Abu Rawash

Abu Rawash (også Abu Roash , arabisk : ابو رواش) er et område i Egypten, 8 km nord for Giza , [1] kendt som den nordligste pyramideformede nekropolis, som indeholder mindst fire faldefærdige pyramider: Djedefra-pyramiden (#2 ) og en satellitpyramide (på den sydøstlige side), Pyramid Lepsius I (nr. 1) og Pyramid Lepsius III (nr. 3). Den mest berømte pyramide er Djedefra (også kendt som pyramiden ved Abu Rawash). Pyramiden blev bygget på en stenbakke. [2] [3] Oprindeligt troede man, at denne pyramide aldrig blev færdiggjort, men ifølge de seneste arkæologiske data var denne pyramide ikke kun færdig, men var ikke ringere i størrelse end Menkaur-pyramiden (den 3. største pyramide i Giza ) ). Toppen af ​​pyramiden mangler, hvilket efterlader en indadgående passage, der fører ind i grundfjeldet. Årsagen til den manglende top er ukendt.

Lidt syd for Djedefra-pyramiden ligger satellitpyramiden Lepsius III. Halvt så stor som den første. To km mod nordøst ligger Lepsius I-pyramiden, som i sin størrelse kun var lidt ringere end pyramiderne i Cheops , Khafre og Snefru . Størrelsen af ​​bunden af ​​denne pyramide var 215 m, højden var fra 107 til 150 m. I midten af ​​det 17. århundrede. ruinerne af murene var stadig til stede ved pyramiden, men nærmere det 20. århundrede blev de demonteret af befolkningen for at bygge huse i Abu Rawash. I øjeblikket er pyramiden i en forfalden tilstand. [fire]

Stedet blev først udgravet i 1901 af Émile Chassinat , direktør for IFAO i Kairo . [5] Nyere arkæologiske udgravninger er blevet udført af Michel Valloggia ( Universitetet i Genève ), IFAO og Ægyptens Øverste Råd for Antikviteter .

Galleri

Se også

Litteratur

Noter

  1. Margaret Bunson, Enciclopedia dell'antico Egitto , pag. fire
  2. Maurizio Damiano-Appia, Dizionario enciclopedico dell'antico Egitto , pag. 23
  3. Nomécrit en hiéroglyphes Rêdjédef par antéposition honorifique.
  4. Karl Richard Lepsius, Denkmaeler aus Aegypten und Aethiopien. bd. 1, 1897, S. 21.
  5. Egyptian Art in the Age of the Pyramids , Metropolitan Museum of Art, 1999, s. 135

Links