Schönburgerne ( tysk : Schönburg ) er en familie af tyske baroner , der fra slutningen af det 12. århundrede ejede slotte og byer i Sachsen , herunder Schönburg Slot , som gav det navn, og byen Glauchau (tidligere Glukhov) med to familieslotte. Det hører i rang til kategorien af mediatiserede tyske herskende huse.
Hermann I von Schönburg, stamfaderen til det herskende hus, er nævnt i handlingerne for 1161-86. Hans efterkommere måtte føre langvarige stridigheder om feudale rettigheder med andre saksiske regerende huse og med kurfyrsten. Efter Schönburgs besiddelse i XIII-XV århundreder. fragmenteret mellem mange linjer blev de igen forbundet i 1488 af Ernst IV .
Schönburgernes fjendskab med wettinerne blev særligt forværret, efter at kejser Leopold I i 1700 placerede Schönburgerne i kredsen af kejsergrever . Kurfyrsten af Sachsen nægtede at anerkende den nye titel og rettigheder forbundet med Schönburgs. Aftalen fandt sted først i 1740: Schönburgerne anerkendte kurfyrstens territoriale overherredømme, og Sachsen - Schönburgernes greve.
Otto Karl von Schönburg (1758-1800), ophøjet i 1790 til en kejserlig fyrstes værdighed , delte besiddelserne mellem sine sønner, fra hvem to fyrstelige linjer stammer - Waldenburg og Hartenstein . Grevegrenen deler sig også i flere grene, som skilte sig fra den fyrstelige gren allerede i 1500-tallet og beholdt Glauchau og Vekselburg i deres hænder .
Siden Schonburgerne i XVII-XVIII århundreder. gentagne gange anerkendte sig selv som ministerielle for Wettins (og ikke kejsere), deres mediatisering i begyndelsen af det 19. århundrede var en juridisk fiktion . I henhold til en aftale fra 1878 afstod Schönburgs, for en belønning på 1,5 millioner mark, endelig retten til jurisdiktion i deres besiddelser til den saksiske regering. Samtidig beholdt de en fremtrædende plads i det offentlige liv i Sachsen og gav selv i det 20. århundrede en række bemærkelsesværdige figurer:
Slot Hinterglauchau
Bopæl i Liechtenstein
Liechtenstein Slot
Slot Waldenburg