afhængigt af arten af acylgrupperne kan anhydrider være "simple" (R 1 \u003d R 2 , for eksempel eddikesyreanhydrid (CH 3 CO) 2 O, blandede (forskellige acylrester) eller cykliske (R 1 og R 2 er dele af det samme molekyle) [2] .
Myresyreanhydrid med formlen H−CO−O−CO−H (C 2 H 2 O 3 ) findes ikke i fri form.
Anhydrider kan formelt betragtes som et kondensationsprodukt af to -COOH-grupper:
Nogle cykliske anhydrider, såsom phthalsyreanhydrid , dannes, når de tilsvarende syrer opvarmes. I tilfælde af syntese af anhydrider fra alifatiske syrer anvendes dehydrerende midler - især phosphorsyreanhydrid ved syntese af eddikesyreanhydrid fra eddikesyre:
eller carbodiimider , som reagerer med carboxylsyrer for at danne O-acylisourinstoffer - stærkt reaktive forbindelser, der kan acylere carboxylsyrer:
I de fleste tilfælde syntetiseres anhydrider ved acylering af carboxylsyrer eller deres salte. For eksempel ved acylering af natriumformiat med formylfluorid kan ustabilt myresyreanhydrid opnås [3] :
Ved acylering af carboxylsyrer i laboratoriepraksis bruges komplekser af carboxylsyrehalogenider med pyridin [4] eller ketener , som formelt er indre anhydrider af carboxylsyrer, sædvanligvis som acyleringsmidler:
Acylering af eddikesyre med keten er en industriel metode til syntese af eddikesyreanhydrid.
Anhydrider er acyleringsmidler og reagerer med forskellige nukleofiler:
danner estere (Nu = OR), amider (Nu = NR1R2 ) , hydrazider ( Nu = HNNR1R2 ) osv .