| By | |||
| Aasiaat | |||
|---|---|---|---|
| Aasiaat | |||
|
|||
| 68°42′35″ N sh. 52°52′10″ W e. | |||
| Land | Danmark | ||
| Selvstyrende samfund | Grønland (administrativ enhed) | ||
| Kommune | Qaasuitsup | ||
| Historie og geografi | |||
| Grundlagt | 1759 | ||
| Tidligere navne | Egedesminde | ||
| Firkant |
|
||
| Centerhøjde | 1m | ||
| Tidszone | UTC−3:00 , sommer UTC−2:00 | ||
| Befolkning | |||
| Befolkning | 3005 personer ( 2010 ) | ||
| Digitale ID'er | |||
| Postnummer | 3950 | ||
| aasiaat.gl | |||
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |||
Aasiaat ( Grenl. Aasiaat , tidligere Egedesminde grenl . Egedesminde ) er en by og hovedstad i kommunen af samme navn i Vestgrønland .
Kommunen ligger på flere øer i den sydlige del af Diskobugten og er sammen med Qeqertarsuaq en af kun to kommuner uden for Grønlands fastland. Kommunen dækker et areal på omkring 4000 km². Den samlede befolkning (pr. 1. januar 2005 ) er 3310 mennesker. Den største ø i øgruppen er Sakkarliup Nunaa . Det er ikke beboet, men har bygninger til at modtage turister. Der er en forladt landsby kaldet Munermiut på den vestlige ende af øen .
Mod nordvest ligger øen Aasiaat med byen af samme navn, med en befolkning på 3100 mennesker. Dens koordinater er 68°43′ s. sh. 52°53′ V e.
Aasiaat Lufthavn ligger en sømil (1,9 km) nordøst for Aasiaat .
Mod nordøst, 23 km fra Aasiaat, ligger landsbyen Akunnaak (befolkning 101), også på øen af samme navn.
21 km nordvest for Aasiaat ligger landsbyen Kitsissuarsuit (109 personer), også på en lille ø af samme navn.
29 km fra Aasiaat i den vestlige ende af øgruppen ligger (også på øen af samme navn) den forladte landsby Vester Eiland.
Aasiaat kaldes også " Hvalernes by ", på grund af disse dyrs hyppige udseende.
Arkæologer foreslår ankomsten af de første bosættere i regionen i det femte årtusinde f.Kr. e. Den moderne bestand optrådte her omkring 1200 i form af jægere, der jagede sæler om foråret i Zudost-bugten. Om sommeren flyttede de til Nordre Strofjord efter flokke af rensdyr og stimer af helleflynder. Om efteråret vendte de tilbage for at jage pelssæler. Om vinteren, efter frysningen af bugten, var genstandene for jagt narhvaler og hvidhvaler. Folk byggede kajakker , og om vinteren brugte de hundeslæder.
Bopladsen, der senere blev til Aasiaat, blev grundlagt i 1759 af Nils Egede, søn af Hans Egede , den norske missionær, der grundlagde Gotthob . Bebyggelsen hed Colonia Egedesminde og lå nord for Nordre Strofjord, 125 km syd for Aasiaats nuværende position, byen blev flyttet til sin nuværende plads i 1763. De fleste af nybyggerne var hvalfangere, og de medbragte kopper , hvilket medførte store skader på den lokale befolkning, især i 1770-erne. Ved begyndelsen af det XIX århundrede. befolkningen stabiliserede sig og voksede langsomt, fra 390 i 1805 til 1269 i 1901.
Under Anden Verdenskrig var Aasiaat det eneste sted, som Danmark besat af tyskerne kunne have forbindelse med, senere blev kommunikationspunkterne flyttet til Uummannak og Sisimiut . Også under krigen byggede amerikanerne en vejrstation .
Fangsten af torsk voksede, til hvis saltning blev bygget en ny fabrik. I 1950'erne blev der bygget et kraftværk og en tv-station. I 1998 blev en ny lufthavnsbane åbnet ud over de tidligere helikoptertjenester (nær rejeforarbejdningsanlægget). Nu overstiger befolkningen i Aasiaat og Kangaatsiak 3 tusinde, beskederne udføres af Air Greenland .
Fiskeri og krabbefiskeri, skibsbygning og turisme er befolkningens hovedtyper af økonomisk aktivitet. Turister tilbydes forskellige former for naturlig og ekstrem turisme - kajaksejlads, skiløb, hundeslædekørsel, hvalsafari.
Uddannelsessystemet er repræsenteret af 4 skoler - almen (Gammergarfik), sæsonbestemt (GU Aasiaat), en skole for handicappede (Ado Lingep Atuarfiya) og en musikskole (Aasiaat Musikskole).
Grønlands administrative afdelinger