Aikuti

Aikuchi ( Jap. 合口 - "fitted mouth") er en japansk kniv [1] , en slags tanto , et særkende ved rammen er fraværet af en tsuba og en næsten umarkeret overgang til bladet . Klingen slebet på den ene side har en let buet form. Som overgang er der en tynd kant lavet af metal eller direkte fra selve håndtagets materiale.

En af de mest almindelige typer knive i Japan . Det præsenteres både i forskellige størrelser (længden af ​​bladet er op til 1 shaku (30,3 cm), den samlede længde med håndtaget er betinget ≈ 20-50 cm), og alle slags stilarter af håndtag og skeder . Klassisk for denne type knive er glatte håndtag eller håndtag med luksuriøse udskæringer. Stingray -hudstilen er også almindelig.. Flettede håndtag er yderst sjældne. I de fleste tilfælde fortsætter materialet og designet af skeden håndtaget, så kniven ligner en enkelt stilblok. Forbindelseslinjen er nogle gange næsten umærkelig, og derfor kan der være tvivl om, hvilken side håndtaget er placeret. Dette gælder især for produkter lavet af poleret træ og knogle, i hvis design der ikke er metaldetaljer.

Historie

Under nærkamp blev aikuti brugt af samurai til at levere det sidste slag til en fjende, der blev væltet til jorden. Ifølge bushido var det forbudt at dræbe en modstander, der lå på jorden, med et sværd . Da aikuti ikke blev betragtet som et sværd, som en katana eller wakizashi , var det ikke forbudt at dræbe en løgnagtig modstander med det.

Aikutis blev båret i bæltet, ligesom sværd. Store - på siden, som wakizashi , mellemstore - næsten på maven, små, der er et hemmeligt våben, kunne placeres hvor som helst: i ærmerne, i barmen og så videre.

Efter afslutningen af ​​krigens tidsalder (fra ca. 1600 ) bliver aikuti efterhånden mere et kunstværk end et våben.

Noter

  1. GOST R 51215-98 “Kolde våben. Begreber og definitioner" . Arkiveret fra originalen den 15. maj 2013.